Nordplus legat ved studieophold
Retningslinjer for Nordplus legat
Nordplus er et mobilitets- og netværksprogram under Nordisk Ministerråd. Formålet er at styrke det nordiske uddannelsesfællesskab ved at øge mobilitet og samarbejde på tværs af institutioner.
Programmet giver tilskud til studerende, der tager på udlandsophold i de nordiske og baltiske lande.
Bemærk: Du kan ikke modtage både Erasmus+ og Nordplus-legater samtidig.
Du søger om Nordplus-legatet samtidig med din ansøgning til udlandsopholdet:
- Efterårssemester: 1. april
- Forårssemester: 1. oktober
Hvis der er færre midler end ansøgere, nedprioriteres:
- Ansøgere, der tidligere har været på Erasmus+ eller Nordplus ophold.
Hvis du får legatet, sender Internationalt Team yderligere dokumenter via e-mail, som skal udfyldes inden afrejse.
Nordplus legattyper
For at få Nordplus-legatet skal du:
- Være indskrevet som studerende på UCL:
- Du skal fysisk flytte dig fra dit bopælsland
- Opholdet skal være hos en af vores Nordplus-partnere
- Opholdet skal vare mellem 1 og 12 måneder
- Opholdet skal udløse ECTS og være en del af studieforløbet
- Der skal udarbejdes en Learning Agreement
- Legatet udbetales via NemKonto (vi bruger dit CPR-nummer).
- Sørg for, at din danske bankkonto er knyttet til NemKonto.
- Hvis du ikke har dansk bankkonto under opholdet, skal du oplyse internationale bankoplysninger i ansøgningsskemaet.
Nordplus-legatet er skattefrit, så længe det bruges til rejse, ophold og fornødenheder jf. Ligningsloven §7. UCL indberetter automatisk til SKAT.
Bemærk, at tilskuddet påvirker din samlede årsindkomst.
Lange ophold (1-12 måneder)
Legatet udgør 250 euro pr. måned (2025/2026 takst).
Rejsetilskud som engangsudbetaling:
-
Grønland: 1300 euro.
-
Færøerne og Island: 660 euro.
-
Andre Nordplus lande: 330 euro.
Korte ophold (5-30 dage)
Legatet er på 250 euro for den første uge og 100 euro for hver efterfølgende uge (takster 2025/2026).
Rejsetilskud som engangsudbetaling:
-
Grønland: 1300 euro.
-
Færøerne og Island: 660 euro.
-
Andre Nordplus lande: 330 euro.
For at få Nordplus-legatet skal du:
- Være indskrevet som studerende på UCL
- Du skal fysisk flytte dig fra dit bopælsland
- Opholdet skal være hos en af vores Nordplus-partnere
- Opholdet skal vare mellem 5 og 30 dage
- Opholdet skal være en del af studieforløbet