Praktikophold i udlandet - Pædagogik & Samfund eller Sundhed

En unik mulighed for at lære og opleve på samme tid

Prøv din nye viden af, mens du oplever verden. Et praktikophold i udlandet styrker dine faglige og personlige kompetencer og åbner døren til nye kulturer og venskaber, der kan forme din fremtid.

Fordele ved et udlandsophold

Inden opholdet

Når du har besluttet dig for et praktikophold i udlandet, skal du igennem en ansøgnings- og godkendelsesproces. Vi følger dig hele vejen og vejleder dig, så du kan komme afsted og få uforglemmelige oplevelser.

Informationssøgning

Start en grundig informationssøgning minimum 6 måneder før afrejse. Start med at: 

  • Finde ud af, hvad din uddannelse hedder på engelsk?
  • Undersøge om der er aftalt praktik via en af UCL's partnerinstitutioner? (Ellers vil du være First Mover).
  • Tale med din internationale koordinator om dine muligheder.

Ansøgning

Ansøgningen til praktikophold i udlandet skal du udfylde online. Når den er afsendt, tilgår ansøgningen automatisk de relevante parter på UCL.

 
Partnerinstitutioner
Ansøger du ikke via vores partnerinstitutioner, skal ansøgningen stadig udfyldes. Her angiver du blot information om praktikstedet, som du ønsker at indgå aftale med.
 
Kombination af studie- og praktikophold
Ved kombination af studie- og praktikophold skal du bruge ansøgning for praktikophold.
Ansøgningen kan først udfyldes, når alle sider er markeret med grønt flueben.

  • Alle foreløbige eksamener bestået
  • Opfylder læringsmål
  • Opholdet kan give fuld merit
  • Godkendelse fra international koordinator

Du skal ansøge senest 1,5 måned før din praktik starter. Vi anbefaler, at du laver din ansøgning, så snart din praktikvært er bekræftet af din internationale koordinator.
 
Når ansøgningen er indsendt, modtager du automatisk en bekræftelse på mail. Du vil modtage svar, når UCL har behandlet din ansøgning, samt været i dialog med partneren i udlandet.

I mange tilfælde kan du søge legater til dit praktikophold. Vi anbefaler, at du gør dette samtidig med din ansøgning.

Læs om legater

Praktikaftale og Learning agreement

Praktikaftale

Praktikaftalen er en aftale mellem dig, UCL og din praktikvært og er grundlaget for at modtage merit. Den skal udfyldes elektronisk og underskrives inden afrejse. Du er ansvarlig for at indhente alle nødvendige underskrifter.
 
Bemærk: En praktikaftale er ikke et krav på alle uddannelser. Derfor anbefales det, at du kontakter din internationale koordinator omkring dette.
Find din internationale koordinator

Learning agreement

En Learning Agreement er en aftale mellem dig, UCL og praktikvært, som du skal udfylde, hvis du modtager økonomisk støtte via Erasmus+ eller Nordplus.

 
Du udfylder den sammen med din internationale koordinator og får den underskrevet inden afrejse. 
 
Det er dit ansvar at sende Learning Agreement til praktikvært og indhente underskrift. 

Efter opholdet

Efter endt ophold skal du sørge for at modtage dokumentation på, at praktikken er gennemført fra din praktikvært. Du modtager en skabelon på mail, som du kan udfylde og få underskrevet.
 

Klagevejledning

Afgørelsen om dit udlandsophold kan som udgangspunkt ikke påklages. Det skyldes, at der er tale om en skønsmæssig afgørelse.

Du kan dog klage til Styrelsen for Forskning og Uddannelse i henhold til LEP-bekendtgørelsens § 22, hvis der er tale om retlige mangler.
 

Kontakt

Internationale koordinator

Kontakt din internationale koordinator, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for udlandsophold på din uddannelse. 

Internationale koordinator

Internationalt Team

Kontakt Internationalt Team, hvis du har behov for råd og vejledning om praktiske og administrative spørgsmål. 

Internationalt Team