ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST GRUNDET FOR FÅ TILMELDINGER!
UCL afholder for første gang en League of Legends ARAM turnering på tværs af vores campusser for alle UCL-studerende.
Turneringen bliver afviklet d. 9. november.
Afhængig af hvor mange tilmeldte hold der er, vil turneringen køre både den 9. og 10. november.
Turneringen er udelukkende for nuværende UCL-studerende og medarbejdere.
Tilmelding sker via linket øverst på siden. Der er kun plads til et begrænset antal hold, så tilmeldinger foregår efter først-til-mølle-princippet. Hele holdet skal være tilknyttet UCL.
Så grib fat i dine kammerater og få dannet et hold, som kan gå hele vejen.
Hvis du ikke kan samle et helt hold, så er du velkommen til at skrive til Mikkel på mivo@ucl.dk, og så hjælper han med at sammensætte et hold.
Her på UCL spiller vi for sjov, og selvom vi håber, at I går op i turneringen med liv og sjæl, så har vi en klar forventning om, at folk holder den gode tone og derudover ikke snyder – derfor bliver det selvfølgelig heller ikke et problem for nogen, at vi bruger anti-cheat.
Negativ kommunikation og snyd tolereres ikke og dette vil medføre diskvalifikation fra turneringen og i værste fald vil vi tage kontakt til din uddannelseschef omkring eventuelle yderligere konsekvenser.