Socialrådgiver Online

Hent skema over uddannelsens struktur

Meget af dit studie vil foregå online, og du bliver præsenteret for digitale læringsobjekter, som står i stedet for de ugentlige undervisningsgange fra den alimindelige socialrådgiveruddannelse.

Fleksibel undervisning

For at sikre kvaliteten på uddannelsen, så du får tilstrækkelige muligheder for at forstå emner som kobler sig til det pensum du skal læse, vil du kunne tilgå digitale præsentationer af pensum eller som asynkron undervisning. Undervisning du kan tilgå, når det passer dig. Det skaber en høj grad af fleksibilitet.

Du vil som studerende i højere grad skulle bevæge dig digitalt, blandt andet ved opgaveløsning, studiegruppearbejde, multiple choice-test, podcast, videomateriale mv., og praksis vil på forskellig vis blive inddraget i den online del.

På uddannelsen vil meget af studiet foregå online, derfor er der krav til dig som studerende i forhold til, hvordan du ”begår” dig på de digitale platforme.

Vi forventer aktiv deltagelse, blandt andet i de refleksions- og læringsfora som oprettes. Det skal være et sted hvor læring deles og opnås gennem refleksion sammen med dine medstuderende.

Kameraet skal være tændt

Derfor skal vi sørge for at holde ”den gode tone”, når vi mødes online. Du vil som studerende skulle turde at ”stå frem” i den forstand, at der gennem uddannelsen vil være krav om onlinemøder med tændt kamera. Derudover kan der være krav om, at du fx laver korte videoer eller lydfiler med fagligt indhold som præsentation eller oplæg.

Som studerende på onlineuddannelsen vil du have 3 indkald per semester, som hver vil vare 2-3 dage. På indkald vil undervisernes fokus være, at omsætte pensumlitteraturen, som du har læst forinden, så den bliver praktisk anvendelig.

Dermed vil indkald ikke være undervisning i traditionel forstand med fx forelæsninger, men være en form for træning, hvor teori, metoder og modeller bliver nemmere at anvende og omsætte for dig som studerende. 

Socialrådgiveruddannelsen bygger på 6 kerneområder, der går igen gennem hele uddannelsen:

• Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde.
• Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer.
• Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser.
• Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser.
• Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.
• Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde.

Du lærer at kombinere viden fra disse 6 kerneområder. Det giver dig indsigt i den kompleksitet, der er i socialrådgiveres arbejde.

De 4 fagområder har forskellige vægtning i løbet af uddannelsen, men lægger alle op til socialt arbejde i praksis.

• Socialt arbejde
• Psykologi og psykiatri
• Jura
• Samfundsvidenskab

Socialt arbejde handler bl.a., om de metoder, man bruger i socialt arbejde – fx kommunikation og etik. Du vil også blive introduceret til socialrådgivernes brede arbejdsfelt. Det giver dig indsigt i de mange muligheder, du har for senere at specialisere dig.

Psykologi og psykiatri giver dig viden om borgere med sociale problemer. Du får viden om menneskers udvikling og personlighedsdannelse. Du får også indsigt i, hvilken betydning relationer har. Fagområdet giver dig desuden viden om psykiatriske lidelser.

Jura har fokus på arbejdet med retskilder, lovfortolkning og skønsudøvelse. Den viden er nødvendig for, at du kan agere som socialrådgiver. Det er også afgørende viden i forhold til at rådgive borgerne om deres retsstilling i sociale problemstillinger.

Samfundsvidenskab handler bl.a. om arbejdsmarkedet, socialpolitik og sociologi. Du får også et indblik i samfundets funktion, opbygning og udvikling.

På 6. semester har du mulighed for at specialisere dig. Her skal du vælge 1 af af 2 obligatoriske valgmoduler:

• Valgmodul A – Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier.
• Valgmodul B – Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet.

Herudover kan du vælge:

• Voksne udsatte og personer med handicap.
• Andre studierelevante valgmoduler, som uddannelsen selv udbyder, som fx Socialretligt laboratorium, Increasing Welfare through User Involvment, Empati, samarbejde og konflikthåndtering samt Voksne udsatte og personer med handicap.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Studiedokumenter på ucl.dk

Hvor kan du komme i praktik?

De fleste praktikpladser er i kommunerne. Men der findes også praktikpladser hos regionerne, frivillige organisationer, private arbejdspladser og statslige institutioner.

Eksempler på kommunale praktiksteder:

• Børne- og ungeafdelinger
• Handicap- og psykiatriafdelinger
• Jobcentre.

Eksempler på regionale og statslige praktiksteder:

• Kriminalforsorgen
• Hospitaler.

Eksempler på private praktiksteder:

• KFUM's social arbejde
• Fagforeninger
• Krisecentre.

Praktikpladserne findes overvejende på Fyn samt i Vejle og Fredericia Kommune. Desuden er der praktikpladser i Langeland og Ærø Kommune. Praktikområdet deles mellem uddannelsen i Vejle og Odense.

En del praktiksteder kræver, at du som studerende har kørekort, herunder særligt praktikpladserne inden for børn- og ungeområdet. Det er derfor en fordel at have kørekort i forhold til ikke at blive begrænset i mulighederne for praktikplacering.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Tilskud til transport i praktiktiden

Du skal forberede dig på transporttid i praktikperioden, og du står selv for udgiften til transport. Der er mulighed for tilskud via et Ungdomskort.

Ungdomskortet

Du kan søge merit for praktikken, hvis du har haft arbejde i en institution inden for det sociale område, fx i en kommunal, regional, statslig institution eller privat organisation, i et omfang svarende til fuldtidsarbejde i 12 måneder.

Dine arbejdsfunktioner skal opfylde reglerne for godkendelse som praktikplads. Det vil sige, at du har arbejdet med opgaver forbundet med socialt arbejde, hvor du har haft borgerkontakt og arbejdet med praktikkens læringsmål.

Læs mere om læringsmålene for praktikken

Det er et krav, at du har været fastansat, og at arbejdet ikke har fundet sted om natten.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for tildeling af merit, og din meritkvalificering kan være dækket af flere ansættelser.

Eksempler på meritgivende arbejdsfunktioner

Her er nogle eksempler på typer af beskæftigelse, som studerende tidligere har søgt merit på baggrund af. Disse er ikke udtømmende.

• Arbejdsmarkedsrettede opgaver med borgere i et jobcenter fx som jobkonsulent, mentor eller sagsbehandler.
• Arbejde med udsatte voksne fx som §85-støtteperson efter Serviceloven eller i en institution.
• Arbejdet med udsatte på et krisecenter, varmestue, herberg eller forsorgshjem
• Arbejde med udsatte unge i en foranstaltning som fx en institution.

3 måder at kvalificere sig til merit for praktikken

Praktikken er placeret på uddannelsens 4. semester og du skal have opfyldt forudsætningerne for merit inden du kan søge merit.
Det er tre modeller for, hvorledes du kan opfylde beskæftigelseskravet.

• Model 1:
  Du opfylder meritkravet inden studiestart. Det betyder, at du kan gå direkte videre fra 3. til 5. semester eller søge orlov i 4. semester, hvis du ønsker det.
• Model 2:
  Du opfylder meritkravet under uddannelsen inden 4. semester. Det betyder, at du ligeledes kan gå direkte videre fra 3. til 5. semester eller søge orlov i 4. semester, hvis du ønsker det.
• Model 3:
  Du opfylder meritkravet under uddannelsen inden 5. semester. Du kan så få orlov i 4. semester.

Onlineuddannelsen er et fuldtidsstudie, som er anlagt fleksibelt, og derfor har de fleste studerende et arbejde ved siden af studiet.

Som studerende er det en fordel, at dette arbejde har relevans i forhold til uddannelsen, da du dermed har mulighed for at få erfaring med socialt arbejde undervejs i dit studie.

Ved at have et meritgivende arbejde på fx 15-20 timer pr. uge ved siden af studiet, vil du opfylde beskæftigelseskravet for at kunne søge merit inden 4. semester jf. ovenstående model 2.

Spørgsmål til merit for praktikken 

Har du spørgsmål til merit, og om dit arbejde kvalificerer dig til at søge merit for praktikken, kan du kontakte din praktikkoordinator. 

Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5

Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere om Dispensation

Det samme gælder, hvis du ikke finder en praktikplads inden for de tidsfrister, der er fastsat på din uddannelse. Det er derfor vigtigt, at du i god tid kontakter uddannelsen for at få hjælp til praktikplads-søgning, hvis du har svært ved at finde en praktikplads på egen hånd.

Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.