Esbjerg og Grindsted Sygehus

Nuklearmedicin

Esbjerg og Grindsted Sygehus

Esbjerg og Grindsted Sygehus er et mellemstort akutsygehus, der med sin placering varetager akutfunktionen for en stor del af sydvest Danmark. Sygehuset har lokationer i Esbjerg, Grindsted og Brørup.

  • Esbjerg - Akutsygehus med 24 timers skadefunktion
  • Grindsted - Specialsygehus med skadeklinik dag og aften
  • Brørup - Sammedagssygehus med veneklinik og et DR rum

Røntgen, Scanning og Nuklearmedicin på SVS

Afdelingen danner rammen for gode forhold for studerende inden for specialerne Radiologi og Nuklearmedicin samt lever fagligt og teknologisk op til samfundets krav om god service og kvalitet.

Der er 120 medarbejdere, og der udføres i alt ca. 215.000 billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger, hvoraf de 21.000 undersøgelser er nuklearmedicinske undersøgelser.

De radiologiske undersøgelser udføres på alle tre matrikler, mens nuklearmedicinske undersøgelser kun udføres i Esbjerg.

Patientgrupper

Vores flow af patientgrupper samt patientkategorier er dynamiske, og afspejler samfundets fokus på sygdomme og sundhed. På baggrund af dette vil det ikke give mening at beskrive hvad der ”fylder mest”, men vi har et bredt spektre af akutte og ambulante patienter fordelt på patientgrupper der har baggrund i sygehusets specialer

Afdelinger på Esbjerg og Grindsted Sygehus

Åbent og positivt lærings- og studiemiljø

Afdelingen er kendetegnet ved at have et åbent og positivt lærings- og studiemiljø med fokus på inklusion. Afdelings personale støtter op om de studerendes læring, og sætter teorierne i spil i hverdagen. De studerende bliver betragtet som en del af afdelingen, og er derfor velkommen til arrangementer og undervisning der planlægges i afdelingsregi.

For at styrke sammenholdet mellem radiografstuderende på tværs af semestre, planlægges der med fælles frokost for radiografstuderende på tværs af specialer og semestre.

Vi har mange studerende på afdelingen - både radiografstuderende, bioanalytikerstuderende i det nuklearmedicinske speciale og fra efteråret 2022 medicinstuderende. Vi bestræber os på, via struktureret planlægning, at give den enkelte studerende så meget ”plads i rummene” som muligt, da det at have ”patienterne i hænderne” netop er klinikkens styrke – det er her teorien kobles til praksis.

Kobling af teori og praksis

Koblingen af teori til praksis, er noget der kendertegner vores afdeling. Vi har specielt ry for at gå højt op i koblingen af patientologi, kommunikation og etik til praksis, men fokus på det tekniske område fylder selvfølgelig også meget. Vi har en meget aktiv forskningsenhed, der er åbne for at engagerede studerende udarbejder deres BA i samarbejde med afdelingen.

Vores afdeling tilbyder ophold i alle modaliteter – alt efter hvilket semester den studerende er på. Som det eneste sted i Region Syddanmark kan vi tilbyde ”hands on” i ultralyd på 6. semester. Det betyder at studerende på 6. semester arbejder tæt sammen med vores zonografer samt læger og herigennem oparbejder en vis selvstændighed i udførelse af ultralyd.

K2+3 dage planlægges fleksibelt efter patient flowet og afdelingens øvrige planlægning, hvilket betyder at de kan ligge på alle uges hverdage. Der er dog mulighed for individuelt tilpasning af K2+3 dagene, mulighed for fleksible mødetider og samt for opsamling af timer – det hele inden for de rammen afdelingen rummer.

Praktikportalen

Vi bruger Praktikportalen til mange forskellige ting, så det der derfor en god ide at sætte sig godt ind i opbygningen og anvendelsen af denne inde klinikophold på SVS.

Særligt om dette kliniksted

Matrikel - Esbjerg

På matriklen i Esbjerg er der en god kantine og en patientcafe, hvor der kan købes mad. Vi har på matriklen flere personalerum med tilhørende køkken – herunder køleskab/fryser, gratis kaffeautomat/kaffemaskine, elkedel, mikroovn og de fleste steder komfur med ovn samt brødrister.

Rummene i det nuklearmedicinske speciale er fordelt som følgende:

  • 2 SPECT/CT gammakamera
  • 2 PET/CT
  • 2 Forberedelsesrum til PET/CT
  • 1 Injektionsrum
  • 1 Laboratorium
  • 1 Radiofarmaci
  • 1 Hjerte rum
  • 2 undersøgelsesrum til patient undersøgelser samt samtale
  • 1 undersøgelsesrum til ventilationsskintigrafi

Rummene i det radiologiske speciale er fordelt som følgende:

  •  5 DR rum - hvoraf et ligger i FAM og et i ortopædkirurgisk ambulatorium
  • 1 gennemlysnings rum
  • 3 CT rum - hvoraf et ligger i FAM
  • 4 MR rum – hvoraf to scannere er 1.5 T og to scannere er 3 T (fra forår 2022)
  • 4 Ultralyd rum - hvoraf et ligger i FAM
  • 1 Biopsirum
  • 4 mammo rum – hvoraf to er røntgenrum og to er biopsirum
  • 1 mammo screeningsenhed med flere rum

Matrikel - Grindsted

På matriklen i Grindsted er en kiosk med cafe område hvor der på hverdage kan købes mad. I personalerummet er der et lille køkken med køleskab/fryser, kaffemaskine, elkedel, mikroovn og brødrister.

Rummene på matriklen i Grindsted er fordelt som følgende:

  • 2 DR rum
  • 1 CT rum
  • 1 MR rum - 1.5 T scanner
  • 1 Ultralyd rum
  • 1 mammo screeningsenhed med flere rum

Matrikel - Brørup 

På matriklen i Brørup er en kantine, hvor der på hverdage kan købes mad. I personalerummet er der et lille køkken med køleskab, kaffemaskine, elkedel og mikroovn. Afdelingen har et DR rum i Brørup.

Matrikel – Esbjerg ind til april 2022

I forbindelse med kliniske ophold i Esbjerg kan radiografstuderende indtil april 2022 søge om værelse på et kollegium i nærheden af Sydvestjysk Sygehus. Lejen for dette er 1.413 kr. pr måned.

Kollegieværelsernes adresse er Niels Lambertsens vej 14, 6705 Esbjerg. Der er 60 værelser fordelt i 4 fløje. I hver fløj er der køkken og vaskehus. På midtergangen er der 2 opholdsstuer, hvor der er fjernsyn i det ene. Der er et depot med linned og håndklæder til fri afbenyttelse for beboerne og et depot med rengøringsartikler til beboerne. Værelserne er med eget bad og toilet. De er møblerede med en sovesofa (med dyne & pude), sofabord, stol, skrivebord og stol og et skab. Der er TV-stik, men der forefindes ikke TV. Der er fri Wi-Fi på værelserne.

Der er ingen boliggaranti, og da radiografstuderende er 2.prioritet til uddeling af værelser kan man ikke forvente at få et hurtigt svar.

Gode råd til ansøgning kan være:

  • Det er meget vigtigt at du fortæller at du er radiografstuderende
  • Fortæl hvor langt du har til Sydvestjysk Sygehus
  • Fortæl om ”hvor umuligt det er at komme frem til normal arbejdstid”
  • Hav tålmodighed
  • Hold kontakten ved lige – mind gerne om at du er der!
  • Hav is i maven – måske kommer værelset dagen før du skal starte

Værelserne kan søges ved følgende: 

Boligadministrationen

Susanne Merete Boisen

Telefon: 79 18 30 77

E-mail: susanne.merete.boisen@rsyd.dk

Matrikel – Esbjerg efter april 2022

I forbindelse med kliniske ophold i Esbjerg kan radiografstuderende søge om en lille lejlighed i Esbjerg Towers – kaktustårnene i nærheden af Sydvestjysk Sygehus. Lejen for dette er fra 3500 kr. + forbrug pr måned for de små lejligheder. Det samlede beløb kommer til at ligge i størrelsesordenen 4.200 kr. pr måned.

Via ”A Place To - Esbjerg” gives et indtryk af lejlighederne.

Lejlighederne skal søges gennem SVS-Boligadministrationen og ikke via ”A Place To – Esbjerg”

Lejlighederne kan søges ved følgende: 

Boligadministrationen

Susanne Merete Boisen

Telefon: 79 18 30 77

E-mail: susanne.merete.boisen@rsyd.dk

Matrikel – Grindsted

I forbindelse med kliniske ophold i Grindsted tilbydes radiografstuderende gratis værelse på Solvej, 7200 Grindsted.

Der vil være booket er værelse i den periode den studerende skal være i Grindsted, og hvis den studerende ikke ønsker at benytte sig af tilbuddet, skal der hurtigst mulig rettes henvendelse til den uddannelsesansvarlige på SVS.

Værelserne er møblerede, men ikke prangende. Der forefindes dog TV samt internet på alle værelser og adgang til fælles møbleret stue. Der er sengelinned, håndklæder + viskestykker, rengøringsartikler og støvsuger. Der forefindes vaskemaskine i kælderen og der er mulighed for at benytte fyssernes træningsrum efter lukketid.

Regler i køkken

  • Alle rydder op / vasker op efter sig selv
  • Alle har et køkkenskab
  • Der er komfur og køleskab
  • Alle har en hylde i køleskab og fryser
  • Tallerkner og køkkengrej er til fælles afbenyttelse

Der findes ikke regler for, hvornår der skal være ro, men der skal tages hensyn til hinanden dag og nat.

Ved fraflytning afklædes sengen, affald fjernes og værelset afleveres rengjort.

Nøglen til værelset kan afhentes alle dage i tidsrummet kl. 7.00 – 21.00 og udleveres af portøren på tlf. 79189580.

Hvis der går noget i stykker eller der er noget praktisk, f.eks. ved indflytning kontaktes den uddannelsessvarlige.

Matrikel – Brørup

Der tilbydes ingen bolig i Brørup.

Idet fleksibilitet og individuelle hensyn er nøgleord på afdelingen, er der mulighed for at tilpasse mødetiderne til f.eks. togtider inden for de rammer uddannelsen og klinikstedet rummer. Den gennemsnitlige tilstedeværelse på 30 timer om ugen skal selvfølgelig overholdes.

Studerende på alle semestre kan forvente at skulle flekse mellem de forskellige matrikler i løbet af det kliniske ophold. Derfor er det en god ide at tilpasse transportkortet flere matrikler.

Rejseplanen

Matrikel – Esbjerg

Fra banegården i Esbjerg til SVS tager det 10-15 minutter at gå, hvilket betyder at studerende har problemer med at være omklædt i afdelingen kl. 7.30, hvis toget ankommer kl. 7.17. På baggrund af dette tilpasses mødetiden oftest, og den studerende møder kl 7.45. I Esbjerg er der mulighed for fri og gratis parkering i parkeringshuset ved Nørrebrogade 1. Det tager 3-4 minutter at gå til SVS fra parkeringshuset.

Matrikel – Grindsted

Fra Grindsted Rutebilstation til SVS tager det det 10-12 minutter at gå. Bussen til Grindsted ankommer så mødetiderne oftest, for pendlere, tilpasses med mødetid kl 8.00. I Grindsted er der mulighed for fri og gratis parkering på parkeringspladsen ved sygehuset. Ansatte og studerende skal benytte arealet længst væk har hovedindgangen.

Matrikel – Brørup

Fra Brørup station til SVS tager det det 8-10 minutter at gå. Toget ankommer så der lige er mulighed for at møde omklædt til kl. 7.30. I Brørup er der mulighed for fri og gratis parkering på parkeringspladsen ved sygehuset.

Som studerende på SVS tilstræber vi en planlægning, hvor de studerende er i samme modalitet minimum en uge – i starten af opholdet gerne længere. Studerende på alle semestre er kun dedikeret en modalitet, men ikke et specifikt rum – alle studerende på alle semestre går i alle rum, hvilket betyder at studerende ikke kan påregne at gå med den samme radiograf/bioanalytiker to dage i træk. Personalet flekser ligeledes mellem rum. De studerende skal hver morgen i forbindelse med morgenhuddles selv skal fordels sig i de rum, der er til rådighed inden for den specifikke modalitet. Dette kræver samarbejde og rummelighed de studerende imellem.

Studerende i det nuklearmedicinske speciale har kun ophold på matriklen i Esbjerg, mens studerende på alle semestre i radiologien kan forvente at skulle flekse mellem de forskellige matrikler i løbet af det kliniske ophold, dog vil sammenhængende dage tilstræbes.

Det er afdelingens holdning af læring i klinikken primært foregår i rummene sammen med sundhedsfagligt personale og patienter, således at de studerende reflekterer med reference praksis til teoretisk viden, og derigennem kan argumentere for deres handlinger.

Den daglige vejledning af studerende varetages af afdelingens personale, mens en mere målrettet vejledning, varetages af de kliniske vejledere. Der er ansat en klinisk vejleder i Nuklearmedicin og fire kliniske vejledere i Røntgen og Scanning.

Den studerende deltager i det daglige arbejde i rummene sammen med uddannet personale. Den studerende og personalet i rummet aftaler fra morgenstunde, hvilket mål den studerende har for dagen samt får afstemt forventninger, men det er den studerendes ansvar at tage initiativ til dette. Den studerendes opgaver i løbet af dagen kan gå fra observation til selvstændig udførelse af undersøgelserne, og den studerende skal selvstændig tage initiativ til præ-, per- og postradiografisk refleksioner i forhold til erhvervede kompetencer.

Der anvendes forskellige undervisnings og læringsstrategier der understøtter studerende med forskellige læringsstile, og det varierer fra semestre til semestre hvilke der anvendes. Alt efter semester, vil studerende på vores afdeling opleve, at der arbejdes med læringsaktiviteter på tværs af semestre og specialer – herunder samarbejde med bioanalytikerstuderende.

Det kan være metoder som:

  • Gruppearbejde med portfolio eller andre skriftlige materialer
  • De studerende formidler emner/portfolio for andre studerende
  • Refleksionsøvelser med udgangspunkt i praksis
  • Øvelsesdage som supplement til eller erstatning af DR, CT og MR portfolier
  • Temadage og workshops
  • Laboratorie øvelser i NUK
  • Individuel vejledning med klinisk vejleder

Fælles for alle ovenstående er, at vi forventer engagerede studerende der møder forberedte op til den aktuelle læringsaktivitet. Feedbacken på læringsaktiviteterne gives hovedsageligt mundtligt gennem den aktuelle dialog de studerende og vejleder imellem i forbindelse med f.eks. formidlingen, øvelsesdage eller workshops. Det er den enkelte studerende, der selv har til opgave at noterer det, der er blevet drøftet. Den individuelle vejledning med klinisk vejleder afsluttes med mundtlig feedback til den studerende.

Esbjerg

Byen har en gang været Danmarks største fiskerihavn, men i dag fremstår Esbjerg som en by med udvikling, og er Danmarks Energi Metropol nummer et. Havnen er stadig drivkraften i Esbjerg med de mange offshore-aktiviteter der udgør den største faktor. Desuden fungerer Esbjerg Havn som færgehavn og som udskibningshavn for leverancerne til Horns Rev Havmøllepark.

Vi har håndbold- og ishockeyhold i de bedste ligaer, og vores partygade hedder Skolegade. Vi har ifølge tidligere studerende Danmarks bedste biograf, og hvis man ikke tør kaste sig ud i Vesterhavets brusende bølger, ligger Svømmestadion Danmark i Esbjerg, hvilket er Danmarks største bade- og svømmeanlæg. Vi har flere kulturelle oplevelser at byde på, og seværdigheder der er værd at besøge, som du kan holde dig opdateret på. 

Oplev Esbjerg

Aktiviteter i Esbjerg

Oplevelser i Esbjerg

Marianne Harding Clausen
Uddannelsesansvarlig radiograf
Røntgen, Scanning og Nuklearmedicin
Tlf: 7918 3299/ 3051 2499
E-mail: marianne.harding.clausen@rsyd.dk
Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg