Sygeplejerske - merit (deltid), Vejle
Studiestart
Velkommen til sygeplejerske - merit (deltid) hos UCL.
Kom godt i gang med de relevante links til en god studiestart.
Facebook gruppe SYVE25D1
Der er oprettet en Facebook gruppe til dit hold: SYVE25D1.
Her har du mulighed for at stille spørgsmål til tutorerne på din uddannelse.
Facebook gruppe SYVE25D1
Genveje
Uddannelsens opbygning
Et særligt tilrettelagt forløb
Uddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for dig, der arbejder som SOSU-assistent.
Uddannelsen tager 4½ år og sker i tæt sammenhæng med dit ansættelsessted, hvor du arbejder under hele dit studieforløb. Ansættelsen skal være på minimum 20 timer om ugen, i de 4½ år du studerer.
Undervisning to dage om ugen
I studieperioderne (34 uger årligt) har du undervisning i gennemsnit 2 dage om ugen. Derudover forventes du at bruge 5 timer om ugen på forberedelse.
Undervisningen foregår primært på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.
Fordelingen af vagter og arbejdstid på arbejdspladsen aftales med din leder.
I løbet af uddannelsen lærer du at arbejde med alt fra sundhedsfremme og forebyggelse over behandling og rehabilitering til lindring, pleje og omsorg.
Du lærer at udøve sygepleje og om at være patient
Sygeplejefaget fylder lidt over halvdelen af uddannelsen.
På hvert semester er der 2 væsentlige aspekter fra sygeplejefaget:
- Læren om at udøve sygepleje (curologi)
- Læren om at være patient (patientologi)
I sygeplejefaget arbejder du i begyndelsen af studiet med kropspleje. Det handler om omsorg, hygiejne, kroppens naturlige funktioner og blufærdighed. Emnet kropspleje handler også om sundhedsfremme, forebyggelse af komplikationer og kommunikation.
I sygeplejefaget kommer du også til at arbejde med fænomener som smerte, angst, død, sorg og håb. I den forbindelse ser vi på sygeplejerskens rolle i forhold til patienter og pårørende.
Du har både forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde i grupper samt masser af muligheder for at prøve teorien af i praksis.
Undervisningslokaler ligner virkelighedens verden
Den praktiske del af undervisningen foregår blandt andet i simulationsfaciliteter. De er indrettet som en sengestue på en sygehusafdeling eller som en privat bolig.
I vores simulationsfaciliteter kan du i trygge rammer afprøve og øve mange af de opgaver og sygeplejefærdigheder, du kommer til at stå over for, når du skal i praktik eller i job som sygeplejerske.
Du øver på medstuderende og simulationsdukker
Du kommer både til at øve dig på dine medstuderende og på særlige simulationsdukker.
Simulationsdukkerne kan indstilles til forskellige sygdomsforløb med host, skiftende puls osv. Du og dine medstuderende kan fx øve injektionsteknik eller måling af puls, så I får en god fornemmelse af, hvordan man håndterer patienter i bestemte situationer.
Sundhedsvidenskabelige fag
- Sygepleje
- Sygdomslære
- Farmakologi
- Forskningsmetodologi
- Folkesundhed
- Ernæringslære
- Ergonomi
- Sundhedspædagogik.
Naturvidenskabelige fag
- Anatomi, fysiologi og biokemi
- Mikrobiologi.
Humanistiske fag
- Pædagogik
- Kommunikation og psykologi
- Etik
- Filosofi og religion.
Samfundsvidenskabelige fag
- Organisation/ledelse og jura
- Sociologi.
I slutningen af din uddannelse er du i praktik. Omkring halvdelen af den praktik foregår på den arbejdsplads, hvor du er ansat.
Den resterende praktik foregår inden for en anden specialeretning. Det kan være inden for områderne børn, primær, somatik eller psykiatri.
Praktiksteder
Vi har praktikpladser i kommunerne Kolding, Fredericia, Middelfart og Vejle.
Praktikken på sygehuset foregår på Sygehus Lillebælt (Kolding, Middelfart og Vejle).
Semesteroversigt
Tema
Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.
Tema
Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb.
Tema
Klinisk lederskab af patient og borgerforløb.
Tema
Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer.
Tema
Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse kliniske eller akutte patient- og borgerforløb.
Tema
Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse kliniske eller akutte patient- og borgerforløb.
Tema
Selvstændig professionsudøvelse - mono- og tværprofessionel - i og på tværs af sektorer.
Du er i praktik i omkring halvdelen af tiden på den arbejdsplads, hvor du er ansat.
Den resterende praktik foregår inden for en anden specialeretning. Det kan være inden for områderne børn, primær, somatik eller psykiatri.
Tema
Sygeplejeprofession – kundskabsgrundlag og metoder.
Tema
Sygepleje, kundskabsgrundlag og metoder.
Bachelorprojekt.
Studierelaterede dokumenter
I de studierelaterede dokumenter kan du som studerende holde dig orienteret om en række forskellige forhold.
For hvert semester er der en semesterbeskrivelse som både beskriver, hvad du skal arbejde med og opnå på de enkelte semestre.
Semesterbeskrivelser rummer information om indholdet, studieaktiviteter, læringsmål og prøvekriterier. Studieplaner rummer mere detaljeret information om indholdet i det enkelte semester samt studieaktiviteter, læringsmål og pensum.
Særlige forløb
UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.
På alle sundhedsuddannelser er der 10 tværprofessionelle ECTS. Det er forskelligt, hvordan de udmøntes på uddannelserne. Der arbejdes med tværprofessionalitet både i monofagligt regi og i forløb på tværs af uddannelser. Få et overblik over, hvilke tværprofessionelle forløb din uddannelse omfatter.
På 7. semester kan du vælge mellem monofaglige og tværprofessionelle valgfag.
Her følger relevante links til dit bachelorprojekt:
Fælles bachelorkriterier i SUND
Indsamling af empiriske data til bacheloropgaven
Viden om tværprofessionelle bachelorprojekter
Bachelorprojekter udarbejdet i samarbejde med forskere
Sundhedsuddannelserne tilbyder forskellige særlige forløb til dig som studerende.
Få overblik over, hvilke forløb din uddannelsen omfatter, og hvornår du skal tage stilling til dem.
Hjælp og vejledning
Studievejledning

Træffetider
Hos Studievejledningen kan du få hjælp og vejledning under dit studie.
Studievejlederen på meritsygeplejerskeuddannelsen træffes efter aftale.
Kontakt May via mail eller telefon.
Studievejledning på UCLHvis du har spørgsmål om:
- udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
- studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.
Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.
Kontakt din uddannelsesleder

Karrieremuligheder
Karrierevejledningen
Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os.
Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.
KarrierevejledningenDimittender
Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge?
Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.
DimittendNyuddannede sygeplejersker
Medicinske Sygdomme: Sygeplejerske Patrik Svenson
Fælles Akutmodtagelse (FAM): Sygeplejerske Rose-Marie Bergholt Madsen
Ortopædkirurgi: Sygeplejerske Rie Otten Pedersen
Psykiatri: Sygeplejerske Ann Rose Sørensen
Podcasts for sygeplejerskestuderende
Lyt til en række af forskellige podcasts, der giver dig nye vinkler på det at være sygeplejerskestuderende og livet som sygeplejerske generelt.
Lyt til podcasts