Uddannelsesrådet er tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen i Odense. I udvalget er du i dialog omkring dagligdags- og uddannelsesspecifikke forhold ved studiet, herunder studiemiljø, faglighed, kvalitet m.v.
Læs mere om arbejdet i uddannelsesrådet.
Formålet med dette udvalg er at være ideskabende, rådgivende, koordinerende og udviklende i forhold til sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg’s faglige og pædagogiske grundlag og udvikling. Udvalget er sammensat af uddannelsesledere, undervisere, studerende, samt repræsentanter fra klinikken (primær, sekundær og psykiatrisk område).
Ved interesse kan du kontakte Lise Kofoed via mail likj@ucl.dk.
Uddannelsesudvalget skal medvirke til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sygeplejerskeuddannelsen i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på det strategiske niveau. Udvalget skal bl.a. rådgive om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgets medlemmer omfatter 3 studerende (én fra hver lokation), ledelsesrepræsentanter fra somatik, psykiatri og primær sektor, en repræsentant fra Dansk Sygeplejeråd, fra gymnasier/HF og sygeplejeforskning samt afdelingschefer, uddannelsesledere og undervisere fra de tre lokationer.
Ved interesse kan du kontakte Birgit Hedegaard via mail bmhm@ucl.dk.
Sygeplejestuderendes Landsammenslutning hører til under Dansk Sygeplejeråd (DSR). Det er en studenterpolitisk organisation, der arbejder for, at du som sygeplejestuderende kommer godt igennem sygeplejerskeuddannelsen.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en faglig organisation, der arbejder med løn-og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for sygeplejersker.