Ergoterapeutuddannelsen har valgt at anvende opgavebaseret læring (OBL) som gennemgående og central pædagogisk læringsmetode gennem uddannelsen. Den gennemgående metode er suppleret med andre læringsmetoder som projektarbejde, blended learning og simulationsundervisning i professionslaboratorier.
Undervisningsformerne på uddannelsen varierer mellem forelæsning, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde, vejledning, casebaseret undervisning, færdighedstræning, projektarbejde, it-støttet undervisning og læring, tværprofessionel undervisning samt forberedelse og selvstudie.
Læs mere om Ergoterapeutuddannelsens pædagogiske metoder i uddannelsens pædagogiske grundlag.
Lån af den nødvendige litteratur kan ikke påregnes at foregå fra UCL biblioteket, idet kapaciteten er begrænset.
Ergoterapeuatuddannelsen har indgået en aftale med CopyDan, som uddannelsen er forpligtet til at overholde. Overtrædelse af dette er strafbart.
Medlemmer af Etf (Ergoterapeutforeningen) kan få rabat på studeibøger - og alle andre bøger - gennem vores samarbejdsaftale BogPlus med Munksgaard (minimum 20% rabat på alle bøger udgivet af Munksgaard).
Medlemsskab af Ergoterapeutforeningen kan opnås, så snart du har fået bekræftet din optagelse på studie.
Strategi for fremmøde
Der er igennem uddannelsen sat fokus på holdets eget arbejdsmiljø, så du uddannes til både at tage vare på andres arbejdsmiljø men også dit eget. Formålet er, at såvel undervisere som de studerende arbejder sammen om at få det enkelte hold til at fungere godt og at sikre, at alle studerende inkluderes på holdet. Der arbejdes med at give dig og dine medstuderende redskaber til at håndtere det at være på hold med 42 studerende.
En studerendes manglende fremmøde er noget, der berører både dig, holdet, underviserne, uddannelsen og i sidste ende faget.
For den enkelte studerende har fremmøde betydning for gennemførelse af uddannelsen, det faglige og sociale udbytte og det faglige niveau, brug af SU-klip og for sent fravalg af uddannelse.
Det er derfor et fælles ansvar at forholde sig til fremmødet. Både underviser, studievejleder og uddannelsesleder vil være opmærksomme på eventuel manglende studieaktivitet, og dernæst tage en dialog med den pågældende studerende.
Deltagelsespligt/prøveforudsætninger
Det forventes, at du deltager i fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at udvikle det beskrevne læringsudbytte i semesteret. Der vil for såvel den teoretiske som den kliniske undervisning være beskrevet krav til deltagelse og prøveforudsætninger i de enkelte semesterbeskrivelser.
Videokameraer kan lånes på biblioteket. Ved udlån af disse noteres du for det lånte materiale og er ansvarlig (erstatningspligtig) for det, indtil tilbagelevering er registreret.
Du må have knoglekassen i 1. og 2 semester og skal aflevere den retur umiddelbart efter eksamen. Husk at medbringe studiekort, når du skal afhente knoglekassen ved pedellen.
Som ergoterapeutstuderende har du mulighed for at benytte studiesalen/vådsalen, som hører til Anatomisk Institutm SDU.
Kontakt Line Bøttiger for at høre nærmere.
Ved studiestart på 1. semester udleveres kort til studiesalen/vådsalen, som kan beholdes på 1. og 2. semester. Dette kort giver adgang til studiesalen/vådsalen inden for normal åbningstid. Hvis du har behov for at benytte studiesalen/vådsalen uden for normal åbningstid, kan du ved henvendelse i recpetionen låne et kort, som giver adgang uden for normal åbningstid. Du kan ikke forvente at få et kort selv. Ofte må du dele kortet to og to med en anden studerende.
Du har som studerende ansvaret for den daglige oprydning i undervisningslokaler, grupperum og studenterophold. Det forventes, at kopper, service, flasker m.m. fjernes og placeres på de vogne, der er beregnet til det. I faglokalerne lægges materialer på plads efter brug.
Gangarealerne skal være ryddede og fri.
For de nærmere bestemmelser henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser samt Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Der er udarbejdet et fælles prøvereglement ved de 5 sundhedsuddannelser, som er et supplement til prøvebekendtgørelsen. I de respektive studieordninger og semesterbeskrivelser er de respektive prøver konkret beskrevet.
Prøvereglement for de 5 Sundhedsuddannelser
Find svar på dine prøve- og eksamensspørgsmål.