Sygehus Sønderjylland

Røntgen og Skanning

I Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland kan vi tilbyde dig den kliniske del af radiografuddannelsen i et godt og udfordrende læringsmiljø. Du vil blive en del af afdelingen, som også består af læger, sygeplejersker, sekretærer og social- og sundhedsassistenter.

En af fordelene ved at du vælger Røntgen og Skanning SHS er, at du vil være på en afdeling, hvor uddannelse prioriteres højt.

Vilkår for studerende

Som studerende er du en del af afdelingen, dvs. du er velkommen ved personalemøder, undervisning m.m. personaleundervisning og sociale arrangementer, som gløgg tur til Flensborg og julefrokost.

Vi kan tilbyde dig klinisk undervisning på afdelingerne i Aabenraa og Sønderborg.

Powerpuls er en personaleforening, som du har mulighed for at melde dig ind i. Det koster 35 kr. om mdr. og giver adgang til motionsrummet og holdtræning, samt rabat på forskellige arrangementer.

Medarbejdere

Afdelingsledelsen i Røntgen og skanning består af en læge og en radiograf. Der er én klinisk uddannelsesansvarlig radiograf for begge matrikler i Aabenraa og Sønderborg.

Der er mulighed for køb af mad på begge matrikler.

Særligt om dette kliniksted

Aabenraa Sygehus

Aabenraa Sygehus er SHS’s akutsygehus, og det ligger tæt ved motorvejen. Fra stationen i Rødekro er der 3,7 km og fra busstationen i Aabenraa 3,8 km. På Akutsygehuset er alle akutte specialer samlet fra juni 2021, dvs. skadestue, ortopædkirurgi, mave-tarm sygdomme, medicinske afdelinger, hjerne- og nervesygdomme, børneafdeling og urinvejssygdomme. De fleste akutte patienter vil komme ind her.

Afdelingen i Aabenraa har 71 ansatte, heraf to afdelingsradiografer, en afsnitsansvarlig overlæge, 3 kliniske vejledere og dygtige daglige vejledere

Aabenraa sygehus har følgende rum:

  • 2 MR
  • 2 CT, en på skadestuen og en på afdelingen
  • 3 UL inkl. biopsier
  • 2 Mammografirum med udredning
  • 4 konventionelle røntgen og gennemlysningsrum
  • På skadestuen findes et røntgenrum samt to traumerum, hvor der også kan tages billeder.
  • På FAM findes et konventionelt røntgenrum

I 2021 etableres en nuklearmedicinsk afdelingen foreløbig med PET skanner. Der er ligeledes planer om endnu en MR og CT skanner.

Sønderborg Sygehus

Sønderborg Sygehus er SHS’s specialsygehus og det ligger naturskønt tæt på byen og seværdigheder. Sygehuset ligger i gåafstand fra stationen (1,5 km). På specialsygehuset foregår mange undersøgelser og behandlinger ambulant. Af kliniske afdelinger er der akut medicinsk afdeling, lungemedicinsk afdeling, onkologisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling, gigthospital, dagkirurgisk afsnit, øre-næse hals, skadeklinik (kl. 8-22) og diverse andre specialer.

Afdelingen i Sønderborg har 57 ansatte, heraf en afdelingsradiograf, en afsnitsansvarlig overlæge, 3 kliniske vejledere og dygtige daglige vejledere.

Sønderborg sygehus har følgende rum:

  • 2 MR
  • 2 CT
  • 3 UL inkl. biopsier
  • 5 konventionelle røntgen og gennemlysningsrum

 

Bolig

Der er mulighed for at leje en bolig tæt ved sygehuset i Aabenraa og i Sønderborg.

Prisen på boligen kan oplyses ved Boligadministrationen - ca. 900 kr. med fælles køkken og bad. Nogle boliger har eget bad. Hvis du ønsker eget bad og køkken er prisen noget højere ca. 3200 kr. Boligerne er møbleret.

Kontakt

Mail:boligadministration.sbs@rsyd.dk
Telefon: 
79 97 08 25
Telefontid, hverdage: kl. 10-13

Ansøgningsskema

Transport

  • Bil: Det koster ikke noget at parkere ved Sygehus Sønderjylland, og der er altid parkeringsmuligheder.

Der vil være individuel forventningssamtale og midtvejssamtale med den kliniske uddannelsesansvarlige radiograf og en klinisk vejleder.

Portfolioarbejdet er en del af den kliniske undervisning, hvor der vil være refleksion med den kliniske vejleder samt individuel tilbagemelding på det udarbejdede portfolie.

Der kan være andre yderligere læringsaktiviteter, som tilbydes på det enkelte praktiksted. Disse læringsaktiviteter er skemalagte, men kan også arrangeres efter behov.

I dine vagter vil du være sammen med mange forskellige radiografer. De fleste radiografer i afdelingen har vagter om aftenen og i weekenderne, så det betyder, at de er i afdelingen på forskellige tidspunkter. Når du får din individuelle studieplan, vil der være planlagt med vejlederdage med de kliniske vejledere. Der kan arrangeres, at du deltager i vagterne sammen med de kliniske vejledere.

Antallet af studerende følger en fordelingsnøgle, som du kan finde på studiehåndbogen.

I Sygehus Sønderjylland modtager vi studerende på alle semestre fordelt ligeligt mellem Aabenraa og Sønderborg.

Mai-Britt Skovstrup Hansen
Uddannelsesansvarlig for radiograf
Røntgen og Skanning Åbenrå/Sønderborg/Tønder

Mail: Mai-Britt.Skovstrup.Hansen@rsyd.dk
Tlf: 79 97 52 02/40 23 92 37
Sygehus Sønderjylland
Kresten Philipsens Vej 15 - 6200 Aabenraa