Persondata eller personoplysninger er alle data om en identificeret person eller data, der kan bruges til at identificere en person. Det kan fx være navn eller CPR-nummer, men det kan også være en række af oplysninger, der tilsammen kan bruges til at identificere personen.
EU's persondataforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov har til formål at sikre, at dine rettigheder overholdes, når dine oplysninger bliver behandlet.
Kan du være i tvivl om, hvornår noget er personfølsomt data, eller hvordan du håndterer data under dit studie? Så er der hjælp at hente.
Du har som studerende adgang til et online GDPR-kursus, hvor du kan blive langt klogere på personoplysninger og den korrekte håndtering af oplysningerne i forskellige situationer.
Som studerende på UCL behandler vi løbende persondata om dig. Lige fra du bliver optaget, mens du studerer, når du skal til eksamen, i praktik eller på udlandsophold til efter du har afsluttet din uddannelse.
Det er derfor din rettighed at vide, hvordan UCL behandler dine data.
Sådan behandler vi dine persondata
Undervejs i dit studie skal du arbejde med persondata. Det skal du fx, hvis du indsamler oplysninger om personer til et projekt, en opgave eller en eksamen.
Derfor skal du også selv vide noget om databeskyttelse, og derfor har vi samlet alt den viden, som du har behov for.
GDPR – når du skal bruge persondata i et projekt eller opgave
Skal du på praktik- eller studieophold i udlandet, skal du også vide, hvordan du skal håndtere persondata. F.eks hvis du tager billeder af personer, hvor det kan være vanskeligt at indhente et skriftligt samtykke.
GDPR - studieophold i udlandet
Hvis du som studerende laver optagelser til en af UCL's officielle websites eller SoMe-kanaler, skal du følge nedenstående guide til UCL’s GDPR-retningslinjer.
GDPR – guide til dig, der laver foto og video til UCL
Cyberkriminelle angriber i stigende grad brugere som studerende, ansatte og virksomheder, hvilket gør cybersikkerhed afgørende.
Som studerende risikerer du hacking, phishing og identitetstyveri, hvilket kan føre til tab af personlige oplysninger og økonomisk skade. Det er dermed vigtigt, at du får en forståelse for, hvad cybersikkerhed er.
Du har derfor adgang til et online cybersikkerhedskursus, hvor du konkret vil lære, hvordan du kan spotte falske mails, beskytter din online færden, samt reducerer sandsynligheden for og konsekvensen ved et ransomware-angreb. Du vil med andre ord forstå din rolle og ansvar, samt blive godt rustet til at begå dig sikkert online.
Når du har gennemgået online kurset i cybersikkerhed og gennemført den afsluttende test, kan du få udstedt et cybersikkerheds badge. Et cybersikkerhedsbadge dokumenterer din viden og viser arbejdsgivere, at du tager digital sikkerhed alvorligt.