Pædagogisk praksis og undervisning

Fysioterapeutuddannelsen tilstræber at skabe kvalitet i undervisningen gennem involverende og varierende undervisningstilgange, arbejdsformer og studieaktiviteter. Hvilket sker gennem anvendelse af forskellige pædagogiske metoder og didaktiske tilgange – tilpasset de konkrete læringssituationer og med fokus på digital understøttelse og feedback i forskellige former. Med udgangspunkt i den pædagogiske praksis og med afsæt i studentercentreret læring, skal de studerende opleve undervisningen som værende nærværende og relevant, for herigennem at sikre deres læring, engagement og trivsel.