Efter påske skal tagfladerne i sydfløjen udskiftes og efterisoleres på Niels Bohrs Allé. Arbejdet udføres som led i en energioptimering af bygningen, hvor der blandt andet skal tilføjes 100-150 mm ekstra isolering. Samtidig etableres nye tagflader og nye ovenlys med 4-lags glas, som giver en bedre isolering.
I forbindelse med arbejdet vil der blive opstillet tre trappetårne på sydsiden af bygningen på græsarealet. Derudover vil der tæt på sommerferien blive opstillet ét trappetårn på p-arealet foran bygning A.
Du skal forvente, at arbejdet vil medføre støj, når der arbejdes på de enkelte tagflader, da der bores i beton.
Facility Service vil gøre deres bedste for løbende at informere om, hvornår der arbejdes på de enkelte tagflader.
Den overordnede rækkefølge for arbejdet på tagfladerne vil være:
DS → CS → BS → AS → Blok A.
Tidsplanen vil strække sig fra uge 15-35.
Bemærk, at der i tidsplanen ikke er taget højde for vejrforhold eller andre uforudsete ting, så tidsplanen er kun vejledende.