Din studiestart bliver ekstra god, hvis du er godt forberedt på, hvad der venter dig, og du har de praktiske ting på plads.
Derfor har vi samlet en række nyttige informationer om alt lige fra IT til studiekort, og hvordan du holder dig orienteret omkring studielivet på UCL.
Du finder dem nedenfor.
Vi har samlet en række links til sider, der kan hjælpe dig med at finde en bolig i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling, hvor UCL har uddannelser.
Studenterrådgivningen har udarbejdet studiestartskurset HOW TO STUDY til dig som ny studerende, så du kommer godt fra start på din nye uddannelse.
StudielivPLUS er "hjælp til selvhjælp", et e-læringsværktøj, der giver dig redskaber til at forstå og håndtere dine udfordringer samt finde dine styrker som studerende.
Gør brug af redskabet i studiestarten og løbende igennem dit studie, så du får det bedste ud af at være studerende.
Du skal holde dig orienteret om vigtig information fra UCL via:
Itslearning er UCL´s læringsplatform, hvor du som studerende kan finde oplysninger om dine fag, skemaer, arrangementer og meget andet.
Alle studerende på UCL får en studiemail, når de starter på en uddannelse hos UCL.
Din studiemail bruges primært til kommunikation mellem dig og dine undervisere.
UCL har infoskærme på alle vores campusser.
På skærmene kan du bl.a. finde praktisk information og holde dig opdateret om kommende events, nyheder fra UCL og meget mere.
På UCLs Facebook kan du følge med i, hvad der rør sig på UCL. Her vil du finde opslag og informationer om projekter, arrangementer, nyheder og meget andet.
Hvis du vil have et indblik i studielivet på UCL, kan du følge os på Instagram på @ucl.dk. Husk også at bruge #ucldk, når du deler et studieøjeblik med os.
På UCL bruges teknologier til at understøtte din læring, så det bliver en god og meningsfuld læreproces.
For at sikre den bedst mulige start på dit studie har vi derfor samlet de vejledninger, der vil sikre den bedst mulige studiestart.
Gå til IT-information til nye studerende
Ved IT-problemer kan du kontakte vores IT-afdeling på service.ucl.dk eller på tlf. 6318 4444.
Bemærk, at du kan tilmelde sig sms-service, så du får en sms, når der er nyt på IT-driftstatus.
Vi har produceret et kursus til dig, som introducerer dig til de programmer og værktøjer, der anvendes i undervisningen på UCL.
Kurset vil forberede dig rigtig godt på studiestart, så derfor opfordrer vi dig til at gennemføre det inden studiestart.
Du finder kurset på itslearning under din uddannelses ”Info til alle” rum (fx ”SYO Info til alle”).
Bemærk, at det først er muligt at tilgå kurset, når du kan hente dit brugernavn til itslearning på netid.ucl.dk.
Du kan, tidligst 14 dage før studiestart, hente dit brugernavn til UCL’s netværk, itslearning og din nye studiemail på netid.ucl.dk.
Indtast cpr.nr. og klik på pilen for at få vist UCL brugernavn, mailadresse og evt. Unilogin.
Som ny studerende har du et brugernavn bestående af 4 bogstaver (initialer) og 5 cifre, fx. abcd12345.
Start-adgangskoden er Ucl + cpr.nr. (uden bindestreg) fx Ucl1234567890.
Hvis ikke dit brugernavn fremgår, når du logger ind, så vent et par dage og prøv igen.
Hvis du har gennemført hele eller dele af andre videregående uddannelser, og du på den baggrund tildeles merit for dine tidligere erhvervede kompetencer, skal du være opmærksom på, at det kan få indflydelse på, hvornår du skal starte på studiet. Hvis du får tildelt merit og skal starte på et andet tidspunkt, får du besked hurtigst muligt. Du får afgørelsen om merit inden studiestart. Afgørelsen om merit træffes i henhold til BEK nr. 97 af 25/01/2021
NemStudie er UCL's optagelsesportal. Når du har søgt ind på en af vores uddannelser, kan du følge behandlingen af din ansøgning om optagelse på nemStudie. Du kan se om din ansøgning er færdigbehandlet eller er i gang med at blive behandlet, og det er derfor vigtigt, at du holder øje med nemStudie i hele ansøgningsperioden. Det er også her, at du skal bekræfte, om du vil have den tilbudte studieplads.
Du får svar på din ansøgning via nemStudie den 28. juli.
Alle skal trives på UCL og have det bedste udgangspunkt for læring og for det sociale samvær. Det skal retningslinjerne for adfærd medvirke til at sikre.
Tag altid fat i din uddannelsesleder eller din studievejleder, hvis du oplever, at UCL’s retningslinjer for adfærd bliver overtrådt, eller hvis du føler dig chikaneret.
UCL er røgfrit, hvilket betyder, at rygning er forbudt på alle UCL´s arealer - både inde og ude. Formålet er at skabe et røgfrit studiemiljø og dermed øge sundhed, velvære og trivsel.
Service.ucl.dk er din serviceportal og indgang til Studieservice, Facility Service og IT. Her kan du få hjælp til SU-spørgsmål, nyt studiekort, IT-vejledning m.m.
SPS er for dig, der er ordblind eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Har du brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk støtte.
Fotografering og udstedelse af studiekort foregår som udgangspunkt i løbet af introugen. Nærmere besked følger i forhold til, hvornår det bliver muligt for din årgang.
Tutorer eller undervisere sørger for at guide dig.
Studiekortet giver dig adgang til lokaler og faciliteter på campus – fx kan du komme ind på biblioteket uden for den bemandede åbningstid.
Du kan læse mere om de enkelte faciliteter, muligheder og det sociale liv, som er relevant for lige netop dig under "Mit campus" og "Studieliv."
De mange sociale og faglige events, som UCL tilbyder dig som studerende, kan du holde dig opdateret på i vores eventkalender.
Som ny studerende finder du denne information på din uddannelsesside under ”Studiestart”. Her vil du blandt andet kunne læse mere omkring introprogram, velkomsthilsen osv.
Hvis du ikke er ny studerende, finder du dine boglister fra 2. semester og frem på Itslearning.
Hør podcasten og få gode råd om din studiestart på UCL fra studievejleder Maj-britt Sandgaard.
Du kan modtage SU fra september måned. Bemærk at du tidligst kan søge SU fra medio august måned. Din uddannelse og dit uddannelsessted skal fremgå i minSU, når du taster din ansøgning.