IT-teknolog
Genveje
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen til IT-teknolog varer 2 år og fordeler sig på 4 semestre.
Uddannelsen varer 2 år med mulighed for at fortsætte på en overbygning.
Det første år (de to første semestre) arbejder du tværfagligt og lærer teknologierne i hele økosystemet omkring Internet of Things, der gør hverdagens elektronik intelligent og smart. Du vil lære alt om hvordan data lagres, behandles og præsenteres, ligesom du vil få indsigt i, hvordan dataen kan bruges til at styre fysiske systemer.
Tredje semester består af en række obligatoriske fag og et valgfag, hvor du kan tone din uddannelse.
Sidste semester er afsat til praktik og dit afsluttende eksamensprojekt.
Indlejrede systemer
I dette fag arbejdes der blandt andet med analog og digital elektronik. Du lærer at tegne kredsløbsdiagrammer, som kan videreudvikles til printplader. Derudover simuleres og bygges der prototyper af adskillige kredsløb.
I faget arbejdes der med emner som:
- Design
- Konstruktion
- Testning
Netværk
I dette fag arbejder vi med, hvordan internettet og lokalnet er bygget op og kan sikres.
Herunder blandt andet konfiguration på både fysiske servere og routere og switches såvel som på virtuelle servere og routere og switches.
Vi arbejder med emner som:
- Hvordan vi forbinder vores lokale netværk til andre netværk, f.eks. Internettet.
- Hvordan data sendes igennem vores netvæk. Det vi kalder protokoller.
- Hvordan vi kan spærre for uønsket data f.eks, fra internettet ind på vores lokale netværk.
- Hvordan vi opsætter servere på vores lokale net til f.eks. at uddele IP adresser til vores computere. Det vi kalder at opsætte services.
Programmering
I programmering arbejder vi med at udvikle software til forskellige IoT-enheder, samt opbygge og integrere systemer på servere. Alt dette sker i samspil med indlejrede systemer, og netværkede servere.
Vi programmerer blandt andet:
- Microcontroller Units (MCU) til motorstyring og aflæsning af sensormålinger
- Kommunikation via IoT-protokoller såsom MQTT og LoRa
- Monitorering af backend-systemer på Linux server
- Basal sikkerhed i form af kryptering og autenticering
Projektstyring
I dette fag arbejder vi med at håndtere et projekt fra start til slut på en professionel og nem måde.
Du bliver introduceret for projektstyringsmetoden, som klæder dig godt på til at opnå et rigtig godt resultat, mens du overholder et budget.
Du lærer bl.a. om:
- Projektstyringsmetoder
- Projektplanlægning
- Kvalitetsstyring af egne tekniske opgaver
- Design, vedligeholdelse, udvikling og test af produkter og prototyper.
I hverdagen på studiet arbejder vi med både teoretisk og praktisk undervisning.
Vi hopper meget mellem laboratoriet og klasselokalet, og alle fag indeholder elementer af både teori og praktisk arbejde.
I teorifagene får du dermed også mulighed for at få tingene i hænderne.
Undervisningen foregår på dansk, men en stor del af pensum er på engelsk.
Du skal være opmærksom på, at studiet er et fuldtidsstudie, og der forventes en arbejdsbelastning på ca. 40 timer om ugen.
Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.
Semesteroversigt
Netværksteknologi del 1 (9 ECTS)
Indlejrede systemer del 1 (9 ECTS)
Programmering del 1 (7 ECTS)
Projektstyring og forretningsforståelse (5 ECTS)
Netværksteknologi del 2 (9 ECTS)
Indlejrede systemer del 2 (9 ECTS)
Programmering del 2 (7 ECTS)
Projektstyring og forretningsforståelse (5 ECTS)
Videregående Netværk (6 ECTS)
Videregående Elektronik (5 ECTS)
Projekt IOT (14 ECTS)
Valgfag (5 ECTS)
Praktik (15 ECTS)
Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)
Bliv professionsbachelor
Hvad skal du efter din erhvervsakademiuddannelse? Byg videre på din erhvervsakademiuddannelse og bliv professionsbachelor på kun 1 ½ år.
Hvis du er startet på IT-teknolog senest september 2025, har du mulighed for at bygge ovenpå din uddannelse og blive professionsbachelor.
Du har følgende muligheder:
- Innovation og entrepreneurship
- Innovation og entrepreneurship, online
- IT-sikkerhed
- Produktudvikling og teknisk integration online
- Webudvikling
Vi tager forbehold for, at vi får nok ansøgninger til at oprette uddannelserne.
Bemærk. Sidste optag på uddannelserne i nuværende form er i september 2027 eller februar 2028.
Overblik over uddannelsernes sidste optag
Brug for vejledning
Hvis du vil vide mere om dine muligheder eller har spørgsmål til ansøgning og optagelse, kan du kontakte optagelsesvejledningen.
Professionsbachelor fra sommeren 2028
Som en del af en større uddannelsesreform kommer der flere ændringer som påvirker dine videreuddannelsesmuligheder.
Efter optaget i februar 2028 vil dine muligheder for at tage en overbygningsuddannelse komme til at se anderledes ud. Du vil fortsat kunne opnå en professionsbachelor – bare på en ny måde.
Der er stadig mange detaljer, der ikke er helt på plads endnu, så vi anbefaler, at du holder øje med vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer informationen.
Praktik
Praktikperioden på IT-teknologuddannelsen er din chance for at få prøvet din nyerhvervede viden af i den virkelige verden, hvor du får mulighed for at varetage samme opgaver som en færdiguddannet IT-teknolog.
Du udvikler dig både fagligt og personligt under praktikperioden og får et godt billede af, hvad du vil med din uddannelse, når du er færdig.
Dine erfaringer fra praksis er meget værdifulde, når du skal ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Du har ikke bare læst en masse teorier, men du har rent faktisk prøvet at arbejde inden for det område, som din uddannelse sigter mod.
En praktikplads er desuden en enestående chance for at udvide dit netværk i erhvervslivet og er ofte en direkte vej ind på arbejdsmarkedet efter studiet.
Du har også mulighed for at tage din praktik i udlandet eller i egen virksomhed.
Du kan altid finde annoncerede praktikmuligheder på jobportalen. Ud over studiejobs og dimittendjobs indeholder jobportalen også praktikmuligheder annonceret direkte til dig.
Praktikfaktaark
Har du helt styr på, hvad det egentlig er, du kan tilbyde din kommende praktikvært?
Find dit praktikfaktaark og bliv helt skarp på dine kompetencer, når du skal ud og søge praktikplads.
Praktikportalen
Dit praktikophold administreres i Praktikportalen.
I praktikportalen kan du bl.a. ønske praktikpladser, kommunikere med praktikstedet, se praktikrelevante dokumenter, m.m.
Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5
Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere om Dispensation
Det samme gælder, hvis du ikke finder en praktikplads inden for de tidsfrister, der er fastsat på din uddannelse. Det er derfor vigtigt, at du i god tid kontakter uddannelsen for at få hjælp til praktikplads-søgning, hvis du har svært ved at finde en praktikplads på egen hånd.
Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.
Dit praktikforløb er af 10 ugers varighed.
- Praktikken finder sted på 4. semester.
- Du er selv ansvarlig for at finde en praktikplads.
- Praktikperioden er ulønnet og SU-berettiget.
Praktikvejledning
I praktikken har du både en vejleder på dit praktiksted og en vejleder fra uddannelsesinstitutionen. De følger og vejleder dig begge to i de 10 uger, du er i praktik.
Din praktikvejleder på UCL fremgår her på siden mens du først får tildelt en vejleder på dit praktiksted, når din praktikaftale foreligger.
Kontakt din praktikkoordinator
Internationale muligheder
3 muligheder for at rejse ud
- En praktikperiode i udlandet
- Et udlandsophold i forbindelse med et valgfag
- Et engelsksprogede forløb på UCL
International vejledning
International koordinator
Internationalt team
Kontakt Internationalt team, hvis du har behov for råd og vejledning om praktiske og administrative spørgsmål som f.eks. ansøgning og stipendier.
Du kontakter Internationalt team ved at oprette en sag via service.ucl.dk, hvor du vælger Studieservice => Mit Studieforløb => Udlandsophold.
Hjælp og vejledning
Studievejledning
Træffetider
Studievejlederen på It-teknologuddannelsen træffes efter aftale.
Straks-vejledning på Seebladsgade
Mandag-torsdag fra 11.30-13.00
Lokale A1.10.
Specialpædagogisk støtte (SPS)
Træffetider
SPS står for specialpædagogisk støtte og er et tilbud til dig, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
Du kan træffe din SPS-ansvarlige efter aftale.
Kontakt Tanja via mail eller telefon.
Info om SPSTalentprogram
UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.
Talentprogram
Karrieremuligheder
Karrierevejledningen
Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os.
Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.
KarrierevejledningenDimittender
Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge?
Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.
DimittendKontakt
Hvis du har spørgsmål om:
- udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
- studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.
Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.
Kontakt din uddannelsesleder