Mange studerende oplever psykiske udfordringer, hvilket betyder, at de har det sværere på studiet. Studenterrådgivningen har derfor i samarbejde med studievejledningen på UCL udarbejdet e-læringsværktøjet StudielivPLUS.
I kurset får du hjælp til at møde udfordringerne, finde dine styrker og få det bedste ud af at være studerende. StudielivPLUS er relevant i studiestarten men du kan også bruge det løbende igennem studiet og evt. i samarbejde med støttepersoner på din uddannelse.
StudielivPLUS består af et introforløb, der hedder Kom Godt i Gang samt 7 temamoduler om forskellige typer udfordringer. Desuden består det af et særligt UCL-modul, som vi opfordrer til, at du starter med.
Gennemfør kurset og få det bedste ud af at være studerende.