Seebladsgade har en lang række forskellige labs tilknyttet uddannelserne, som er tilgængelige for dig som studerende. Her kan du få et overblik over de største og mest aktuelle labs.
Disse to rum er stort set identiske. En enkelt mærkbar forskel er dog, at det ene har en dobbeltdør, mens det andet ikke har. Det er vigtigt, da disse lokaler er til redigering af lyd, og forskellen betyder, at støjen fra gangen er væsentligt mindre i lokalet med dobbeltdøren.
Rummene er små, så kun få studerende kan sidde der ad gangen. Der er kontorer med skærme og computerudstyr med avanceret lyd- og videoredigeringssoftware.
Disse lokaler er til brug for primært MIT-studerende og er velegnet til, at små grupper kan arbejde med deres projekter; den slags projekter, som der ofte arbejdes med i blackbox/MediaLab.
Kontaktperson er Koordinator Michael Hviid Larsen, som kan kontaktes via mail mhvl@ucl.dk.
Fablab er et kreativt og teknologisk uddannelseslaboratorium og prototypeværksted, hvor du har mulighed for at eksperimentere, skabe, lære, vidensdele og kan få hjælp til at omsætte dine idéer til prototyper og produkter.
I FabLab har du adgang til en række avancerede digitale produktionsteknologier, som der står dygtige medarbejdere klar til at hjælpe dig med at benytte og omsætte dine ideer til noget visuelt.
FabLab er hele UCL’s uddannelseslaboratorium, og alle studerende der er tilknyttet UCL kan benytte FabLab. Kontaktperson er FabLab Manager Michael Angelo Johansen, som kan kontaktes via mail micj@ucl.dk.
EnergiLab er et stort laboratorie i to etager. I den nederste afdeling finder du en række robot- og industriteknologiske installationer samt computere, der bruges til at programmere dine egne bokse, hvorefter du kan teste din løsning på udstyret. Førstesalen består af et mindre område indrettet til almindelig undervisningsaktivitet.
Der er skabe tilgængelige, hvor du kan opbevare dine projekter natten over.
Dette lokale bruges primært af studerende på de installationstekniske uddannelser. Dog kræver adgang, at du består et sikkerhedskursus, da der er maskiner med tilgængelige elektricitetskamre på et kritisk niveau, som udgør en sikkerhedsrisiko.
Kontaktperson er Lab-ansvarlig Henrik Kowal, som kan kontaktes via heko@ucl.dk.
Disse lokaler er forbundne. Det ene er et lydstudie med professionelt redigeringsudstyr med et kontorlignende udtryk. I umiddelbar forlængelse er et indspilningslokale med godt udstyr og fint med plads. Det indeholder udstyr (ikke software) som bl.a. elguitar, bas, trommesæt, højtalere osv.
Disse lokaler er til brug for primært MIT-studerende. Brugen omfatter bl.a. webradio, jingler og podcasts. Udstyret er dog så godt, at potentialet er langt større og mulighederne mange.
Kontaktperson er Koordinator Michael Hviid Larsen, som kan kontaktes via mail mhvl@ucl.dk.
Medialab er i sin struktur et lokale bestående af en stribe rum, som ikke rigtigt er opdelt (også kendt som BlackBox). Det består af et udlånsområde, hvor der kan bookes udstyr og adgang, et lille studie (sort boks) til foto og små greenscreen optagelser, samt et større greenscreen område, hvor der kan optages greenscreen video.
Udstyrsoversigten indeholder blandt andet mikrofoner, 360 cams, light mixer, multimedia projectors, tripods osv.
Dette laboratorie benyttes primært af studerende og undervisere tilhørende de teknologiske uddannelser.
Udstyrslån sker i frokostpausen mandag til fredag kl. 11.40-12.10, hvor der sidder en studentermedhjælper. Ellers kan studieadministrator Jesper Fromm kontaktes via mail jfje@ucl.dk.
NeuroLab er indrettet i 2 dele. En del, hvor der kan afvikles traditionel undervisning og har plads til møder og fokusgruppeafvikling. Den anden del, hvor der er fokus på test med afskærmningsborde til test ved computere.
Lokalet giver mulighed for fleksibelt udlån til dig som studerende. Du har adgang til at lave test i lokalet, samt aflevere udstyr, når det passer (naturligvis efter aftale). Der er ligeledes plads til undervisning.
NeuroLab tilbyder teknologier såsom Eye Tracking, Facial Expression Analysis, hjernescanner osv. til test af prototyper og hjemmesider/webshops samt i arbejdet med adfærds-og forbrugeradfærd.
Udstyr kan udlånes til dig ifm. hovedopgaver, BA-opgaver og praktik. Alt udstyr administreres af Lab-ansvarlig Eva Hye Larfort, som kan kontaktes på mail: neurolab@ucl.dk
Proces/KøkkenLab kan både være med og uden udstyr. Det syner af at være et lille industrikøkken men det er udstyret, som gør det værdifuldt. Det indeholder udstyr som frituregryde, røremaskiner, kødhakker samt inventar såsom frysere, komfur, store ovne osv. Meget af dette udstyr og inventar står i kælderopbevaringen eller lige uden for lokalet.
Proces/KøkkenLab bruges af studerende på procesteknolog uddannelsen. De kan kokkerere og behandle mange forskellige typer af fødevarer, for dernæst at analysere effekter og optimeringsmetoder. Dette gør også lokalet anvendeligt til samarbejder på tværs af uddannelser, og eller for andre studier, hvor man også har brug for fødevareteknologiske materialer.
Der er som udgangspunkt fri adgang for studerende på de relevante uddannelser. Kontaktperson er Chefkonsulent Helle Thastum, som kan kontaktes på mail hth@ucl.dk.
XR Lab hjælper dig med at realisere brug af VR (Virtual Reality) og AR (Augmented Reality) i dine projekter.
XR Lab giver dig mulighed for at blive introduceret til og booke XR udstyr samt adgang til et mindre show/test XR studie.
Udstyrslisten rummer bl.a VR headsets (Oculus Quest 2, Pico Neo 2), MR headsets (HoloLense 2), 3D scanner. Derudover er der mulighed for at booke VR og AR udviklingssoftware i noncode og coding udgaver. Endelig er der adgang til iPad og Samsung tablets, bærbare PC´er med apps til bl.a. 3D scan og VR/AR testbrug.
Der bliver løbende afholdt “badge” workshops for studerende i VR og AR teknologier og emner, som fx rapid prototyping i VR/AR.
Kontaktperson er Labansvarlig Lars Bojen, der kan kontaktes på mail lcbn@ucl.dk.