Nuklearmedicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt er placeret på Vejle Sygehus, som er et specialsygehus for kræft og de store folkesygdomme, som for eksempel hjerte-kar sygdomme og KOL.
Nuklearmedicinsk Afdeling deltager i den praktiske del af uddannelsen af radiografer i samarbejde med UCL, Odense.
På afdelingen er det bioanalytikerunderviseren der varetager den overordnede planlægning af forløbet, samt teori undervisningen, mens det er 2 kliniske vejledere, som varetager den mere målrettede vejledning i relation til det praktiske.
Afdelingen har ry for at have et godt læringsmiljø, med rig mulighed for hands-on, og plads til udvikling af de praktiske kompetencer, og hvor alle personalegrupper bidrager med mulighed for læring hos den studerende.
Der er endvidere bioanalytikerstuderende på afdelingen, som også giver mulighed for et tværprofessionelt samarbejde og refleksion.
K2 dage placeres meget forskelligt, afhængigt af planlægningen af undersøgelser i rummene, som igen afhænger af efterspørgsel af undersøgelser.
Praktikportalen er det forum al kommunikation foregår i, dvs. via Dialogforum, og endvidere også her der skal uploades opgaver mv.
Afdelingen har åbningstid fra kl. 7.30-15, dog til kl. 18 om tirsdagen.
Der er ca. 50 medarbejdere, hvor faggrupperne er læger, bioanalytikere, radiografer, sekretærer, fysiker og IT systemansvarlig.
Afdelingen er består af 2 afsnit, B110 og B120. I B110 er det fortrinsvis PET/CT undersøgelser der foretages, og B120 er de mere traditionelle nuklearmedicinske undersøgelser. På B120 modtages patienterne i receptionen ved venteværelserne, og på afsnittet ligger endvidere konferencerum, samt kontorer og sekretariat.
På B110 har vi 4 PET/CT skannere, forberedelsesrum til patienter, optræksrum til injektorer, radiofarmaci og et lille rum til forberedelse til GFR analysen.
På B120 har vi 2 SPECT/CT gammakameraer, 3 mindre gammakameraer, DEXA skanner, 4 injektionsrum, forberedelsesrum til myokardieskintigrafi, rum til lungefunktion og distal blodtryksmåling.
Vores undersøgelsesrepertoire afspejler den efterspørgsel der er, og de patientkategorier som henvises til undersøgelser på afdelingen.
Der er ikke mulighed for at tilbyde bolig i forbindelse med det kliniske ophold.
Under praktikforløbet foregår læring både ved hjælp af sidemandsoplæring, tværprofessionelt samarbejde, gruppearbejde, deltagelse og udførelse af patientundersøgelser, selvstudie, refleksion og dialogbaseret undervisning. Der formidles for andre studerende, og udføres audits og øvelser.
Med udgangspunkt i de dokumenter der er tilknyttet praktiskforløbet, foregår begge samtaler med underviseren og en klinisk vejleder, i en meget uformel tone.
Der er 4 portfolier i S6 opholdet, som omhandler skintigrafi, PET/CT, en øvelse, og en tværfaglig portfolio. Det veksler mellem skriftlig tilbagemelding, mundtlig eller evt. peerfeedback. Portfolioer giver et rigtig godt indblik i for både studerende og vejledere, om læringsudbytterne dækkes, eller der er nogle områder som den studerende skal forbedre sig indenfor, så man også teoretisk er velfunderet til eksamen.
Når man er med som studerende i undersøgelsesrum, skal man selv byde sig til. Dvs. man har ansvar for egen læring, og dermed opsøge de muligheder der er for at få lært det praktiske arbejde, og kan reflektere over teori og tilhørende praktiske viden. Der vil også være dage hvor man er med en af de kliniske vejledere i undersøgelsesrum, så man mere dedikeret bliver spurgt ind til specifikke refleksioner omkring egen viden.
Det vil være forskellige medarbejdere man er sammen med, og det kan være både en bioanalytiker og radiograf man er sammen med til undersøgelser, da de to faggrupper stort set udfører de samme procedurer på afdelingen.
I S6 er der 2 radiografstuderende, men der vil desuden være bioanalytikerstuderende i forskellige semestre samtidig i afdelingen.
I S4 kan komme op til 6 studerende ad gangen i 1 uge ad gangen
Der er ikke vagt i afdelingen.
Winnie Heegaard
Underviser
Winnie.Heegaard@rsyd.dk
Tlf. 79 40 58 24
Jannie Rohde Jørgesen
Klinisk vejleder
Jannie.Rohde.Joergensen@rsyd.dk
Tlf. 79 40 58 00
Tina Sørsdal
Klinisk vejleder
Tina.sorsdal@rsyd.dk
Tlf. 79 40 58 00