Lærer - trainee, Jelling
Genveje
Uddannelsens opbygning
Traineeuddannelsen varer 4 år ligesom den ordinære læreruddannelse.
Som studerende på traineeuddannelsen arbejder du dog på en skole eller efterskole i Trekantsområdet, samtidig med du uddanner dig til lærer i henholdsvis Fredericia og på Læreruddannelsen i Jelling.
Din ansættelse i en traineestilling på en skole svarer til 25 procent af normal arbejdstid i de 4 år, du uddanner dig til lærer.
Du får både løn og SU i hele uddannelsestiden.
Når du læser til traineelærer, er du 2 hele dage på din ansættelsesskole og 2 hele dage på studiet om ugen.
Aktiviteter
Derudover har du asynkrone, virtuelle aktiviteter som fx undervisningsvideoer, podcast eller online læringsforløb.
Der vil også være fysiske seminarer på udvalgte fredage-lørdage tilpasset studieaktiviteterne på de enkelte semestre.
Du vil også få mulighed for at komme på forskellige skolebesøg både med dit hold og individuelt.
Specialisering i undervisningsfag
På traineelæreruddannelsen specialiserer du dig inden for 3 undervisningsfag, hvor et af dem er dit indgangsfag (dansk eller matematik).
I løbet af uddannelsen har du også et grundfaglighedsforløb, som du har sideløbende med, at du specialiserer dig i dine undervisningsfag.
Derudover har du 4 praktikforløb (2 udstrakte praktikker og 2 blokpraktikker) samt et bachelorprojekt.
Lærernes grundfaglighed er et gennemgående fag de første 3 år af uddannelsen.
Grundfagligheden består af fire fag samt valgfag med et omfang på sammenlagt 70 ECTS:
- Pædagogik og almen didaktik (20 ECTS)
- Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik (20 ECTS)
- Livsoplysning: Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet (20 ECTS)
- Dansk som andetsprog (5 ECTS)
- Valgfag (5 ECTS).
Du kan vælge mellem følgende valgfag:
- Sundheds- og seksualundervisning (2½ ECTS-point)
- Uddannelse og job (2½ ECTS-point)
- Det praktisk-musiske fagområde (2½ ECTS-point)
- Svømmelærer (5 ECTS-point) (med dimensioneret optag).
Læreruddannelsen udbyder 16 af de fag, der undervises i i den danske folkeskole.
Læs mere om fagene ved at klikke herunder:
Dispensation fra adgangskravet til undervisningsfaget
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav til undervisningsfaget, har du mulighed for at søge om dispensation fra adgangskravet. Dispensationsansøgningen skal klargøre, om du har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget, jf. Læreruddannelsens bekendtgørelses § 13. Husk at søge i god tid.
Find information om adgangskravene for undervisningsfag
Hvordan søger jeg om dispensation fra adgangskravet?
Mener du, at du har de nødvendige kvalifikationer, til at følge undervisningen i undervisningsfaget, skal du skrive en ansøgning, hvori du redegør for, hvilke kompetencer, du har erhvervet, og hvordan du mener de berettiger dig til at søge dispensation fra adgangskravene til undervisningsfaget.
Derudover skal du også til din ansøgning vedlægge relevant dokumentation, der kan synliggøre, at du har de beskrevne kompetencer.
Relevant dokumentation kan være:
- Eksamensbeviser fra afsluttede uddannelser eller dokumentation for gennemførte beståede eksamener fra uafsluttede uddannelser.
- Kursusbeviser med angivelse af fagligt indhold.
- Erhvervserfaring, som skal dokumenteres, f.eks. ved ansættelseskontrakter, lønsedler, arbejdsgiverudtalelser eller lign.
- Samfundsmæssigt engagement – dette kan være dokumentation for aktiv deltagelse i frivilligt socialt arbejde, frivilligt foreningsarbejde, bestyrelsesarbejde eller lign.
- Egne produktioner på billeder eller lyd - OBS: Dette er obligatorisk til undervisningsfagene: Håndværk og Design, Billedkunst og Musik.
Ansøgning 2015 Bekendtgørelsen (for årgangene F22 og bagudrettet)
Ansøgning 2023 Bekendtgørelsen (for årgang E22 og fremadrettet)
Når vi har modtaget din ansøgning om dispensation fra adgangskravet til undervisningsfaget, sender vi din ansøgning til faglig vurdering. Hvis din ansøgning imødekommes, kan du starte på undervisningsfaget, næste gang det oprettes, under forudsætning af, at der er plads på holdet. Hvis din ansøgning ikke imødekommes, vil du modtage en begrundet afgørelse. I afgørelsen vil du kunne læse, hvordan du kan kvalificere dig til at opfylde adgangskravene til næste gang, du har mulighed for at søge undervisningsfaget.
Ansættelsesforhold og løn
Som traineelærer har du en månedlig indkomst på ca. 7100 kr. plus SU, hvis du er berettiget til det.
Hvis du får en traineestilling starter dit ansættelsesforhold 1. august - en måned før dit studium starter i september.
Du vil således først kunne søge SU fra september, men være lønnet med ca. 7100 kr. fra 1. august. Du er dog bagudlønnet og skal altså derfor sikre dig økonomisk i august måned.
Refusion af transportomkostninger
Som studerende på traineelæreruddannelsen kan du søge om et ungdomskort, der kan give dig rabat på offentlig transport mellem dit uddannelsessted og din bopæl. Har du to uddannelsessteder kan du søge om et sekundært kort til uddannelsessted nr. 2 (forlagt undervisning).
Du kan søge om kilometerpenge, hvis du har særlig lang transport eller transporttid, eller hvis der ikke er offentlig transport mellem din bopæl og dit uddannelsessted. Betingelsen for kilometerpenge skal være opfyldt hovedparten af ugens dage, da kilometerpenge gives til den daglige befordring.
I Fredericia Kommune kan du blive ansat på en af 4 folkeskoler, som hver især er delt på flere matrikler.
De 4 folkeskoler er:
- Fjordbakkeskolen.
- Erritsø Fællesskole.
- Kirstinebjergskolen.
- Ullerup Bæk Skolen.
Alle skoler har forskellige linjer for de ældste elever – fx linjerne International – global, Innovation & design, idræt samt Art og musik.
Du kan læse mere om traineestilllinger i Fredericia på Studiebyfredericia.dk
Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.
Praktik
Udstrakt praktik
Udstrakt praktik er vekslen mellem praktik og undervisning, hvor du er 2 dage på praktikskolen om ugen og har 2 dage med undervisning.
På traineeuddannelsen er du i praktik på din ansættelsesskole.
Du fortsætter i din traineestilling
Du har ikke undervisning på læreruddannelsen i blokpraktikken, men du fortsætter i praktikperioden i dit ansættelsesforhold på den skole, hvor du er ansat i en traineestilling.
Din løn er den samme i praktikperioden som i den resterende del af dit uddannelsesforløb.
Fokusområder i dine praktikforløb
I løbet af praktikken får du mulighed for at planlægge og gennemføre forskellige undervisningsforløb.
Praktikperioderne har forskellige temaer. I løbet af de 3 praktikforløb arbejder du fx med:
- Klasseledelse
- Didaktik
- Samarbejdsrelationer med elever, kolleger, forældre mv.
Gennem hele praktikperioden er du tilknyttet en vejleder på praktikstedet.
Du afslutter praktikforløbene med en professionsprøve.
Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5.
Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold.
Det samme gælder, hvis du ikke starter i praktik, uanset om det skyldes, at du ikke har deltaget i fordelingsrunden, eller om det skyldes, at du ikke er mødt op på den tildelte praktikplads.
Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.
Uddannelsen byder på i alt 24 ugers praktik fordelt over 4 perioder:
- 2 udstrakte praktikker.
- 2 blokpraktikker.
Hjælp og vejledning
Studievejledning

Træffetider
Hos Studievejledningen kan du få hjælp og vejledning under dit studie.
Studievejlederen på læreruddannelsen træffes efter aftale.
Kontakt Laila via mail eller telefon.
Studievejledning på UCLSpecialpædagogisk støtte (SPS)

Træffetider
Åben SPS-vejledning på Stationsvej
Torsdage i tidsrummet 11.30-12.30
SPS-kontoret
Du kan også booke et møde med Tanja via mail eller telefon.
Info om SPSTalentprogram
UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.
Talentprogram

Lærerstuderende med ordblindhed
Er du ny på læreruddannelsen, og mangler du hjælp til, hvordan du finder rundt i hverdagen som studerende og ordblind? Så har vi samlet en guide til dig, hvor 40 studerende kommer med tips og råd til dig med dysleksi.
Find guideKarrieremuligheder
Karrierevejledningen
Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os.
Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.
KarrierevejledningenDimittender
Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge?
Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.
DimittendKontakt
Hvis du har spørgsmål om:
- udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
- studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.
Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.
Kontakt din uddannelsesleder

Birgitte Bjerrum Hjerrild
Uddannelses- og forskningsleder, Læreruddannelsen i Jelling
51 33 01 19 bbhj@ucl.dk