Cybersikkerhed
Genveje
Uddannelsens opbygning
På uddannelsen i cybersikkerhed kan du vælge mellem to veje.
Du kan tage hele professionsbacheloren på 3,25 år – eller nøjes med de første 2 år og få en erhvervsakademiuddannelse i operationel cybersikkerhed.
Undervisningen er delt op i tre hovedområder:
Sikkerhed, styring og strategi
Du lærer at skabe en stærk sikkerhedskultur og finde vej i regler, lovgivning og risikostyring. Du arbejder med ledelse af sikkerhed og lærer, hvordan man får hele organisationen med.
Netværk og IT-arkitektur
Du får styr på, hvordan netværk er bygget op – og hvordan du beskytter dem mod indtrængen. Du lærer at analysere trafik, finde sårbarheder og sikre systemer, både lokalt og i skyen.
Software, data og automatisering
Du arbejder med kodning, datasikkerhed og automatisering. Du lærer bl.a. at bruge scripting og udvikle løsninger, der kan opdage og håndtere trusler automatisk.
Du får både teoretisk viden og masser af praktisk erfaring – så du er klar til at arbejde med cybersikkerhed i virkeligheden.
Du kan vælge at tage hele professionsbacheloren på 3,25 år – eller nøjes med de første 2 år og få en erhvervsakademiuddannelse i operationel cybersikkerhed.
Det første år lærer du om begge muligheder og om de job, du kan få bagefter. Så har du et godt grundlag for at vælge det, der passer bedst til dig.
Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.
Semesteroversigt
På første semester arbejder du med følgende emner:
- Forretningsforståelse
- Programmering
- Computer-arkitektur
På andet semester arbejder du med følgende emner:
- Kommunikation og rapportering
- Automatisering og scripting
- Datasikkerhed
- Netværks-arkitektur
På tredje semester arbejder du med følgende emner:
- Cybersikkerheds-governance i små og mellemstore virksomheder
- Netværks- og kommunikationssikkerhed
- Systemsikkerhed
På fjerde semester arbejder du med følgende emner:
- Cybersikkerheds-governance
- SOC
- Softwaresikkerhed
På femte semester er du i praktik i en virksomhed.
På sjette semester kan du arbejde med følgende emner:
- Autentificering og autorisation
- Pentesting
Derudover kan du vælge valgfag, som fx:
- OT security
- Incident response
På syvende semester arbejder du med følgende:
- Projekt og rapport
- Bachelor
Praktik
Dit praktikforløb er af 3 måneders varighed.
- Praktikken finder sted på 5. semester.
- Du er selv ansvarlig for at finde en praktikplads.
- Praktikperioden er ulønnet, men du får din SU med.
Praktikperioden på cybersikkerhedsuddannelsen er din chance for at få prøvet din nyerhvervede viden af i den virkelige verden.
Her får mulighed for at varetage samme opgaver som en færdiguddannet inden for cybersikkerhed.
Du udvikler dig både fagligt og personligt under praktikperioden og får et godt billede af, hvad du vil med din uddannelse, når du er færdig.
Dine erfaringer fra praksis er meget værdifulde, når du skal ud på jobmarkedet efter endt uddannelse.
Du har ikke bare læst en masse teorier, men du har rent faktisk prøvet at arbejde inden for det område, som din uddannelse sigter mod.
En praktikplads er desuden en enestående chance for udvide dit netværk i erhvervslivet og er ofte en direkte vej ind på arbejdsmarkedet efter studiet.
Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5.
Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere om Dispensation.
Det samme gælder, hvis du ikke finder en praktikplads inden for de tidsfrister, der er fastsat på din uddannelse. Det er derfor vigtigt, at du i god tid kontakter uddannelsen for at få hjælp til praktikplads-søgning, hvis du har svært ved at finde en praktikplads på egen hånd.
Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.
Praktikvejledning
Kontakt din praktikkoordinator
To vejledere
I praktikken har du både en vejleder på dit praktiksted og en vejleder fra uddannelsesinstitutionen. De følger og vejleder dig begge to i de 3 måneder, du er i praktik.
Din praktikvejleder på UCL fremgår her på siden mens du først får tildelt en vejleder på dit praktiksted, når din praktikaftale foreligger.
Hjælp og vejledning
Studievejledningen
Studievejlederen på uddannelsen i cybersikkerhed træffes efter aftale.
Straks-vejledning på Seebladsgade
Mandag-torsdag fra 11.30-13.00
Lokale A1.10.
Specialpædagogisk støtte
SPS står for specialpædagogisk støtte og er et tilbud til dig, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
Du kan træffe din SPS-ansvarlige efter aftale.
Kontakt din SPS-ansvarlige via mail eller telefon.
Info om SPSTalentprogram
UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.
Talentprogram
Karrieremuligheder
Karrierevejledningen
Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os.
Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.
KarrierevejledningenDimittender
Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge?
Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.
DimittendKontakt
Hvis du har spørgsmål om:
- udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
- studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.
Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.
Kontakt din uddannelsesleder
Morten Veng Christensen
Uddannelsesleder Marketing, digital udvikling og design
61 65 92 61 mvch@ucl.dk