Studiestart
Bliv godt klædt på til din studiestart på UCL
Typiske spørgsmål til studiestart
Din studiestart bliver ekstra god, hvis du er godt forberedt på, hvad der venter dig, og du har de praktiske ting på plads.
Få svar på de mest typiske spørgsmål, som du har i studiestarten.
September studiestart
Du kan modtage SU fra september måned. Bemærk at du tidligst kan søge SU fra medio august måned. Din uddannelse og dit uddannelsessted skal fremgå i minSU, når du taster din ansøgning. Søger du for tidligt, vil din ansøgning blive annulleret.
Februar studiestart
Du kan modtage SU fra februar måned. Bemærk at du tidligst kan søge SU fra medio januar måned. Din uddannelse og dit uddannelsessted skal fremgå i minSU, når du taster din ansøgning. Søger du for tidligt, vil din ansøgning blive annulleret.
Som ny studerende finder du denne information på din uddannelsesside under ”Studiestart”. Her vil du blandt andet kunne læse mere omkring introprogram, velkomsthilsen osv.
Hvis du ikke er ny studerende, finder du dine boglister fra 2. semester og frem på Itslearning.
Du kan, tidligst 14 dage før studiestart, hente dit brugernavn til UCL’s netværk, itslearning og din nye studiemail på netid.ucl.dk
Indtast cpr.nr. og klik på pilen for at få vist UCL brugernavn, mailadresse og evt. Unilogin.
Som ny studerende har du et brugernavn bestående af 4 bogstaver (initialer) og 5 cifre, fx. abcd12345.
Start-adgangskoden er Ucl + cpr.nr. (uden bindestreg) fx Ucl1234567890.
Hvis ikke dit brugernavn fremgår, når du logger ind, så vent et par dage og prøv igen.
Fotografering og udstedelse af studiekort foregår som udgangspunkt i løbet af introugen. Nærmere besked følger i forhold til, hvornår det bliver muligt for din årgang.
Tutorer eller undervisere sørger for at guide dig.
Studiekortet giver dig adgang til lokaler og faciliteter på campus – fx kan du komme ind på biblioteket uden for den bemandede åbningstid.
Parkeringsreglerne fremgår på campussiden for de enkelte campusser under "Praktisk info".
Er du ordblind, talblind eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om SPS – Specialpædagogisk støtte. SPS skal sikre, at du kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre studerende.
Hvis du har gennemført hele eller dele af en videregående uddannelse, og du på den baggrund tildeles merit for dine tidligere erhvervede kompetencer, skal du være opmærksom på, at det kan få indflydelse på, hvornår du skal starte på studiet. Hvis du får tildelt merit og skal starte på et andet tidspunkt, får du besked hurtigst muligt. Du får afgørelsen om merit inden studiestart. Afgørelsen om merit træffes i henhold til BEK nr. 46 af 21/01/2025
Du kan søge om merit for praktik/klinik, hvis du har relevant erhvervserfaring, der svarer til elementer i studieordningen. Hvis du ønsker at søge om merit på baggrund af relevant erhvervserfaring, skal du udfylde en formular hurtigst muligt, og senest inden studiestart.
Hvis du har en aftale med dit jobcenter om betaling af din uddannelse, skal du bede din sagsbehandler om hurtigst muligt, efter din studiestart, at sende tilmeldingsblanketten til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Introduktion til programmer og værktøjer
Vi har produceret kurset: Læringsteknologi og IT på UCL, som introducerer dig til de programmer og værktøjer, der anvendes i undervisningen på UCL.
Kurset vil forberede dig rigtig godt på studiestart, så derfor opfordrer vi dig til at gennemføre det inden studiestart.
Du finder kurset på itslearning under din uddannelses ”Info til alle” rum (fx ”SYO Info til alle”).
Bemærk, at det først er muligt at tilgå kurset, når du kan hente dit brugernavn til itslearning på netid.ucl.dk
Studievejledernes podcast
Hør podcasten og få gode råd om din studiestart på UCL fra studievejleder Maj-britt Sandgaard.
Lyt med på studievejledernes podcast
Digitalt studiestartskursus HOW TO STUDY
Studenterrådgivningen har udarbejdet studiestartskurset HOW TO STUDY til dig som ny studerende, så du kommer godt fra start på din nye uddannelse.
Gennemfør kurset og kom godt fra start
E-læringsværktøjet StudielivPLUS
StudielivPLUS er "hjælp til selvhjælp", et e-læringsværktøj, der giver dig redskaber til at forstå og håndtere dine udfordringer samt finde dine styrker som studerende.
Serviceportalen
Service.ucl.dk er din serviceportal og indgang til Studieservice, Facility Service og IT. Her kan du få hjælp til nyt studiekort, IT-vejledning eller kontakte en specifik administrativ medarbejder m.m.
IT-information til nye studerende
Kom godt fra start på dit studie. Læs vores IT-vejledning til nye studerende.
IT-information til nye studerende
Kontakt IT
Ved IT-problemer kan du kontakte vores IT-afdeling på service.ucl.dk eller på tlf. 6318 4444.
Vi forventer, at du holder dig orienteret om informationer fra UCL følgende steder:
- Itslearning
- UCL studiemail
- Dit uddannelsesside her på mitUCL.dk
Du finder et kort over dit campus under "Pratisk info" på din campussiden.
Studiemiljø
Du kan læse mere om de enkelte faciliteter, muligheder og det sociale liv, som er relevant for lige netop dig under "Mit campus" og "Studieliv."
De mange sociale og faglige events, som UCL tilbyder dig som studerende, kan du holde dig opdateret på i vores eventkalender.
Infoskærme
UCL har infoskærme på alle vores campusser.
På skærmene kan du bl.a. finde praktisk information og holde dig opdateret om kommende events, nyheder fra UCL og meget mere.
Sociale medier
På UCLs Facebook kan du følge med i, hvad der rør sig på UCL. Her vil du finde opslag og informationer om projekter, arrangementer, nyheder og meget andet.
Hvis du vil have et indblik i studielivet på UCL, kan du følge os på Instagram på @ucl.dk. Husk også at bruge #ucldk, når du deler et studieøjeblik med os.
Yay Day - fællesskab og hygge i Odense
Udover tilbud fra UCL kan du også få overblik over events og aktiviteter i Odense via den gratis app Yay Day. Det kan være alt fra fællesspisning og koncerter til sport, kreative workshops, banko og meget mere.
Som ny studerende eller måske tilflytter kan Yay Day være en nem måde at opdage Odense på og deltage i de mange oplevelser og aktiviteter, som byen tilbyder hver eneste dag.
Download app'en gratis og bliv en del af fællesskabet.
Rygepolitk, ordensreglement og datasikkerhed. Hvad er din ret og hvad er din pligt?
Bliv klogere på, hvad UCL bygger det gode fællesskab på.
Behandling af persondata
Som studerende på UCL behandler vi løbende persondata om dig. Lige fra du bliver optaget, mens du studerer, når du skal til eksamen, i praktik eller på udlandsophold til efter du har afsluttet din uddannelse.
Det er derfor din rettighed at vide, hvordan UCL behandler dine data.
Lær mere om, hvordan vi behandler dine persondata
Retningslinjer for adfærd
Alle skal trives på UCL og have det bedste udgangspunkt for læring og for det sociale samvær. Det skal retningslinjerne for adfærd medvirke til at sikre.
Tag altid fat i din uddannelsesleder eller din studievejleder, hvis du oplever, at UCL’s retningslinjer for adfærd bliver overtrådt, eller hvis du føler dig chikaneret.
Læs mere om retningslinjer for adfærd
Røgfrit UCL
UCL er røgfrit, hvilket betyder, at rygning er forbudt på alle UCL´s arealer - både inde og ude. Formålet er at skabe et røgfrit studiemiljø og dermed øge sundhed, velvære og trivsel.
Vi har samlet en række links til sider, der kan hjælpe dig med at finde en bolig i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling, hvor UCL har uddannelser.
Du har mulighed for at få rabat til transport i forbindelse med din uddannelse, Bemærk at du tidligst kan søge om rabat til transport, når det er muligt at søge SU.
Hør UCL studerende fortælle om studiestart

