FAQ om praktik

Skal du snart i praktik? Få svar på de mest stillede spørgsmål.

FAQ

Tidspunktet for praktikken afhænger af din uddannelse på UCL. Men eftersom praktikken omhandler at få afprøvet teori i praksis, vil opholdet ofte være på enten 4., 5., eller 6. semester. Da du selv skal finde din praktikplads bør du allerede starte på processen 6-12 måneder i forvejen. Du kan finde præcis hvornår du skal i praktik via praktikfaktaarket, som du finder på din uddannelsesside.

Varigheden af dit praktikophold afhænger af din uddannelse på UCL og kan strække sig fra 10 uger til 8 måneder. Dog er 3 måneder den mest typiske varighed. Du finder den nøjagtige praktikperiode for din uddannelse via praktikfaktaarket. 

Hvis du godt kunne tænke dig at komme i praktik i udlandet eller overvejer det, skal du søge information om praktikmulighederne på din uddannelse mindst 6 måneder før, du skal af sted. Du skal også undersøge, hvor lang tid et potentielt praktikophold skal være ifølge din uddannelses studieordning. 

Kontakt din praktikvejleder for at høre nærmere om praktikophold. Din praktikvejleder finder du på din uddannelsesside under "Praktik". 

Læs mere om om praktikophold i udlandet

Praktikfaktaarket beskriver, hvad dine kompetencer er, og hvad du kan tilbyde din kommende praktikvært. 

Find dit praktikfaktaark og bliv helt skarp på dine kompetencer, når du skal ud og søge praktikplads. 

Du finder praktikfaktaarket på din uddannelsesside. 

Praktikperioden er ulønnet, medmindre du læser Handelsøkonom eller Laborant, og du modtager derfor SU under hele praktikforløbet. Praktikvirksomheden har derfor ingen lønudgifter til dig. Det er dog muligt at refundere transport og give dig en erkendtlighed på op til 3000 kr. pr. måned som en påskønnelse af din indsats under praktikforløbet.

 

I praktikportalen administreres dit praktikophold. Her kan du bl.a. ønske praktikpladser, kommunikere med praktikstedet, se praktikrelevante dokumenter, m.m.  

Gå til Praktikportalen

Hvis du er i praktik på en offentlig eller privat arbejdsplads beliggende i Danmark og har arbejdspladsen 2 eller flere medarbejdere, så er du i praktikperioden omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring under praktikopholdet.

Du skal være opmærksom på, at dette kun gælder:

  • for praktikophold
  • praktikophold i Danmark
  • i den praktikperiode som studieordningen fastsætter som obligatorisk.

Hvis du vælger en anden praktikform, eller praktik uden for Danmark, eller praktik uden for de obligatoriske praktikperioder, er du IKKE dækket af arbejdsskadeforsikringen, og du bør derfor tegne din egen forsikring

Du skal også være opmærksom på, at danske enkeltmandsvirksomheder ikke er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring under praktikopholdet.

Enkeltmandsvirksomhed og arbejdsskader

Hvis du vælger at gå i praktik i en enkeltmandsvirksomhed i Danmark er du ikke automatisk dækket af arbejdsskadeforsikringen og bør på alle måder sikre dig, at enkeltmandsvirksomheden inden praktikstart tegner en arbejdsskadeforsikring – dette i tilfælde af, at du skulle være så uheldig at komme ud for en arbejdsskade under din praktik.

Praktikstedet har det daglige ansvar for dig, så hvis du bliver syg eller på anden måde er forhindret i at komme på arbejde, skal du meddele det til praktikstedet. Det er dem, som følger op på, at du som enhver anden medarbejder lever op til det forventede med hensyn til overholdelse af aftaler, arbejdstid, afleveringer m.m.

Lever du ikke op til det aftalte, skal virksomheden påtale det overfor dig samt orienterer vejlederen fra UCL.

I praktikken har du en vejleder på dit praktiksted og en vejleder på UCL. Begge følger og vejleder dig i perioden, hvor du er i praktik.

Du finder din vejleder på UCL under "Praktik" på din uddannelsesside.