Foreninger på Seebladsgade

Lær mere om, hvad dit campus har af foreninger

0:50

Badminton UCL

Badminton UCL er studerende fra UCL på tværs af uddannelser, der mødes og spiller fjer to gange om ugen.

Træning er tirsdag og torsdag fra kl. 19-21 ude i Videnbyen (Cortex Park 26, 5230 Odense M). 

Klubben er kun tiltænkt studerende på UCL, og alle niveauer er velkomne - nybegyndere som erfarne.  

Spilcaféen

Spilcaféen på Seebladsgade er stedet, hvor du sammen med dine medstuderende kan mødes, spille +60 forskellige brætspil og bare have det sjovt sammen. 

Spilscaféen finder sted én gang i måneden på 2. sal (lige ved elevatoren) på Seebladsgade. Find konkrete datoer på itslearning. 

UCL Investment Club

Et fællesskab for studerende, som har interesse i: 

  • Grundlæggende viden om aktier, markeder og investering.
  • Privatøkonomi, opsparing og økonomiske valg i hverdagen.
  • Debat og videndeling på tværs af uddannelser.
  • Oplæg og foredrag fra spændende profiler fra erhvervslivet og finanssektoren.

Fredagsbaren Beerbox

BeerBox er navnet på Seebladsgades fredagsbar. Fredagsbaren har hjemme i en stor ekstern bygning placeret strategisk godt imellem UCL og Storms Pakhus. 

Her arrangeres der Halloween, brætspilscaféer, der rafles med terninger og en masse andre sjove aktiviteter. 

Campushaven

Campushaven er et Have- og Friluftsfællesskab, hvor vi mødes hver uge og og planter, vedligeholder og høster forskellige grøntsager og urter i haven, hvor vi også har rigtig meget fokus på det sociale i form af båltænding og fælles madlavning alt afhængig af vejret. Derudover laver vi også forskellige events, blandt andet vores årlige fest for livet. 

UCL bogklubben

UCL bogklubben er en bogklub på biblioteket UCL Niels Bohrs Allé. Et afslappet fællesskab for studerende, hvor de mødes en gang om måneden og taler om bøger, studieliv og alt derimellem. 

På biblioteket er bøgerne, som du skal læse udstillet, og ellers kan du lytte eller læse dem på eReolen. 

Musikteater UCL

Musikteater UCL er en frivillig studenterdrevet forening, der ønsker at samle og skabe fællesskab mellem studerende fra alle uddannelser under navnet UCL.

Der er mulighed for at synge, spille musik og lave skuespil, alt efter hvad der har din interesse. 

FC UCL

UCL FC er UCL's helt eget fodboldhold for både mænd og kvinder. Herrerne spiller i serie 3 og kvinderne 7 mands. 

Det er en social og hyggelig klub, der træner hver tirsdag og torsdag kl. 18.00-19.30.

UCL Fitness

UCL Fitness består af et fitnessrum placeret i bygning G.106B på Niels Bohrs Allé. Fitnessrummet byder på diverse træningsmaskiner, løse håndvægte, kettlebells, racks, motionscykel, løbebånd og meget mere!

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte dem på deres Facebook side. 

UCL Fitness på Facebook

UCL Kor

UCL er et rytmisk kor, som er for alle, og der er ingen krav til din stemme. Så kan du lide at synge en masse dejlige sange, er UCL Kor måske lige noget for dig. 

De mødes alle onsdage i frokostpausen 12.05-12.30 og synger i musiklokalet K.102B. 

Hold dig opdateret på Facebook

Du kan altid holde dig opdateret på, hvad der sker af aktiviteter og tiltag på dit campus på Facebook siden for Seebladsgade. 

Hvis du vil vide mere om foreningsliv og aktiviteter på campus, så kontakt din Studiemiljøkoordinator. 

Seebladsgade på Facebook

Kontakt din Studiemiljøkoordinator

Alexander Kruse Lentz

Studiemiljøkoordinator

20 14 81 28

Foreninger i Odense

Hvis du er interesseret i foreningsliv generelt, så tilbyder Odense masser af forskellige foreninger, fritidsaktiviteter og sportsgrene, som du også kan blive en del af.

Der er noget for enhver smag, og alle er velkomne. 

Foreninger i Odense