Socialrådgiver, Odense

Uddannelsens opbygning

Socialrådgiveruddannelsen består af 7 semestre, som hver strækker sig over 20 uger.

Socialrådgiveruddannelsen bygger på 6 kerneområder, der går igen gennem hele uddannelsen:

  • Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde.
  • Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer.
  • Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser.
  • Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser.
  • Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.
  • Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde.

Du lærer at kombinere viden fra disse 6 kerneområder. Det giver dig indsigt i den kompleksitet, der er i socialrådgiveres arbejde.

De 4 fagområder har forskellige vægtning i løbet af uddannelsen, men lægger alle op til socialt arbejde i praksis.

  • Socialt arbejde
  • Psykologi og psykiatri
  • Jura
  • Samfundsvidenskab

Socialt arbejde handler bl.a., om de metoder, man bruger i socialt arbejde – fx kommunikation og etik. Du vil også blive introduceret til socialrådgivernes brede arbejdsfelt. Det giver dig indsigt i de mange muligheder, du har for senere at specialisere dig.

Psykologi og psykiatri giver dig viden om borgere med sociale problemer. Du får viden om menneskers udvikling og personlighedsdannelse. Du får også indsigt i, hvilken betydning relationer har. Fagområdet giver dig desuden viden om psykiatriske lidelser.

Jura har fokus på arbejdet med retskilder, lovfortolkning og skønsudøvelse. Den viden er nødvendig for, at du kan agere som socialrådgiver. Det er også afgørende viden i forhold til at rådgive borgerne om deres retsstilling i sociale problemstillinger.

Samfundsvidenskab handler bl.a. om arbejdsmarkedet, socialpolitik og sociologi. Du får også et indblik i samfundets funktion, opbygning og udvikling.

På 6. semester har du mulighed for at specialisere dig. Her skal du vælge 1 af af 2 obligatoriske valgmoduler:

  • Valgmodul A – Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier.
  • Valgmodul B – Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet.

Herudover kan du vælge:

  • Voksne udsatte og personer med handicap.
  • Andre studierelevante valgmoduler, som uddannelsen selv udbyder, som fx Socialretligt laboratorium, Increasing Welfare through User Involvment, Empati, samarbejde og konflikthåndtering samt Voksne udsatte og personer med handicap.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Studiedokumenter på ucl.dk

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

På første semester har du 2 moduler, som hver varer 10 uger:

  • Modul 1: Sociale problemer og socialt arbejde i praksis
  • Modul 2: Socialrådgivning, udvikling rammer og praksis.

På andet semester har du 2 moduler, som hver varer 10 uger:

  • Modul 3: Socialt arbejde og beskæftigelsesområdet
  • Modul 4: Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap.

På 3. semester har du to moduler, som hver varer 10 uger:

  • Modul 5: Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med hadicap og deres familier
  • Modul 6: Socialt arbejdes organisering og praksis.

På 4. semester har du prakik i 20 uger.

  • Modul 7: praktik.

På 5. semester har du 2 moduler, som hver varer 10 uger:

  • Modul 8: Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektionel sammenhæng
  • Modul 9: Socialt arbejdes kvalitetessikring, evaluering og praksisudvikling

På 6. semester vælger du to valgmoduler, som hver varer 10 uger.

På 7. semester har du et modul, som varer 10 uger, og du skriver det afsluttende bachelorprojekt.

  • Modul 13: Socialet arbejde - vidensbasering og udvikling
  • Bachelorprojekt

Praktik

Dit praktikforløb er af 5 måneders varighed.

  • Praktikforløbet ligger på det 4. semester.
  • Alle studerende er sikret praktikplads.
  • Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Hvor kan du komme i praktik?

De fleste praktikpladser er i kommunerne. Men der findes også praktikpladser hos regionerne, frivillige organisationer, private arbejdspladser og statslige institutioner.

Eksempler på kommunale praktiksteder:

  • Børne- og ungeafdelinger
  • Handicap- og psykiatriafdelinger
  • Jobcentre.

Eksempler på regionale og statslige praktiksteder:

  • Kriminalforsorgen
  • Hospitaler.

Eksempler på private praktiksteder:

  • KFUM's social arbejde
  • Fagforeninger
  • Krisecentre.

Praktikpladserne findes overvejende på Fyn samt i Vejle og Fredericia Kommune. Desuden er der praktikpladser i Langeland og Ærø Kommune. Praktikområdet deles mellem uddannelsen i Vejle og Odense.

En del praktiksteder kræver, at du som studerende har kørekort, herunder særligt praktikpladserne inden for børn- og ungeområdet. Det er derfor en fordel at have kørekort i forhold til ikke at blive begrænset i mulighederne for praktikplacering.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Tilskud til transport i praktiktiden

Du skal forberede dig på transporttid i praktikperioden, og du står selv for udgiften til transport. Der er mulighed for tilskud via et Ungdomskort.

Ungdomskortet

Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5

Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere om Dispensation

Det samme gælder, hvis du ikke finder en praktikplads inden for de tidsfrister, der er fastsat på din uddannelse. Det er derfor vigtigt, at du i god tid kontakter uddannelsen for at få hjælp til praktikplads-søgning, hvis du har svært ved at finde en praktikplads på egen hånd.

Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.

Praktikvejledning

Kontakt din praktikkoordinator

Carina Larsen

Praktikkoordinator

29 36 83 81

To vejledere

I praktikken har du både en vejleder på dit praktiksted og en vejleder fra uddannelsesinstitutionen. De følger og vejleder dig begge to i de 5 måneder, du er i praktik.

Din praktikvejleder på UCL fremgår her på siden mens du først får tildelt en vejleder på dit praktiksted, når din praktikaftale foreligger.

Internationale muligheder

 

 

 



3 muligheder for at rejse ud

  • En praktikperiode i udlandet
  • Et udlandsophold i forbindelse med et valgfag
  • Et engelsksprogede forløb på UCL
Rejs ud under studiet

International vejledning

International koordinator

Anne-Sofie Hedengran Vedel

International Coordinator

24 82 53 19

Internationalt team

Kontakt Internationalt team, hvis du har behov for råd og vejledning om praktiske og administrative spørgsmål som f.eks. ansøgning og stipendier.

Du kontakter Internationalt team ved at oprette en sag via service.ucl.dk, hvor du vælger Studieservice => Mit Studieforløb => Udlandsophold. 

Hjælp og vejledning

Træffetider

Studievejlederne på socialrådgiveruddannelsen træffes efter aftale.

Straks-vejledning på Niels Bohrs Allé
Mandag- fredag fra 12.00 - 13.00
Lokale ES109.

Studievejledning på UCL

Studievejledning

Maj-Brit Sandgaard

Studievejleder

23 74 20 63

Studievejledning

Maria Roug Winther

Studievejleder

21 60 33 06

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Marie-Louise Paasch Almar

SPS-koordinator

63 18 47 32

Træffetider

Åben SPS-vejledning på Niels Bohrs Allé
Tirsdag og onsdag kl. 10.30-12.30
Lokale ES.107

Du kan også booke en personlig eller online samtale med Marie-Louise.

Book samtale

Info om SPS

Talentprogram

UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.

Talentprogram

Karrieremuligheder

Karrierevejledningen

Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os. 

Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.

Karrierevejledningen

Dimittender

Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge? 

Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.

Dimittend

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om: 

  • udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
  • studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.   

Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.

Kontakt din uddannelsesleder

Inge Ellegaard Rasmussen

Uddannelsesleder, Socialrådgiver Odense

27 20 05 21