Regelsæt for skriftlige tilstedeværelsesprøver
Dette regelsæt gælder for ALLE skriftlige tilstedeværelsesprøver.
En tilstedeværelsesprøve er kendetegnet ved, at du på et fastlagt tidspunkt, på en bestemt angivet fysisk eller digital adresse og under opsyn, får stillet en opgave, som inden for et afgrænset tidsrum skal besvares af dig alene og afleveres inden tidsfristens udløb.
Alle skriftlige prøver afholdes på din egen computer og afvikles gennem UCL’s digitale eksamenssystem WISEflow. Alle relevante eksamensinformationer fremgår af WISEflow.
Fuld accept af dette regelsæts betingelser er en forudsætning for deltagelse i prøven.
En skriftlig tilstedeværelsesprøve kan være både med og uden hjælpemidler. Det er oplyst forud for prøven.
Device Monitor og FLOWlock
Ved nogle skriftlige prøver kan du blive bedt om at bruge Device Monitor eller FLOWlock, så sørg for for, at du har installeret de nyeste versioner.
- Senest én uge før din prøve skal du tjekke om din computer kan tilgå UCL’s trådløse netværk og teste, om de programmer, der skal benyttes ved den pågældende prøve, fungerer korrekt.
Ved problemer kan du kontakte IT-afdelingen på telefon 63184444 eller via Serviceportalen. Bemærk, at UCL ikke stiller IT support til rådighed i forbindelse med afvikling af prøven. - Det er dit eget ansvar at have funktionsdygtigt udstyr med til prøven, herunder forlængerledning. Er dit udstyr ikke i orden, kan du komme til at bruge prøvetid på at få det til at virke.
- Prøven afvikles på din egen computer og det er ikke tilladt at medbringe en ekstra skærm til prøven.
- Det er ikke tilladt at låne medstuderendes tekniske udstyr.
- Opstilling og tilslutning af computer skal være afsluttet mindst 15 minutter inden prøvens start.
- Lokale for afvikling af prøven vil fremgå af dit skema i TimeEdit. Du kan se de præcise tidspunkter for prøvens start og slut i WISEflow.
- Har du særlige prøvevilkår, er dette afklaret via din UCL mail.
- På prøvedagen skal du møde minimum 30 minutter før prøven starter. Lokalet lukkes 30 minutter før prøven starter.
- Kommer du efter prøvens start, vil du ikke blive lukket ind i lokalet. Den prøveansvarlige kan på baggrund af helt særlige forhold give tilladelse til at deltage i prøven. Du får ikke ekstra prøvetid.
- Husk dit studiekort. Inden prøven begynder, skal du legitimere dig med dit studiekort, så eksamensvagterne kan registrere, at du er fremmødt.
- Ved fremmøderegistrering skal din mobiltelefon lægges i tasken med mindre andet fremgår af prøvevilkårerne til den enkelte prøve. SmartWatch, Airpods eller lignende skal lægges i tasken eller ej medbringes til prøven.
- Før prøvens start skal du være krydset af på deltagerlisten.
- 5 minutter før prøvens start skal der være ro i lokalet, og eksamensreglerne bliver læst op og eventuelle spørgsmål afklares.
- Ved FLOWlock prøver skal FLOWlockbrowseren startes i god tid og senest når eksamensvagten beder om det. FLOWlock browseren er korrekt startet, når du ser nedtællingsuret.
- Ved prøvens start udleveres opgaveformuleringen digitalt i WISEflow. Ved enkelte prøver udleveres opgaven også på papir. Dette vil fremgå af prøvevilkårene for den enkelte prøve.
- Under prøven kan eksamensvagten kun kontaktes ved håndsoprækning
- Eksamenslokalet må kun forlades under ledsagelse af en eksamensvagt. Ved toiletbesøg skal du benytte det toilet, som eksamensvagten anviser
- Det er ikke muligt at forlade lokalet for at ryge
- Den sidste halve time af prøvetiden må lokalet ikke forlades
- Det er tilladt at benytte hjælpemidler og internettet i det omfang, som er angivet i de specifikke vilkår for den enkelte prøve, dog med nedenstående forbehold
- Det er aldrig tilladt at kommunikere med andre under prøven. Det betyder, at programmer, som kan benyttes til kommunikation, ikke må være åbne under prøven, f.eks. sociale medier som Facebook o.lign. samt fildelingstjenester som Google Drev o.lign., e-mailprogrammer, chatprogrammer m.v.
- Under prøven er det ikke tilladt at låne hjælpemidler af hinanden. Det er ikke tilladt under prøven at udveksle oplysninger, eller på anden måde være i kontakt med andre studerende eller personer uden for eksamenslokalet. Overtrædelse heraf er bortvisningsgrund!
- Som hovedregel er det tilladt at anvende Copilot, ChatGPT og lignende generative AI-teknologier under eksamener, medmindre andet specifikt er oplyst i studieordningen eller prøvebeskrivelsen. Er du usikker på reglerne for en bestemt opgave eller eksamen, bør du kontakte din underviser og/eller vejleder. Du skal være opmærksom på, at du skal oplyse, at du har brugt generativ AI i din opgave i overensstemmelse med retningslinjerne.
Læs mere om generativ AI på UCL
- Brug af hovedtelefoner er ikke tilladt, medmindre det er angivet som værende en del af prøven, eller det fremgår af prøvens vilkår. Ørepropper er tilladt. Har du særlige prøvevilkår, kan du have en anden aftale.
- Opgaven skal altid løses på det foreliggende grundlag, og prøveansvarlig kan kun tilkaldes, hvis opgavens ordlyd ikke synes entydig, eller hvis der konstateres fejl i opgaven. Konstateres fejl eller tvivlsspørgsmål, orienteres alle, der deltager i den pågældende prøve, således at der sikres samme prøvevilkår for alle.
- Prøveansvarlig kan ikke tilkaldes, fordi du er i tvivl om, hvorvidt du har forstået opgaven rigtigt.
- Under prøven har du selv ansvaret for dit IT-udstyr og for løbende at gemme din opgavebesvarelse, herunder sikkerhedskopi. Mister du data under prøven grundet manglende sikkerhedskopiering, er du henvist til at fuldføre uanset tab af data.
- Opstår der under prøven strømsvigt, netværksnedbrud eller andre udefra kommende problemer med UCL’s tekniske faciliteter, som ikke kan afhjælpes/udbedres, retter eksamensvagten straks henvendelse til den prøveansvarlige, der træffer bestemmelse om prøvens videre afvikling.

- Eksamensvagterne meddeler, når der henholdsvis er 30 minutter og 5 minutter tilbage af prøven.
- Hvis du er færdig tidligere end 30 minutter før udløb af prøven, kan opgaven afleveres, og lokalet kan forlades. Din computer, mobil eller andet prøvemateriale skal forblive i lokalet. Dette kan hentes, når prøven er afsluttet for alle i lokalet.
- Hvis du afleverer indenfor de sidste 30 minutter før prøvens afslutning, skal du af hensyn til medstuderende forblive på din plads.
- Ved prøvens afslutning forlades lokalet i god ro og orden, således at studerende med forlænget prøvetid forstyrres mindst muligt.
- Ved visse prøver kan der være behov for at kunne tegne grafer, ligninger, som lettest laves i hånden. Bilag kan ved prøver med alle skriftlige hjælpemidler uploades som ekstra materiale.