Filmproduktionsledelse
Genveje
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen er bygget op over 7 semestre, hvoraf knap et år foregår i praktik indenfor branchen.
I løbet af uddannelsen vil der også være branchebesøg hos en bred vifte af producenter i aktiv filmproduktion, samt relevante leverandører og institutioner i filmbranchen.
På uddannelsen vil du lære at arbejde med planlægning, koordinering og ledelse af større eller mindre filmproduktioner, herunder spillefilm, tv-serier, reklamer mfl.
Du vil få kompetencerne til at arbejde på tværs af filmproduktionens forskellige afdelinger – og du er den, der tager hånd om udfordringer og finder løsninger på stort set alt, da du får specialiseret viden inden for planlægning og budgettering og organisering af filmproduktion.
Du vil gennem uddannelsen opbygge en detaljeret forståelse for, hvordan film bliver lavet, fra A til Z.
Derudover får du redskaber til at bevare overblik samt at gennemskue og håndtere komplekse problemstillinger i et produktionsmiljø, hvor tingene går stærkt.
Det første år vil du få en omfattende forståelse af værdikæder i filmbranchen, samt hvilke opgaver der ligger i filmproduktion, og hvordan en karriere i filmbranchen kan udformes.
Du får også en forståelse af dramaturgi, medieret og gældende overenskomster på området.
Du begynder desuden at arbejde med manuskripter, udvikling af produktionsplaner og generel produktionsplanlægning med et bæredygtigt udgangspunkt.
Det andet år begynder med 4 mdr. praktik i branchen, hvor du får en indsigt i filmbranchen og i en produktionsvirksomhed.
Herefter får du en detaljeret forståelse af ledelse og organisationskultur, ligesom du opbygger færdigheder inden for filmbudgettering, økonomistyring og projektledelse.
Det andet år begynder med 4 mdr. praktik i branchen, hvor du får en indsigt i filmbranchen og i en produktionsvirksomhed.
Herefter får du en detaljeret forståelse af ledelse og organisationskultur, ligesom du opbygger færdigheder inden for filmbudgettering, økonomistyring og projektledelse.
Du bliver præsenteret for masser af teori og metode i løbet af uddannelsen.
Oplæg om teori og metode vil ske i en vekslen mellem praksisbaserede øvelser og ‘learning by doing’. Du vil bl.a. blive introduceret for og undervist i brancherelevant software, som kræves for at fungere professionelt inden for filmproduktionsledelse i såvel Danmark som udlandet.
Gruppearbejde er et gennemgående element i uddannelsen, hvor du dels træner ansvarlighed, dels selvstændighed - begge dele afspejler virkelighedens verden.
Fælles praktiske, metodiske og teoretiske drøftelser samt faglig vejledning og coaching er integreret i store dele af uddannelsen. Dette understøtter din bevidsthed, om de valg du træffer i praksis samt din evne til at reflektere over dine valg.
Uddannelsen vil være delvist fleksibelt tilrettelagt. Det vil sige, at der kan være undervisning tilrettelagt som aften- og weekendseminar. Der vil også være indlagt brancherelaterede studiebesøg i hele landet.
Semesteroversigt
Du kommer til at arbejde med tematikker som film, brancheforståelse, produktionsplaner og processtyring.
På semestret vil du arbejde med filmproduktions- og planlægningsprocesser, samt branchens organisering og regulering.
Du kommer til at være i praktik en del af semestret, samt at arbejde med ledelse, relationer og organisationskultur.
På semestret vil du arbejde med filmøkonomi og budgettering, samt filmproduktionskoncepter.
Du kommer til at arbejde med workflows indenfor forskellige formater, herunder virtual production, postproduktion, reklame, animation mfl.
Du er i relevant praktik hele semestret.
På semestret vil du arbejde med personligt lederskab, samt at skrive bacheloropgave.
Praktik
I løbet af din praktik kommer du i praktik to gange af samlet set knap et års varighed.
- Praktikken finder sted på 3. og 6. semester.
- Du er i praktik hos forskellige nationale producenter.
- Praktikperioden er ulønnet, men du får din SU med.
Du skal forvente at være i praktik hos forskellige nationale producenter fordelt i det meste af landet. Du skal derfor påregne transporttid og udgifter til og fra praktikpladsen. Udgiften til transport afholder du selv men der er mulighed for tilskud via et Ungdomskort.
Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5.
Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere om Dispensation
Det samme gælder, hvis du ikke finder en praktikplads inden for de tidsfrister, der er fastsat på din uddannelse. Det er derfor vigtigt, at du i god tid kontakter uddannelsen for at få hjælp til praktikplads-søgning, hvis du har svært ved at finde en praktikplads på egen hånd.
Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.
Praktikvejledning
Kontakt din praktikkoordinator

To vejledere
I praktikken har du både en vejleder på dit praktiksted og en vejleder fra uddannelsesinstitutionen. De følger og vejleder dig begge to i dine to praktikperioder.
Din praktikvejleder på UCL fremgår her på siden mens du først får tildelt en vejleder på dit praktiksted, når din praktikaftale foreligger.
Internationale muligheder

Udlandsophold
- Udfordre dig selv fagligt og personligt
- Opnå en stærk international profil
- Få en oplevelse for livet
International vejledning
Kontakt din internationale koordinator

Internationalt team
Kontakt Internationalt team, hvis du har behov for råd og vejledning om praktiske og administrative spørgsmål som f.eks. ansøgning og stipendier.
Du kontakter Internationalt team ved at oprette en sag via service.ucl.dk, hvor du vælger Studieservice => Mit Studieforløb => Udlandsophold.
Hjælp og vejledning
Studievejledning

Træffetider
Hos Studievejledningen kan du få hjælp og vejledning under dit studie.
Studievejlederen på filmproduktionsledelseuddannelsen træffes efter aftale.
Kontakt Susanne via mail eller telefon.
Studievejledning på UCLStudievejledning

Træffetider
SPS står for specialpædagogisk støtte og er et tilbud til dig, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
Du kan træffe din SPS-ansvarlige efter aftale.
Kontakt Rie via mail eller telefon.
Studievejledning på UCLTalentprogram
UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.
Talentprogram
Karrieremuligheder
Karrierevejledningen
Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os.
Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.
KarrierevejledningenDimittend
Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge?
Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.
DimittendKontakt
Hvis du har spørgsmål om:
- udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
- studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.
Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.
Kontakt din uddannelsesleder
