På UCL kan skriftlige tilstedeværelsesprøver i WISEflow blive afviklet i en såkaldt Lockdown-browser, der fungerer som en slags lukket muljø. Der er tale om et lukket miljø, som forhindrer dig i at tilgå hjemmesider, programmer eller andre hjælpemidler på din PC under eksamen. Der lukkes for al adgang til disse ting, når Lockdown browseren startes.
For at deltage i en FLOWlock eller FLOWmulti med lock prøve skal du først downloade og installere lockdown browseren.
Du kan downloade den nyeste version af FLOWlock-browseren fra WISEflow. Log ind på WISEflow og klik på dit navn i øverste højre hjørne og vælg "Tilpas brugerprofil" og klikke på "Download".
Når du har downloadet Lockdown-browseren, anbefaler vi, at du afprøver FLOWlock - klik på "Afprøv browseren".
Leverandøren understøtter gængse browsere og styresystemer. Du kan se på WISEflows supportside, hvad der understøttes.
Krav til browser og styresystemer
Du kan se en guide til at løse de mest almindelige problemer med Lockdown-browser på WISEflows supportside.