I forbindelse med, at UCL har bygget et nyt campus på havnen i Svendborg, er der inventar tilovers, som ikke har været anvendelige på UCL's øvrige campusser.
Derfor har du som studerende mulighed for at hente inventar lørdag og søndag den 28. og 29. november i tidsrummet kl. 10.00-12.00 i kælder E på Niels Bohrs Allé.
Afhentningen foregår efter først til mølle-princippet. Det er ikke muligt at reservere eller bestille inventar på forhånd. Facility Service stiller med to medarbejdere, som hjælper med udleveringen. Følg deres anvisninger, så afhentningen kan foregå godt og sikkert.
Vi gør dette som led i UCL’s bæredygtige tilgang til møbelhåndtering. I stedet for at kassere inventaret håber vi, at det kan få glæde et nyt sted.
Husk selv at medbringe hjælp til at bære og transportere inventaret. Alt inventar skal afhentes samme dag. UCL kan ikke opbevare inventar til senere afhentning.
Du kan se, hvilket inventar der er tale om i videoen. Vær dog opmærksom på, at der kan være fjernet eller tilføjet enkelte ting siden optagelsen.
Du afhenter inventaret i kælder E på Niels Bohrs Allé.
