Ergoterapeut

Uddannelsens opbygning

Ergoterapeutuddannelsen består af 7 semestre, som hver strækker sig over 20 uger.

Praktik

Praktikforløb udgør ca. 20 procent af din uddannelse.

På uddannelsesstedet

Den øvrige del af din uddannelse foregår på Ergoterapeutuddannelsen i Odense.

 

Bliv klogere på uddannelsens pædagogiske praksis og undervisning. 

Pædagogisk praksis og undervisning

Ergoterapifagene er kernen i uddannelsen og fylder lidt over halvdelen af uddannelsen. Her lærer du om teorierne bag ergoterapi.

Du lærer, hvordan borgere kan bruge forskellige aktiviteter i en ergoterapeutisk sammenhæng, så de ved mindst mulig hjælp kan opnå størst mulig livskvalitet.

Du lærer også om behandlingsprincipper, metoder og kommunikation.

Igennem uddannelsen arbejder du med øvelser, hvor du får lov til at afprøve, udføre og omsætte teori til praksisnære situationer.

Øvrige sundhedsvidenskabelige fag

  • Sygdomslærefagene inden for det fysiske og mentale område – herunder kirurgi, neurologi, reumatologi, psykiatri og geriatri.

Naturvidenskabelige fag

  • Anatomi
  • Fysiologi

Humanistiske fag

  • Pædagogik
  • Etik
  • Psykologi – herunder socialpsykologi, udviklingspsykologi, klinisk psykologi

Samfundsvidenskabelige fag

  • Sociologi
  • Socialpolitik
  • Social- og arbejdsmedicin
  • Lovgivning der relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Se studiedokumenter

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

Tema
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

Semestrets opbygning
De første 18,5 uger er du på uddannelsen. Herefter er du i praktik i 1,5 uge.

Tema
Menneske, aktivitet og omgivelser.

Semestrets opbygning
De første 18,5 uger er du på uddannelsen. Herefter er du i praktik i 1,5 uge

Tema
Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse.

Tema
Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer.

Semestrets opbygning
De første 9 uger er du i praktik. Herefter er du 11 uger på uddannelsen.

Tema
Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse.

Semestrets opbygning
De første 10 uger er du på uddannelsen. Herefter er der 10 ugers praktik.

Tema
Ledelse, organisation, dokumentation og kvalitetsudvikling.

Semestrets opbygning
De første 6 uger er du i praktik. Herefter er du 14 uger på uddannelsen.

Tema
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde.

Semestret afsluttes med bachelorprojekt.

Praktik (Klinik)

Uddannelsen byder på 7 måneders praktik fordelt på 5 praktikperioder:

  • Første år har du to praktikperioder på hver 1,5 uge.
  • Andet år har du en praktikperiode på 9 uger.
  • Tredje år har du to praktikperioder på 10 og 6 uger.

Praktikken svarer til fuld tid.

I praktikken arbejder du bl.a. med:

  • Træning af borgere i daglige aktiviteter eller arbejdsrelaterede funktioner.
  • At tilpasse individuelle eller gruppebaserede aktiviteter til børn, voksne og ældre.
  • Hjælpemiddelformidling - herunder udvikling og implementering af teknologi.
  • Arbejdsmiljø - både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du kan i praktikken både komme til at arbejde med børn, unge, voksne og/eller ældre.

Hvorfor skal du i praktik?
I praktikken lærer du at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder i mødet med borgere og patienter.

Du lærer at involvere, kommunikere og samarbejde med borgere og patienter om deres helbredsproblemer.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med ergoterapeuter i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken
I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er ergoterapeuter, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Ergoterapeutuddannelsen i Odense har aftaler med praktiksteder på hele Fyn samt i Vejle og Fredericia.

I praktikken er du hovedsageligt tilknyttet:

  • Hospitaler - en traditionel hospitalsafdeling eller en enhed med ergoterapeuter.
  • Kommunale bo-, rehabiliterings-, aktivitets- og træningstilbud.

I den kommunale praktik vil en del af indsatsen foregå i borgerens hjem.

Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5.

Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere om Dispensation.

Det samme gælder, hvis du ikke starter i praktik, uanset om det skyldes, at du ikke har deltaget i fordelingsrunden, eller om det skyldes, at du ikke er mødt op på den tildelte praktikplads.

Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.

Internationale muligheder

 

 

 

 


Internationalisering under studiet


Her kan du læse om:

  • Udlandspraktik 
  • Internationalisering under din uddannelse
Internationalisering under studiet

International vejledning

International koordinator

Louise Løvenbalk Kirchheiner Bjerring

International koordinator

29 74 68 76

Internationalt team

Kontakt Internationalt team, hvis du har behov for råd og vejledning om praktiske og administrative spørgsmål som f.eks. ansøgning og stipendier.

Du kontakter Internationalt team ved at oprette en sag via service.ucl.dk, hvor du vælger Studieservice => Mit Studieforløb => Udlandsophold. 

Hjælp og vejledning

Studievejledning

Træffetider

Studievejlederen på ergoterapeutuddannelsen træffes efter aftale.

Straks-vejledning på Niels Bohrs Allé
Mandag- fredag fra 12.00 - 13.00
Lokale ES109.

Studievejledning på UCL

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Træffetider

Åben SPS-vejledning på Niels Bohrs Allé
Tirsdag og onsdag kl. 10.30-12.30
Lokale ES.107

Du kan også booke et møde med Susanne
Telefon
Personligt

Info om SPS

Studentervejledere

Ergoterapeutuddannelsens studentervejledere kender uddannelsen indefra, og kan derfor svare på spørgsmål om studiet og livet som studerende ved UCL - stort som småt.

Studentervejledere

Hjælp til gruppearbejde

Hvis I oplever samarbejdsproblemer i jeres gruppearbejde, har vi et korps, som tilbyder gruppebaseret vejledning.

Korpset kommer med konkrete teknikker og tilgange, som skal hjælpe jer til et frugtbart og inspirerende gruppearbejde.

Tag fat i jeres underviser for at kontakte os.

Generel information

Kun autoriserede ergoterapeuter har ifølge Autorisationsloven ret til at udøve ergoterapi.

Lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed

Sådan får du en autorisation

Du søger om autorisation via Sundhedsstyrelsen i god tid inden uddannelsens afslutning (senest 14 dage inden uddannelsens afslutning).

For at få en autorisation skal du:

  • Bestå uddannelsen som Ergoterapeut
  • Udfylde og sende et online ansøgningsskema
  • Betale et gebyr

Vejledning til ansøgning om autorisation findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Ansøgning om autorisation

Børneattest

Folketinget har med lov vedtaget indhentelse af børneattest. Folketinget har dermed indført en generel pligt for alle offentlige forvaltningsmyndigheder til at indhente den såkaldte børneattest inden ansættelse af medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgave skal have direkte kontakt med børn under 15 år. 

Indhentelse af børneattest gælder, hvis du skal i praktik på visse skoler, frivillige foreninger, i den kommunale sundhedstjeneste, på børneafdelinger og på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger mm. 

Attesten skal indhentes, inden du som studerende som led i din opgave skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Nogle ansættelsessteder kræver attesten også for praktikperioder på 1 uges varighed. 

Du skal skriftligt give tilladelse til, at en navngiven institution kan indhente børneattest i Det Centrale Kriminalregister. Du kan ikke selv indhente attesten men kan ved en skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen få meddelelser om, hvilke oplysninger der er videregivet. 

Det tager 3-4 uger at indhente attesten. 

Straffeattest

Kommunerne kan kræve straffeattest for praktikforløb. 

Følgende procedure er gældende: 

  • At du bliver mundtligt/skriftligt orienteret om, at vi kræver § 11 attest - f.eks. via Kommunens Praktikstedsbeskrivelse, hvor kravet om § 11 straffeattest indskrives, så det er synligt for alle, der orienterer sig om praktikmuligheder i de lange semestre (6+9 +12).
  • Hvis du måtte have anmærkning i din straffeattest vil du blive indkaldt til samtale. 

Det tager 3-4 uger at indhente straffeattesten. 

Forsikring af dig under uddannelsen

Det er dit eget ansvar at holde dig forsikret under uddannelsen til ergoterapeut. Det gælder både ansvarsforsikring, erhvervsforsikring og eventuel ulykkesforsikring. Dette gælder alle aktiviteter i forbindelse med uddannelsen, også eventuelle studierejser og ophold i udlandet. 

Ergoterapeutforeningen har som forening tegnet en kollektiv erhvervsansvarsforsikring for studerende, der er medlemmer af Ergoterapeutforeningen. 

Forsikringen dækker både person- og tingskade i forbindelse med uddannelsen, hvis den studerende ikke er dækket af anden privat- eller erhvervsansvarsforsikring. 

Medlemsskab kan tegnes på Ergoterapeutforeningens hjemmeside.

Gå til www.etf.dk

Arbejdsskadeforsikring

Ifølge Socialministeriets bekendtgørelse er uddannelsessøgende på en offentlig eller privat arbejdsplads, der deltager i en efter uddannelsesplanen godkendt praktik, forsikret efter lov om arbejdsskadeforsikring. Forsikringen omfatter følger af arbejdsskader, der skyldes praktikken eller de forhold, hvorunder den foregår. Den dækker dog ikke tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte. 

Forsikringspligten for de omhandlende praktikanter påhviler den offentlige eller private arbejdsgiver, hvor den kliniske undervisning finder sted.

Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende. 

Under studiet skal du tilegne og vedligeholde kompetencer, der gør dig i stand til at håndtere data jf. persondataforordningen/GDPR.

Du vil løbende gennem uddannelsen blive påmindet regler og retningslinjer, der  omhandler håndtering af persondata relateret til konkrete opgaver, hvor du håndterer persondata.

På 1. og 5. semester skal du tage GDPR kurset og læse ”Retningslinjer for behandling af persondata for studerende på sundhedsuddannelserne”, som du sammen med GDPR kurset, kan finde via Serviceportalen.

Forekomsten af MRSA-infektioner er steget over de senere år i Danmark. MRSA er betegnelsen for en særlig type stafylokok-bakterier, der er modstandsdygtige over for en række antibiotika, som ellers er standardbehandlingen mod stafylokokker. 

Tidligere blev MRSA især fundet hos indlagte patienter, der var smittet i udlandet. Som noget nyt spreder bakterien sig uden for sygehusene, fx på plejehjem. 

Du skal være opmærksom på, at dit tildelte kliniksted kan have en procedure for, at du skal MRSA podes ved egen læge, hvis du har været i risikosituationer for MRSA. Det vil fremgå af kommunikationen fra klinikstedet, hvorvidt dette er et krav. 

Risikosituationer for MRSA er, hvis du indenfor de sidste 6 måneder har: 

  • Boet sammen med eller haft anden tilsvarende længerevarende tæt kontakt med en person, der er MRSA-positiv
  • Arbejdet/været indlagt (herunder studie-/og praktikophold) på udenlandsk hospital, plejebolig, institution eller klinik uden for Norden eller på afdeling i Danmark eller Norden med MRSA-udbrud
  • Været indlagt > 24 timer og/eller fået foretaget et invasivt indgreb på et hospital uden for Norden
  • Arbejdet under dårlige hygiejeniske forhold f.eks. flygtningelejre

Under hele uddannelsen får du kendskab til forhold omkring patienter/klienter og virksomheder, som i henhold til borgerlig straffelov ikke må videregives til andre. Du skal derfor ved uddannelsens start elektronisk underskrive et tavshedsløfte, som er gældende under såvel den teoretiske som den praktiske del af uddannelsen.

Brud på tavshedsløftet kan medføre bortvisning fra uddannelsen.

Endvidere henvises til Sundhedsstyrelsens “Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patienters pårørende”.

Dokumentation om dette skal være underskrevet før 1. kliniske undervisning.

Der er en række praktiske og formelle forhold, som du skal være opmærksom på og få styr på i forbindelse med din uddannelse. 

Nogle forhold er allerede aktuelle ved starten af uddannelsen mens andre først er relevante i forbindelse med din praktik eller ved endt uddannelse. 

Aktiviteter og udvalg

Hvis du ønsker ekstra udfordringer på studiet, tilbyder ergoterapeutuddannelsen dig forskellige muligheder for aktiviteter og deltagelse i forskellige råd og udvalg. 

På 7. semester afholdes kvalitetskonference og EUK (Ergoterapeutuddannelsernes Udviklings Konference), hvor en eller flere undervisere deltager og ofte også studerende. For at deltage på disse dage, er det vigtigt, at du har lyst til at få indsigt i udvikling af uddannelsen, bidrage med egne erfaringer og reflektere sammen med undervisere. 

Kontakt

Ønsker du nærmere informationer om, hvordan du kan deltage på disse dage, kan du kontakte uddannelsesleder Anne Marie Brandrup Torsting på mail ambt@ucl.dk eller uddannelseskoordinator Brit Sander Bruun på mail brsb@ucl.dk

Som mentor på ergoterapeutuddannelsen er du ansvarlig for, at nye studerende på et hold pga. orlov, barsel eller overflytning, bliver budt velkommen, får introduktion til campus og UCL samt inddrages i sociale aktiviteter på holdet.

Forventninger

Det forventes, at du er: 

  • udadvendt
  • har lyst til at møde mennesker
  • har lyst til at lære fra dig (Itslearning, TimeEdit)
  • er åben for at byde nye studerende ind på holdet 

Du vil inden studiestart blive introduceret til rollen og forventninger til denne på et kursus og samtidig møde de andre mentorer på uddannelsen. Der er altid mindst to mentorer på hvert hold, så der er rig mulighed for sparring. Endvidere er du i tæt samarbejde med de mentoransvarlige undervisere på uddannelsen ift. udfordring, sparring og tilbagemelding.

Mentorrollen

  • Du forpligter dig til rollen for et semester 
  • Du kan blive mentor på 2. - 7. semester
  • Du vil blive lønnet for din mentorrolle

Kontakt

Ønsker du at høre mere om denne mulighed, kan du kontakte din semesteransvarlige på dit semester, der kan henvise til de mentoransvarlige undervisere.  

HF-forløb

Hvert efterår har UCL et tæt samarbejde med HF-uddannelserne på Fyn, og alle HF-elever tilbydes et to-dags forløb på UCL. Du får mulighed for at planlægge disse to dage for eleverne med udgangspunkt i en allerede udviklet case, som elever arbejder med på deres uddannelse. Din rolle er at samarbejde tværfagligt med andre SUND-studerende på UCL, hvor I sammen skal tilrettelægge et to-dages forløb. Du skal være klar på at byde eleverne velkommen, vise dem rundt på UCL, introducere dem for ergoterapeutuddannelsen ift. både undervisning. teori, praksis og muligheder.

Endvidere skal eleverne arbejde med en udviklet case, hvor du skal fremhæve den ergoterapeutiske rolle f.eks. sanserummet eller Living Lab. Du har mulighed for at søge at blive underviser på HF-forløbet, år du har gennemført 2. semester. 

Du arbejder sammen med andre mono- og tværfaglige studerende på UCL og undervisere. Jobbet er lønnet. 

Åbent Hus

Åbent Hus giver besøgende et indblik i, hvordan det er at være studerende på ergoterapeutuddannelsen. Du indgår i et team med uddannelseskoordinator, undervisere og studerende på tværs af hold. Ved åbent hus arrangementet er der fokus på formidling af uddannelsens opbygning og indhold, livet som studerende på ergoterapeutuddannelsen, optagelseskritierier, og job- og karrieremuligheder. 

UCL rykker ind

"UCL rykker ind" er UCL's Take Over koncept, hvor vores uddannelser overtager undervisningen en hel dag på et af vores partnergymnasier. Undervisningen varetages i et samarbejde studerende og undervisere. 

Du får mulighed for at formidle ergoterapeutuddannelsen til gymnsieeleverne gennem praktiske aktiviteter relateret til din uddannelse. 

Du aflønnes for din undervisning + forberedelse. 

Kontakt

Ønsker du at høre mere om PR-aktiviteter, kan du kontakte uddanneseskoordinator Brit Sander Bruun på mail brsb@ucl.dk

Som studentervejleder skal du vejlede og guide andre studerende på uddannelsen. Du skla være imødekommende og have lyst til at møde mange forskellige studerende med forskellige behov. Du skla være opsøgende ift. at kunne svare på spørgsmål fra studerende på alt fra interne IT-programmer, til hvilke muligheder der er for klinisk undervisning eller læseguide. I dette job er du ansat ved ergoterapeutuddannelsen hos UCL og repræsenterer derfor også uddannelsen hver gang du er i mødet med andre studerende. Jobbet indebærer også at introducere de studerende for studievejledning og fortælle om, hvad de kan bruge jer til som studerende, samt planlægge studiestarten for nye studerende på uddannelsen, hvorfor det også er vigtigt, at du har et godt kendskab til uddannelsens indhold og opbygning. 

Kontakt

Ønsker du at høre mere om denne mulighed, kan du kontakte uddannelseskoordinator Brit Sander Bruun på mail brsb@ucl.dk

Læs mere om Studentervejledere

På en uddannelse er der mange små og større opgaver, som vi gerne vil inddrage vores studerende i at løse. Det er afgrænsede opgaver, hvor du får mulighed for at blive ansat til at løse dem. Det kræver, at du er imødekommende for nye opgaver, har lyst til at samarbejde med undervisere og medstuderende og samtidig kan løse en fast opgave inden for faste rammer og deadline.  

Eksempler på opgaver

Opgaverne, som du ansættes til at løse, kunne f.eks være: 

  • Rette anvendte referencer i litteraturlister til kompendie og obligatorisk litteraturlister
  • Undervise studerende fra andre uddannelser i fx sansestimuli
  • Deltage i udarbejdelse af evalueringer
  • Hjælpe som eksamensvagt til eksaminer

Du kobles til en specifik opgave med en deadline. 

Kontakt

Ønsker du nærmere information om, hvilke opgaver der ønskes løst, kan du kontakte uddannelsesleder Anne Marie Brandrup Torsting på mail ambt@ucl.dk

Som tutor skal du planlægge, udvikle og afvikle intro for nye studerende på 1. semester. Du skal være udadvendt, imødekommende og social. Du skal sammen med andre tutorer både planlægge og udvikle introen, men også deltage i selve afviklingen, som typisk foregår over en dag og aften sammen med holdet. Det er derfor vigtigt, at du kan være "på" og samtidig have øje for at skabe positive sociale rammer, hvor studerende får mulighed for at mødes på kryds og tværs. 

Ansøgning og kontakt

Du kan ansøge om at være tutor i slutningen af 1. seemster ved den semesteransvarlige. Jobbet er tidsbegrænset. 

Ønsker du nærmere information om, hvilke opgaver der ønskes løst, kan du kontakte den semesteransvarlige Line Skaarup på mail lisk1@ucl.dk

Uddannelsesrådet for ergoterapeutudannelsen består af ergoterapeutstuderende med repræsentanter fra hold på tværs af uddannelsen. Formålet med rådet er at planlægge og arrangere såvel faglige som sociale arrangementer for alle ergoterapeutstuderende, samt at være i dialog om uddannelsens kvalitet, herunder drøftelser om årets resultater for målepunkter vedrørende den studenteroplevede kvalitet. 

Kontakt

Ønsker du at høre mere om denne mulighed, kan du kontakte uddannelsesrådet på mail uddannelsesraad-erg@edu.ucl.dk

Der udpeges studenterrepræsentanter til uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen på UCL. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen om ergoterapeutuddannelsens kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. 

Kontakt

Ønsker du at høre mere om denne mulighed, kan du kontakte uddannelsesleder Anne Marie Brandrup Torsting på mail ambt@ucl.dk

Særlige forløb

Sundhedsuddannelserne tilbyder forskellige særlige forløb til dig som studerende.

Her kan du få et overblik over, hvilke forløb, som din uddannelsen omfatter, og hvornår du skal tage stilling til dem. 

UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.

Talentprogram på UCL

På alle sundhedsuddannelser er der 10 tværprofessionelle ECTS. Det er forskelligt, hvordan de udmøntes på uddannelserne. Der arbejdes med tværprofessionalitet både i monofagligt regi og i forløb på tværs af uddannelser. Få et overblik over, hvilke tværprofessionelle forløb din uddannelse omfatter.

Tværprofessionelle forløb

På 7. semester kan du vælge mellem monofaglige og tværprofessionelle teoretiske valgfag.  

7. semester valgfag

Kliniske valgfag

På 7. semester har du også mulighed for at selv at tilrettelægge et eller flere kliniske valgfag. Valgfagene kan både være monofaglige eller tværprofessionelle. Monofaglige valgfag har en varighed af 3 uger og tværprofessionelle valgfag har en varighed på enten 3 eller 6 uger. 

Ansøgning om kliniske valgfag skal godkendes af semesteransvarlig for 7. semester Anne Marie Brandrup Torsting via mail ambt@ucl.dk 

Det tager tid at udforme en ansøgning om klinisk valgfag, så start i god tid. 

Kriterier for intern prøve på valgfrie elementer

Ansøgningsskema for monofagligt valgfag 

Ansøgningsskema for tværprofessionelt valgfag

Du bliver orienteret om muligheden for kliniske valgfag og ansøgning om kliniske valgfag på både 5. og 6. semester. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om: 

  • udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
  • studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.   

Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.

Kontakt din uddannelsesleder

Anne-Marie Torsting

Uddannelsesleder Ergoterapeutuddannelsen

24 89 68 98

Medarbejdere

Hvis du har behov for at tage kontakt til en specifik medarbejder på Ergoterapeutuddannelsen, har vi lavet et samlet overblik over alle medarbejdere og deres kontaktoplysninger.

Find medarbejder

Karrieremuligheder

Karrierevejledningen

Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os. 

Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.

Karrierevejledningen

Dimittender

Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge? 

Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.

Dimittend