Hvis du er studerende på international udveksling i udlandet og oplever en krisesituation (en vanskelig eller traumatisk oplevelse, f.eks. vold, trusler om vold, alvorlige belastninger som chikane eller mobning, alvorlige ulykker, naturkatastrofer eller andre hændelser), anbefaler vi, at du orienterer dig i denne vejledning. UCL vil også henvise til denne vejledning under det obligatoriske pre-departure kursus, som du deltager i inden afrejse.
Vi opfordrer dig først og fremmest til at gøre dig bekendt med kriseberedskabsplanen på din uddannelsesinstitution, organisation/NGO (f.eks. Global Contact, Trymedics, Exis mv.) eller praktiksted i udlandet, da der kan være særlige anvisninger i tilfælde af en kritisk situation.
Du kan også kontakte dit rejseforsikringsselskab, som ofte har en hotline, du kan ringe til. Gem vigtige telefonnumre i din telefon kort tid efter ankomst.
Derudover anbefaler UCL, at du downloader Udenrigsministeriets app "Rejseklar". Appen indeholder tydelige anvisninger til, hvordan du skal forholde dig ved sygdom, ulykke, tab og tyveri eller andre alvorlige hændelser.
Du kan evt. kontakte din uddannelsesledelse på UCL. Din uddannelsesledelse vil tage hånd om det videre sagsforløb og kan eventuelt skabe kontakt til eksternt kriseberedskab, hvis der er behov for det.
Kontakt din uddannelsesledelse på UCL
UCL ønsker dig en tryg og sikker rejse.
OBS. Ca. 10 dage efter du er rejst til udlandet, får du en mail, hvor du får mulighed for at oplyse os dit udenlandske telefonnummer under dit udlandsophold, hvis du skifter dit danske telefonnummer ud i denne periode.