Studiegrupper
Gode råd om studiegrupper
Du vil undervejs på dit studie arbejde i studiegrupper.
At arbejde i en studiegruppe har du sandsynligvis erfaring med. Det kan være både gode og mindre gode erfaringer.
Det er vigtigt at huske, at arbejdsfælleskabet kommer før et evt venskab. Man kan sagtens arbejde sammen uden samtidig at skulle være tætte venner som også ses socialt.
Kom godt i gang
Vi kan som studievejledere anbefale, at du og I kommer godt i gang med jeres studiegrupper, da vores erfaringer er, at en velfungerende studiegruppe giver:
- mulighed for at lære mere end man kan alene.
- mulighed for at lære om det gode samarbejde.
- mulighed for at øve sig i arbejdsmæssige fællesskaber og den gode konstruktive kommunikation, som er nødvendig i den profession du uddanner dig til.
- mulighed for at opnå nye kompetencer og læringsstile.
- mulighed for at lette arbejdet på studiet.
- stor mulighed for at støtte hinanden gennem studiet - både fagligt og menneskeligt.
Her på siden finder I et oplæg til en samarbejdskontrakt og en udretterdagsorden. Den kan I bruge:
- til at skabe struktur.
- som en form til hjælp til fordeling af arbejdet.
- til styring og kommunikation så alle er ligeværdige.
Find Studenterådgivningens pjece om gruppearbejde
Statusmøder og rollefordeling
Hold også jævnligt statusmøder om hvordan gruppearbejdet går, og så er det en rigtig god ide at skiftes til at have forskellige roller: Mødeleder, sekretær, idemager, læsehest. Man kan let falde i at være den der altid gør det ene eller det andet, og det stimulerer gruppearbejdet, at man skiftes. Man kan jo starte med at skiftes til at lede mødet og tage referat.
Mere inspiration
Der er god inspiration til gruppearbejdet i den lille bog “Studiegrupper- Samarbejde og facilitering” af Lisbet Rask, Morten Birk Hansen, Ib Ravn og Anne Katrine Rask. Hans Reitzels Forlag.
Du og din gruppe kan også med fordel gennemføre læringsobjektet "Professionelt samarbejde i studiegruppen" og blive klar til det professionelle gruppearbejde.
Læringsobjekt: Professionelt samarbejde i studiegruppen
Konflikter i grupper
Som studerende på UCL arbejder du som sagt mange timer i grupper. Det er lærerigt og kan også være en udfordring.
Den første forudsætning for at du får en god arbejdsproces er at lave aftaler og retningslinjer for din gruppes arbejde og samvær.
Den næste er at vide noget om, hvad du skal gøre, hvis gruppearbejdet er ved at gå i hårdknude.
Endelig kan du søge hjælp til en bedre gruppeproces.
Læs mere længere nede på siden.
Håndtering af konflikter i grupper
Gruppekontrakt og forventningsafstemning ved gruppearbejde
Det kan være en god ide først at besvare punkterne for sig selv hver især i gruppen - og derefter gennemgå spørgsmålene i fællesskab med gruppen inden den endelige gruppekontrakt laves.
Forslag til punkter en gruppekontrakt
- Hvordan opfatter du en god gruppe og det bedste ved at arbejde i gruppe?
- Hvad er svært ved at arbejde i gruppe?
- Hvilke styrker kan du tilføre gruppen personligt, fagligt, socialt?
- Hvilke udfordringer har du personligt, fagligt, socialt?
- Hvordan skal det faglige og sociale vægtes i jeres gruppearbejde?
- Hvordan skal arbejdet organiseres? - hvor meget skal I skrive sammen og hvor meget hver for sig? Hvornår skal I arbejde? Hvordan skal arbejdstid og pauser fordeles?
- Hvad nu hvis du eller andre i gruppen ikke har forberedt sig?
- Hvad kan lette arbejdet i gruppen?
- Hvordan vil du/I håndtere uenigheder i gruppen? – hvordan vil du/I kommunikere?
- Andet der er vigtigt?
HUSK – at genforhandle gruppekontrakten, hvis den ikke fungerer og når du/I skifter opgave. Søg hjælp, hvis du/I ikke selv kan håndtere det.
Gruppekonflikter
En konflikt er en uoverensstemmelse mellem to eller flere parter, der fremkalder spænding i den enkelte. Vi kan være uenige om en sag - det gør noget ved relationen mellem os, eller der er noget i vores relation som ikke er nemt. Det gør noget ved trivsel. Hvis man går i dialog om konflikten, kan den ofte løses, og man har endda lært noget af den - både om sig selv og om andre. Måske får man nye måder at arbejde på samt en øget bevidsthed om kapacitet og færdigheder.
Der er grundlæggende 2 måder at se konflikter på. Hvis du vil lære noget af konflikter må du benytte det alternative paradigme:
Traditionelt
- Konflikter overlades til autoriteterne.
- Konflikter forstyrrer og skal fjernes.
- Åben/skjult magtanvendelse.
- Taber – vinder-mentalitet.
- Én objektiv løsning.
Alternativt
- Parterne tager selv ansvaret.
- Konflikter hører med.
- Man forholder sig til dem.
- Magt er ikke vigtig.
- Begge parter styrkes.
- Begge er i konfliktens fælles rum.
- Mange mulige løsninger frem for én løsning.
Hvis der opstår en konflikt i en gruppe er alle, som er medlemmer af gruppen, en del af konflikten. Selv om det ser ud, som om den primært foregår mellem 2 af gruppens medlemmer, så er alle i gruppen en del af den. For eksempel ved ikke at involvere sig, ved at tage parti eller ved at tale bag ryggen.
Konflikttrappen og konfliksky-trappen
Man taler om konflikttrappen og om konfliktsky-trappen. På ovenstående billede kan du se, hvilke trin en konflikt typisk udvikler sig i. Det som det gælder om er, at blive på det trin hvor der står uoverensstemmelse. Der vil nemlig altid være uoverensstemmelser mellem mennesker. Det er blandt andet det, der er med til at udvikle dig. Der vil altid være ”noget” vi er uenige om, altså sagen. Men lynhurtigt - kan det se ud som om, det bliver personen, man har noget imod.
I denne video kan du se konflikttrappen forklaret og få forslag til at håndtere konflikter.
Her gælder det om at stoppe op
Du skal: holde dig til sagen og være nysgerrig og åben, lytte, undersøge, stille spørgsmål, udtrykke følelser, fokusere på nutid og fremtid og tale i jeg-sprog
Du skal ikke: afbryde, manipulere, angribe, fokusere på fortid og person eller tale i du-sprog.
Jeg- og du sprog:
Eksempel på jeg-sprog: "Næste gang vi skal arbejde sammen, vil jeg sætte pris på, at du siger, hvis du ikke kan nå at forberede dig – så kan jeg måske nå at kigge på noget af dit også".
Eksempel på du-sprog: "Du laver for lidt i gruppen. Det er for dårligt".
Hvis der opstår udfordringer i jeres gruppearbejde, skal I altid starte tæt på udfordringens udspring.
Dvs. tale sammen i gruppen, også selvom det er svært og inddrage den eller de undervisere, som er tilknyttet faget/modulet/opgaven.
I kan også opsøge studievejledningen. Dog vil de altid starte med at spørge om I har talt sammen og har inddraget undervisere. Studievejlederne har hverken den faglige indsigt eller bemyndigelse til f.eks at ændre gruppekonstellationer.
Studievejledningen kan give generelle råd og vejledning omkring gruppeprocesser og det gode samarbejde i en gruppe. Du kan både henvende dig som enkeltindivid eller som hele grupper.