Udelivsfestival - UCL Svendborg

Dato: 02.05.2025
Tidspunkt: 12:00 - 16:00
Sted: Svendborg
Adresse: Klostervænget 2, 5700 Svendborg

Du inviteres til udelivsfestival med masser af sommerfeststemning og hygge i haven!

Bæredygtighed og grøn kreativet

Udelivsfestivalens tema er bæredygtige udeaktiviteter og grøn kreativitet.
 
I ugen op til festivalen vil valgfagsstuderende fra "Natur og Udeliv" på pædagoguddannelsen arbejde med udviklingsorienterede processer inden for udeliv - med fokus på, hvordan KLO-havens uderum kan omdannes til mindre studiemiljøer, der skaber rammer for leg, læring og rekreation.
 

Program

 
Kl. 12.00
Festivalen indledes med, at pædagoguddannelsen byder på en fælles frokost i KLO-haven. Menuen vil bestå af grillede pølser suppleret med forskellige "grønne" anretninger. Samtidig vil der være mulighed for at købe øl og vand hos Hulen, som holder baren åben hele eftermiddagen.
 
Kl. 13.00-14.00
Det er muligt at gå på opdagelse i de udelivs-miljøer, som vores valgfagsstuderende har udviklet i løbet af ugen. Her vil der være mulighed for at deltage i forskellige udelivsaktiviteter og lære mere om ”grøn udelivspædagogik”.
 
Fra kl. 14.00 og frem
Der er fri leg og hygge i haven. 
 

Tilmelding

 
For at sikre at vi forbereder den rette mængde mad, bedes du tilmelde dig via linket øverst på siden senest tirsdag d 29. april. 
 
Vi glæder os til at se dig.