Forsikringer

Få styr på dine forsikringer, inden du rejser.

Sygeforsikring

Hvis du skal på studie- eller praktikophold i udlandet skal du som minimum være i besiddelse af det blå EU-sygeforsikringsbevis, som dækker dig på lige fod med borgere i det respektive land, hvis du bliver syg. 

Dit dækningsbehov afhænger af destinationen. 

Hvis du skal på udlandsophold i et EU- eller EØS-land, skal du som minimum have det blå EU-sygesikringskort. Kortet giver dig ret til behandling på samme vilkår som landets egne borgere. Det betyder, at eventuel brugerbetaling hos læge eller hospital også gælder for dig.
 
Det blå EU-sygesikringskort dækker IKKE hjemtransport ved sygdom. Derfor anbefaler vi, at du supplerer med en privat rejse- eller sygeforsikring.

Skal du på udlandsophold uden for EU/EØS, anbefaler vi, at du tegner en privat syge- og rejseforsikring, da du ellers ikke er dækket ved sygdom eller ulykke.

Læs mere om rejseforsikring

Ansvarsforsikring

Ved studieophold i udlandet anbefales det, at du har en ansvarsforsikring, men det er som udgangspunkt ikke et krav.

Ved praktikophold skal du undersøge, om du er dækket gennem din fagforening eller værtsinstitutionens ansvarsforsikring (“liability insurance”).
 
Hvis du søger eller modtager Erasmus+ legat, er ansvarsforsikring et krav. Du vil i så fald modtage nærmere information.

En ansvarsforsikring dækker, hvis du forvolder skade på andre personer eller deres ting under dit udlandsophold. 

Ulykkesforsikring

En ulykkesforsikring dækker typisk personskader ved pludselige hændelser under udlandsophold. Dækningen er ofte tidsbegrænset, så vær særlig opmærksom på varigheden af din dækning. 

Det anbefales, at du har en ulykkesforsikring under dit studieophold, men det er ikke et krav.

Hvis du skal i praktik i udlandet og modtager Erasmus+ midler, er det et krav, at du har en heltidsulykkesforsikring, som dækker skader opstået under opholdet, også i arbejdstiden. Du vil modtage nærmere information, hvis dette gælder for dig.

Danskerlisten

Vi anbefaler, at du inden afrejse tilmelder dig Udenrigsministerets danskerliste for det land, du rejser til. Så kan du modtage beskeder i tilfælde af kriser eller katastrofer i det land, som du opholder dig i. 

Tilmeldingen er gratis. 

Læs mere om danskerlisten

Kontakt

Internationalt Team

Ved spørgsmål om forsikringer, er du velkommen til at kontakte Internationalt Team for vejledning. 

Kontakt Internationalt Team