Markedsføringsøkonom

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen varer 2 år og er struktureret i 4 dele - en fællesdel, en valgdel, en specialedel og et hovedprojekt.

Undervisningen er meget praksisrettet og foregår som en kombination af:

  • Klasseundervisning
  • Gruppe- og projektarbejde
  • Forelæsninger
  • Workshops
  • Individuel vejledning

Tæt kontakt med erhvervslivet
Du er desuden i tæt kontakt med erhvervslivet under hele uddannelsen, bl.a. igennem projektsamarbejder, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og praktikforløb.

Dit 3. semester består af 2/3 valgfag. Her får du mulighed for at tone din uddannelse i den retning, som du ønsker. Du skal vælge 2 valgfag svarende til 20 ECTS. Der er eksamen i alle valgfag og de skal bestås. 

Valgfagene bliver løbende ændret, så der er mulighed for at fordybelse i aktuelle fag. Dog kan det ikke garanteres, at alle udbudte fag bliver oprettet, og nogle fag vil blive udbudt på engelsk.

Find valgfagskatalog

I anden del af 4. semester afslutter du markedsføringsøkonomuddannelsen med en hovedopgave.

I hovedopgaven skal du dokumentere dine evner til at bearbejde en kompleks problemstilling, skabe overblik, og lægge en konkret handlingsplan for et problemområde.

Du kan vælge at skrive din hovedopgave for en konkret virksomhed i Danmark eller i udlandet, men du kan også vælge at skrive en teoretisk hovedopgave.

Markedsføringsøkonomuddannelsen råder over moderne lab-faciliteter som fx:

Blackbox - hvor du kan arbejde med greenscreen optagelser, foto, video og surround audio produktion, samt AR/VR/MR og Motion capture teknologier

Redigeringsrum - hvor du kan arbejde med at redigere og rendere AV produktioner

Lydstudie - hvor du kan arbejde med audio- og musikproduktion

Neurolab - hvor du kan brugerteste digitale og analoge brugergrænseflader med nyt udstyr.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Studiedokumenter på ucl.dk

Semesteroversigt

Praktik Undervisning


Forretningsforståelse, markedsforståelse og markedsanalyse
Fokus vil her være på at opbygge en grundlæggende forståelse af, hvordan man arbejder analytisk og metodisk med markeder og kunder.


Taktisk og operationel markedsføring
På dette semester arbejder vi med markedsføring og salg til den almindelige forbruger (B2C) og til virksomheden (B2B).

Internationalisering
Der er her fokus på virksomhedens internationalisering, markedsudvælgelse baseret på makroøkonomiske analyser samt international etablering.

Valgfag
Semesteret består af 2/3 valgfag. Her får du mulighed for at tone din uddannelse i den retning, du ønsker.

Praktikforløb
I første del af 4. semester bruger du praktikken til at specialisere dig yderligere ved at gennemføre et praktikforløb i en dansk, udenlandsk eller i din egen virksomhed.

Hovedopgave
I anden del af 4. semester afslutter du markedsføringsøkonomuddannelsen med en hovedopgave.

Bliv professionsbachelor

Hvad skal du efter din erhvervsakademiuddannelse? Byg videre på din erhvervsakademiuddannelse og bliv professionsbachelor på kun 1 ½ år.

Hvis du er startet på markedsføringsøkonom senest september 2025, har du mulighed for at bygge ovenpå din uddannelse og blive professionsbachelor. 

Du har følgende muligheder: 

  • Digital konceptudvikling
  • Innovation og entrepreneurship
  • Innovation og entrepreneurship, online 
  • International handel og markedsføring
  • International hospitality management
  • Sport management

Bemærk. Sidste optag på uddannelserne i nuværende form er i september 2027 eller februar 2028.

Markedføringsøkonomstuderende med studiestart februar 2026 har også mulighed for at læse videre til digital konceptudvikler i februar 2028.

Vi tager forbehold for, at vi får nok ansøgninger til at oprette uddannelserne. 

Overblik over uddannelsernes sidste optag

Brug for vejledning

Hvis du vil vide mere om dine muligheder eller har spørgsmål til ansøgning og optagelse, kan du kontakte optagelsesvejledningen. 

Optagelsesvejledningen

Professionsbachelor fra sommeren 2028 

Som en del af en større uddannelsesreform kommer der flere ændringer som påvirker dine videreuddannelsesmuligheder. 

Efter optaget i februar 2028 vil dine muligheder for at tage en overbygningsuddannelse komme til at se anderledes ud. Du vil fortsat kunne opnå en professionsbachelor – bare på en ny måde. 

Der er stadig mange detaljer, der ikke er helt på plads endnu, så vi anbefaler, at du holder øje med vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer informationen.

Overblik over top-up muligheder sommer 2028

Praktik

Praktikperioden på markedsføringsøkonomuddannelsen er din chance for at få prøvet din nyerhvervede viden af i den virkelige verden, hvor du får mulighed for at varetage samme opgaver som en færdiguddannet markedsføringsøkonom.

Du udvikler dig både fagligt og personligt under praktikperioden og får et godt billede af, hvad du vil med din uddannelse, når du er færdig. 

Dine erfaringer fra praksis er meget værdifulde, når du skal ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Du har ikke bare læst en masse teorier, men du har rent faktisk prøvet at arbejde inden for det område, som din uddannelse sigter mod.

En praktikplads er desuden en enestående chance for at udvide dit netværk i erhvervslivet og er ofte en direkte vej ind på arbejdsmarkedet efter studiet.

Praktikstart

Starter du på uddannelsen til sommer, ligger praktikken fra januar-marts mens går du i gang med uddannelsen om vinteren, ligger praktikken fra august-oktober. 

Du kan altid finde annoncerede praktikmuligheder på jobportalen. Ud over studiejobs og dimittendjobs indeholder jobportalen også praktikmuligheder annonceret direkte til dig. 

Læs mere på Jobportalen 

Praktikfaktaark 

Har du helt styr på, hvad det egentlig er, du kan tilbyde din kommende praktikvært?

Find dit praktikfaktaark og bliv helt skarp på dine kompetencer, når du skal ud og søge praktikplads. 

Find dit praktikfaktaark

Praktikportalen

Dit praktikophold administreres i Praktikportalen. 

I praktikportalen kan du bl.a. ønske praktikpladser, kommunikere med praktikstedet, se praktikrelevante dokumenter, m.m.  

Læs mere om Praktikportalen

Du har også mulighed for at tage praktik i egen virksomhed.

Læs om kravene til praktik i egen virksomhed

Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5

Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere om Dispensation

Det samme gælder, hvis du ikke finder en praktikplads inden for de tidsfrister, der er fastsat på din uddannelse. Det er derfor vigtigt, at du i god tid kontakter uddannelsen for at få hjælp til praktikplads-søgning, hvis du har svært ved at finde en praktikplads på egen hånd.

Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.

Dit praktikforløb er af 3 måneders varighed. 

  • Praktikken finder sted på 4. semester.
  • Du er selv ansvarlig for at finde en praktikplads.
  • Praktikperioden er ulønnet og SU-berettiget.

Praktikvejledning

I praktikken har du både en vejleder på dit praktiksted og en vejleder fra uddannelsesinstitutionen. De følger og vejleder dig begge to i de 3 måneder, du er i praktik.

Din praktikvejleder på UCL fremgår her på siden mens du først får tildelt en vejleder på dit praktiksted, når din praktikaftale foreligger.

Kontakt din praktikkoordinator

Lene Hauge Jeppesen

Praktikkoordinator

61 70 46 40

Internationale muligheder

 

 

 



3 muligheder for at rejse ud

  • En praktikperiode i udlandet
  • Et udlandsophold i forbindelse med et valgfag
  • Et engelsksprogede forløb på UCL
Rejs ud under studiet

International vejledning

International koordinator

Dorthe Simonsen

Lektor

65 43 48 08

Internationalt team

Kontakt Internationalt team, hvis du har behov for råd og vejledning om praktiske og administrative spørgsmål som f.eks. ansøgning og stipendier.

Du kontakter Internationalt team ved at oprette en sag via service.ucl.dk, hvor du vælger Studieservice => Mit Studieforløb => Udlandsophold. 

Hjælp og vejledning

Studievejledning

Træffetider

Studievejlederen på markedsføringsuddannelsen træffes efter aftale.

Straks-vejledning på Seebladsgade
Mandag-torsdag fra 11.30-13.00
Lokale A1.10.

Studievejledning på UCL

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Rie Kyhnau Jensen

SPS-ansvarlig

65 43 45 53

Træffetider

SPS står for specialpædagogisk støtte og er et tilbud til dig, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.

Du kan træffe din SPS-ansvarlige efter aftale.

Kontakt Rie via mail eller telefon.

Info om SPS

Talentprogram

UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.

Talentprogram

Karrieremuligheder

Karrierevejledningen

Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os. 

Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.

Karrierevejledningen

Dimittender

Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge? 

Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.

Dimittend

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om: 

  • udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
  • studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.   

Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.

Kontakt din uddannelsesleder

Christine C. Diederichsen

Uddannelsesleder, Datamatiker

30 43 29 50