Erasmus+ studieophold

Tag på studieophold med Erasmus+ stipendie.

Hvordan søger jeg stipendiet?

Du kan søge et Erasmus+ stipendium, hvis du ønsker at læse ved en uddannelsesinstitution i EU eller EØS, samt ved få udvalgte oversøiske partnere, som UCL samarbejder med.

Læs mere længere nede på siden.

Erasmus+ studieophold

  • For at komme af sted, skal du skal være indskrevet som studerende på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
  • Studieopholdet skal vare mellem 2-12 måneder.
  • Studieopholdet skal give merit på din uddannelse og må ikke være studietidsforlængende.
  • Du kan deltage i op til 12 måneders studie- og/eller praktikophold i alt under dit studie på UCL.
  • Studieopholdet skal finde sted hos én af vores Erasmus partnere. Du finder vores partnere på vores partnermap.
  • Du forpligtiger dig til at udfylde, indhente og aflevere de obligatoriske Erasmus+ dokumenter til Internationalt Team. Hvis du ikke gør dette, så kan UCL desværre ikke udbetale dig dit Erasmus+ legat. Du kan ikke få Erasmus+ legat, hvis du ansøger efter deadline 1. april og 1. oktober.
  • Du forpligter dig til at informere om typen af din mobilitet (fysisk, online eller en blanding) og eventuelle og ændringer efter dette, da det kan have påvirkning på dit Erasmus+ stipendie.

I tilfælde af for få Erasmus+ midler/Nordplus midler i forhold til antal ansøgere, tildeler vi legater efter følgende kriterie: Studerende, der tidligere har været på Erasmus+ eller Nordplus ophold, vil blive nedprioriteret.

Stipendiet udgør EUR 500/550 pr. måned (2024/2025 takst). 

Destinationslandet er afgørende for, hvor høj din månedlige Erasmus+ sats er. Satsen er højere, når du tager til et land med højere leveomkostninger som f.eks. Norge. Satsen er derimod lavere, når du tager til et land med relativt lave leveomkostninger som f.eks. Polen.

Oveni stipendiebeløbet kommer et rejsetilskud, hvis størrelse afhænger af, hvor langt du skal væk.

Erasmus+-stipendiet er skattefrit. Dette er gældende så længe tilskuddet udelukkende anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med udlandsrejse, dækning af rejseudgifter, ophold, kost og fornødenheder jf. Ligningsloven § 7 Professionshøjskolen K. UCL er forpligtet til at underrette SKAT om stipendiet  og vil gøre dette automatisk. Bemærk venligst, at tilskuddet vil påvirke din samlede indkomst på året.

Stipendiet udbetales som udgangspunkt via NemKonto og vi bruger dit CPR-nummer til udbetalingen. Det er vigtigt at din danske bank konto er knyttet til NemKonto. I din MoveOn ansøgning kan du dog angive, hvis du ikke har en dansk bankkonto under dit udlandsophold. I så fald beder vi dig om dine internationale bankoplysninger.

Der udbetales 80% af stipendiets beløb før opholdets start, og de sidste 20% udbetales, når opholdet er afsluttet, og alle de nødvendige dokumenter er afleveret. Du får information vedr. de nødvendige dokumenter via e-mail.

Du søger stipendiet i forbindelse med din online ansøgning om studieophold i udlandet.

Ansøgningsfristen for et Erasmus+ stipendium er:

  • Efterårssemester: 1. april
  • Forårssemester: 1. oktober

Du vil modtage en mail fra Internationalt Team, om du har fået stipendiet eller ej.

Hvis du får stipendiet, så vil Internationalt Team sende dig yderligere dokumenter via e-mail, der skal udfyldes, inden du tager afsted.

Du kan finde en liste over vores Erasmus+ partnere via vores partnermap.

Det er kun muligt at søge om Erasmus legat til studie, hvis du skal på studieophold hos en partnerinstitution i et Erasmus land.

Du har mulighed for at søge om dette legat, hvis du skal på studieophold hos én af følgende oversøiske partnere i den angivne periode og læser den nævnte uddannelse.
OBS: Det er ikke muligt at søge legatet, hvis ikke du opfylder disse krav og  eventuelle ansøgere vil blive afvist.

Legatet dækker op til x antal måneders studieophold, hvor 1 måned svarer til 700,00 euro. Til legatet hører et rejsetilskud, som er varierende, da det afhænger af destinationen.

Der er et meget begrænset antal legater og det er din uddannelse, som sætter ansøgningskriterierne.

Søger du om dette legat, skal du i din ansøgning til studieophold i udlandet vælge framework: Erasmus International Credit Mobility Studies.

  • Læreruddannelsen til Tsuru University, Japan
    1 legat til et studieophold på 3 mdr.
    Legatet svarer til 3 x 700,00 € + rejsetilskud på 1500,00 € = 3600,00 €
    Legatet kan søges for perioden perioden 1. august 2022 – 31. juli 2025
  • Socialrådgiveruddannelsen til IBCM, Kosovo
    2 legater til studie/praktikophold på 5 mdr.
    1 legat svarer til 5 x 700,00 € + rejsetilskud på 275,00 € = 3775,00 €
    Legatet kan søges for perioden 1. august 2022 – 31. juli 2025.
  • Administrationsbacheloruddannelsen til IBCM, Kosovo
    1 legater til studie på 4 mdr.
    1 legat svarer til 4 x 700 € + rejsetilskud 275 € = 3,075 €
    Legatet kan søges for perioden 1. august 2023 – 31. juli 2026.

 

En Short Term Blended Mobility er en kombination af et fysisk ophold og en virtuel aktivitet før, under eller efter det fysiske ophold hos én af UCL's Erasmus partnere. Du har også mulighed for at søge Erasmuslegat om at tage på en kort mobilitet i et andet Erasmus+ land. Mobiliteten skal vare mellem 5-30 dage, og der skal indgå et virtuelt element i opholdet. Den fysiske og virtuelle aktivitet skal tilsammen udløse minimum 3 ECTS-point, og det skal være en del af din studieordning.

Du kan få Erasmuslegat med fra UCL: 79 EUR per dag (dag 1-14) og derefter 56 EUR per dag (dag 15-30) og rejsetilskud.

Hvis du er en studerende med et særligt behov, kan du derudover modtage ekstra 100 EUR som et fewer opportunities-tillæg. Læs mere om tillægget på denne side.

Du kan tage på Short Term Blended Mobility studieophold tilrettelagt som f.eks. som en studietur eller en sommerskole i udlandet.
Der skal være tale om undervisning, så det kan også være at du deltager i et Blended Intensive Programme eller en international uge hos en af UCL’s Erasmus partnere.

Hvis I er en større gruppe studerende, der ønsker at tage på studietur, så tag fat i jeres internationale koordinator, og hør om jeres muligheder.

Erasmus+ lægger særlig vægt på at hjælpe studerende med fysiske, mentale eller helbredsmæssige forhold, som ikke kan deltage i Erasmus+ ophold uden ekstra økonomisk støtte. Det er derfor muligt for studerende med særlige behov at søge ekstra støtte ud over det sædvanlige Erasmus+ legat.

Der findes to forskellige muligheder for støtte til deltagere med færre muligheder; fewer opportunities top-up, som studerende kan få, hvis de opfylder nogle særlige kriterier, og Inclusion support til studerende og ansatte, der har ekstra udgifter på grund af særlige udfordringer.

Du søger om de(t) ekstra legat i din Moveon-ansøgning.

Fewer Opportunities:

  • Studerende med funktionsnedsættelser, kroniske eller behandlingskrævende lidelser (gælder både psykiske, fysiske lidelser og indlæringsvanskeligheder)
  • Studerende med borgerligt ombud eller indkaldte til tjeneste i Reserven
  • Forsørgere eller ressourcepersoner (forældre, adoptivforældre, forsørger for et sygt familiemedlem, mentor eller støtteperson)

Du kan få 250,00 euro/måned oveni dit almindelige Erasmus legat, hvis du opfylder et af ovenstående kriterier.

Dokumentationskravet er en Tro og Love erklæring.

Inclusion support:

Studerende, der har ekstra udgifter i forbindelse med deltagelse i mobilitetsaktiviteter på grund af deres fysiske eller psykiske helbredstilstand, kan søge om at få dækket de konkrete udgifter,
eks. Tilpasset bolig, rejseassistance, lægeassistance, forskelligt udstyr, tilpasning af undervisningsmateriale, en ledsager, mv. 

Hvis du ønsker at søge om Inclusion support, skal du under din forberedelse til dit Erasmus+ ophold lave en beskrivelse af de behov og forventede ekstra udgifter, du har pga. dine særlige behov og du skal kunne fremsende en lægeerklæring.

Mere information findes her.


Du kan endvidere kontakte Internationalt team for at få hjælp til at udfylde Erasmus+ ansøgningsskemaet for studerende med særlige behov.

Du kan som Erasmus studerende få et forhøjet rejsetilskud til dit Erasmus legat, hvis du ansøger om det i din MoveOn ansøgning, og hvis du rejser ”grønt”. Det betyder at du skal rejse miljøvenligt og bæredygtigt og benytte dig af tog, bus eller samkørsel i bil på din rejse frem og tilbage til værtslandet. Du må altså ikke flyve eller benytte færge. Du skal rejse ”grønt” begge veje for at kunne søge om tilskuddet.

Du skal indsende og underskrive denne Tro- og Love erklæring hvor du angiver antallet af rejsedage. Du skal derudover også indsende bevis for den grønne rejse i form af tog- eller busbillet, senest 14 dage efter din hjemkomst.

Du kan desværre ikke søge om Green Travel top-up til Erasmus studieophold til England pga. Brexit. 

Du skal være opmærksom på, at hvis du tager hjem før tid og dermed afbryder dit Erasmus+ ophold, så skal du ALTID tilbagebetale HELE dit Erasmus legat, uanset hvilke udgifter, du allerede har haft.

Kun i særlige tilfælde, pga force majeure, kan du beholde legatet. Force majeure karakteriseres som "an unforeseeable exceptional situation or event beyond the participant's control and not attributable to error or negligence on his/her part".

Fandt du den information du søgte?