Kom og støt et godt formål og hjælp den ukrainske befolkning!
I har formentlig alle hørt om situationen i Ukraine i disse dage. Der er enormt mange, der flygter ud af landet, og mange der vælger at blive og kæmpe for deres frihed og deres land. På begge sider af grænsen er der folk, der har brug for hjælp. Derfor vil Sofie H. Jensen fra Læreruddannelsen på onsdag den 9. marts stå ved hovedindgangen foran festsalen på Niels Bohrs Allé og tage imod donationer til nødhjælp. Hvis man ønsker at støtte økonomisk, vil der også være flere muligheder for det.
Du kan donere alt lige fra tandpasta til termotæpper. Du kan finde en liste over, hvad der er brug for lige nu på Campus eller på Facebooksiden for Campusrådet NBA.
Hele indsamlingen vil blive kørt ned til den polsk/ukrainske grænse, hvor tingene vil blive fordelt. De ting, der skal bruges inde i Ukraine, vil blive transporteret videre ind i landet til dem, der kæmper for at redde liv og kæmper for friheden. For at undgå, at vi skaber unødigt kaos ved grænsen, har vi koordineret med en række andre frivillige.
Kom og støt op om det gode formål og hjælp den ukrainske befolkning.