På Onkologisk Afdeling R behandler og plejer de patienter med cancersygdomme. Mange cancersygdomme kræver forskellige kombinationer af behandlinger (kirurgi, medicinsk behandling og strålebehandling). Afdelingen giver medicinsk behandling og strålebehandling, hvorimod kirurgisk behandling foregår på de kirurgiske afdelinger.
Onkologisk Afdeling R modtager patienter fra hele Region Syddanmark. For nogle cancersygdomme, der kræver højt specialiseret behandling, modtager afdelingen desuden patienter fra de øvrige regioner og i enkelte tilfælde fra hele Danmark.
De lægger stor vægt på kvalitet. Således er deres mål til en hver tid at give de bedste behandlinger med de færrest mulige bivirkninger, samt at give deres patienter en oplevelse af at blive hørt, informeret og taget sig af i afdelingen.
Personalet er delt op i tværfaglige teams efter cancerdiagnose. På den måde sikrer dig sig, at patienterne bliver behandlet og plejet af fagligt personale med høj grad af specialiseret viden inden for bestemte cancersygdomme.
Strålebehandlingsafsnittet er en del af Onkologisk afdeling R. Strålebehandlingsafsnittet er en betegnelse for den samlede funktion af Radiofysisk Laboratorium, Strålebehandlingen samt læger og sekretærer med arbejdsfunktion i afsnittet.
Afsnitsledelsen består af 1 afdelingssygeplejersker og 1 afdelingsradiograf, ledende fysikeren samt den stråleansvarlige overlæge. Der er et tæt samarbejde med læger fra andre af OUH´ s afdelinger bl.a. afdeling A, L, F, X, Z og Røntgenafdelingen.
Strålebehandlingen er et ambulant behandlingsafsnit. Patientgruppen omfatter hovedsagelig cancerpatienter, der tilbydes, kurativ, palliativ samt adjuverende strålebehandling. (Den daglige åbningstid er hverdage kl. 7.30 – 16.45 samt ved et behandlingsapparat fra kl. 13.45 – 21.30.)
Det daglige arbejde i Strålebehandlingen foregår i tæt samarbejde mellem stråleterapeuterne fra behandlingen og personalet fra Radiofysisk Laboratorium.
I Strålebehandlingen er der ansat 52 stråleterapeuter, de 7 er uddannet som radiografer med speciale i stråleterapi, 2 tekniske specialister, 1 klinisk sygeplejespecialist.
I Radiofysisk Laboratorium er følgende faggrupper ansat: 1 ledende fysiker, 17 hospitalsfysiker, 1 IT-support medarbejder, 6 elektronikteknikere, 17 radiografer heraf 10 radiografer med speciale i stråleterapi, og 1 ph.d.- studerende.
Til Strålebehandlingsafsnittet er desuden tilknyttet 5 sekretærer. Afsnittet har 1 overlæge der er ansvarlig for strålebehandlingen, men læger fra alle teams har deres gang og ambulatoriedage i Strålebehandlingen.
Ansvarlig for CT og MR scanning af patienterne, som skal have strålebehandling.
Betjener stråleapparaturet og yder pleje og omsorg til patienterne.
Strålebehandlingen og radiofysiskbehandling er de afsnit, hvor du som radiografstuderende skal være i din kliniske praktik.
Der er mulighed for spisning i kantinen på 15. sal eller cafeteriaet i forhallen.
Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i minimarkedet ved forhallen.
Der er mulighed for at opbevare, opvarme og spise mad i afdelingens kaffestuer.
På introduktionsdagen vil der bl.a. være snak i gruppen omkring forventningssamtale, samt en individuel samtale hvor der ud fra dine refleksioner i din individuelle studieplan afholdes en samtale med de kliniske vejledere. Her vil vi tale om dit kommende klinikophold og evt. udfordringer.
Efter de første 5 uger afholder vi en uofficiel midtvejssamtale, da der her skiftes til nyt sted fra den forberedende del til behandlingsdelen og omvendt fra behandlingsdelen til den forberedende. Denne samtale samler de første 5 uger i klinikken med en feedback på din præstation og faglige niveau.
Efter ca. 10 uger i klinikken vil vi afholde midtvejssamtale med hver enkelt, hvor du igen får feedback på din præstation og hvor den aftalte individuelle studieplan fra forventningssamtalen tilpasses, hvis der er behov for det.
Der vil på 4. semester være en relevant case, som du skal arbejde med og ikke noget portfolie.
Der vil være fremlæggelse i fælles plenum.
På 6. semester vil du skulle arbejde med et patientforløb, som derefter skal fremlægges for de andre studerende inkl. de kliniske vejledere.
I den forberedende del vil du være ved samme CT-scanner, men med skiftende radiografer.
I behandlingsdelen vil du være ved den samme accelerator og med samme ad hoc vejleder.
De kliniske vejledere i afdelingen vil følge dig tæt og samle op omkring det faglige og læringsmæssige.
Ja, de kliniske vejledere vil være både ved CT-scannerene og ved acceleratorerne.
På 4. semester: Op til 12 studerende 4 uger om året.
På 6. semester: 4 studerende 2 gange om året af 21 uger pr. gang.
Marian Vetke
Radiograf / Klinisk Vejleder
Onkologisk Afdeling R
Marian.Vetke@rsyd.dk
http://www.ouh.dk
Tlf. 2979 6492
Strålebehandlingen/ Radiofysisk Laboratorium, afdeling R,
Odense Universitetshospital
Kløvervænget 13 B Indgang 100, 5000 Odense C,