Erasmus+ ved studieophold
Retningslinjer for Erasmus+ legater
Du søger om legatet samtidig med din ansøgning til udlandsopholdet:
- Efterårssemester: 1. april
- Forårssemester: 1. oktober
Hvis der er færre midler end ansøgere, nedprioriteres:
- Ansøgere, der tidligere har været på Erasmus+ eller Nordplus ophold.
Internationalt Team sender dig de dokumenter, der skal udfyldes.
Vær opmærksom på, om de skal være klar inden afrejse.
Erasmus+ legattyper
- Du er indskrevet som studerende på UCL
- Opholdet varer mellem 2 og 12 måneder
- Opholdet giver merit og må ikke forlænge studiet
- Maks. 12 måneders Erasmus+ ophold i alt under din uddannelse på UCL
- Opholdet er hos en Erasmus+ partner
- Du indhenter, udfylder og afleverer alle Erasmus+ dokumenter
- Du skal fysisk flytte dig fra dit bopælsland
- Du skal have en ansvarsforsikring og en heltidsulykkesforsikring som dækker opholdet.
- 80 % af legatet udbetales før opholdets start
- 20 % udbetales, når opholdet er afsluttet og alle dokumenter er afleveret
Erasmus+-legatet er skattefrit, så længe det bruges til rejse, ophold og fornødenheder jf. Ligningsloven § 7.
UCL indberetter automatisk til SKAT. Bemærk, at tilskuddet påvirker din samlede årsindkomst.
Lange ophold (2-12 måneder)
- Højere sats i lande med høje leveomkostninger (fx Norge).
- Lavere sats i lande med lavere leveomkostninger (fx Polen).
Rejsetilskud kommer oveni, afhængigt af destinationen.
Korte ophold (5-30 dage)
Legatets størrelse er:
- 79 euro pr. dag (5-14 dage)
- 56 euro pr. dag (15-30 dage)
Rejsetilskud kommer oveni, afhængigt af destinationen.
- Opholdet varer mellem 5 og 30 dage
- Skal indeholde både fysisk og virtuel aktivitet
- Du skal fysisk flytte dig fra dit bopælsland under den fysiske aktivitet
- Opholdet er hos en Erasmus+ partner
- Skal udløse min. 3 ECTS og være en del af din studieordning
Legatet udbetales, når alle dokumenter er afleveret til Internationalt Team.
Alle dokumenterne vil blive tilsendt.
Med korte ophold kan du tage på:
- Studieophold
- Studietur med undervisning
- Sommerskole som giver merit
- Blended Intensive Programme (BIP)
Særlige oversøiske legater
Disse legater gælder kun for specifikke uddannelser og perioder.
Beløb: 700 euro pr. måned + rejsetilskud.
Ansøg via MoveOn under framework: International Credit Mobility Studies
Ekstra støtte
Grøn rejsetilskud
Du har mulighed for at få forhøjet dit rejsetilskud til dit Erasmus legat. Det kræver, at du rejser grønt og miljøvenligt begge veje, hvilket betyder, at du benytter dig af tog, bus eller samkørsel i bil både frem og tilbage til værtslandet. Du skal altså rejse grønt begge veje og må ikke benytte dig af fly eller færge.
Du skal indsende tro- og loveerklæring, samt senest 14 dage efter hjemrejse dokumentation på din grønne rejse.
Andet ekstra støtte
- Du er studerende med funktionsnedsættelser, kroniske eller behandlingskrævende lidelser (både psykiske og fysiske lidelser, samt indlæringsvanskeligheder).
- Du er studerende med borgerligt ombud (f.eks. som nævning) eller indkaldt til tjeneste i Reserven.
- Forsørgere eller ressourcepersoner (forældre, adoptivforældre, forsøger for et sygt familiemedlem, mentor eller støtteperson
- Lange ophold: 250 euro pr måned
- Korte ophold: 100 euro som engangsbeløb
Afbrydelse af ophold
Hvis du afbryder opholdet, skal du tilbagebetale hele legatet, uanset udgifter. Kun ved force majeure kan du beholde legatet. Force majeure er: "an unforeseeable exceptional situation or event beyond the participant's control and not attributable to error or negligence on his/her part".