Mentorordning

Mentorordning

På Radiografuddannelsen afvikler vi mentorsamtaler, der fokuserer på forholdet mellem dig som studerende, fag og didaktik, så din trivsel og læring understøttes tæt på undervisningen.

Du introduceres til mentorordningen i begyndelsen af semestret. Mentorerne består af udvalgte erfarne undervisere fra uddannelsen, som er tilgængelige for dig og kan kontaktes når som helst et behov for en samtale dukker op. 

Mentorvejledningen varetager dine interesse fra start- og videre gennem studiet - særligt i overgangene til uddannelsen og mellem teori og praksis. 

Studerendes behov

Mentorvejledning er handlingsorienteret og tager udgangspunkt i den studerendes behov ved at styrke de studerendes handle- og studiekompetencer i form af:

  • Åbenhed
  • Samarbejde
  • Tillid

Mentorsamtalen skal:

  • skabe en kontaktflade mellem dig og dine undervisere
  • øge din lyst til at være til stede og bidragende i dit studie
  • henvise til studievejleder i tilfælde af, at du har særlige behov

Mange mulige støttepersoner

Mentorerne har tavshedspligt, men kan efter aftale med dig videreformidle relevante informationer til semesteransvarlige, andre undervisere, SPS-støtteperson, studievejleder, kliniske undervisere/uddannelsesansvarlige og uddannelsesleder.

Du introduceres yderligere til mentorordningen ved studiestart.