Lev for det halve - foredrag med Nanna Hyldgaard Hansen

Dato: 24.11.2022
Tidspunkt: 12:30 - 14:00
Sted: Odense
Adresse: Lokale H.104B, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Lev for det halve - og få familieliv, forbrug og arbejde i balance!

Famililiv, forbrug og job i balance!

Uanset hvor du er i dit liv, kan det give ro i hverdagen og en kæmpe frihed at skrue ned for forbruget. Få konkrete råd til at få balance i arbejdslivet, genfinde koncentrationen og få en mere rolig hverdag både derhjemme og på jobbet. 

Kom til foredrag med forfatter og foredragsholder Nanna Hyldgaard Hansen torsdag den 24. november kl. 12.30-14.00 i lokale H.104B på Niels Bohrs Allé. 

Gratis og ingen tilmelding

Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding, så det er først til mølle princip.
OBS: Max. antal deltagere: 140 personer og dørene lukkes, når salen er fuld. 

Uddrag fra Nannas hjemmeside

I løbet af et år rydder Nanna og hendes mand op i alt unødvendigt i deres liv: Tøj og ting bliver solgt, og pengene investeret i bæredygtige aktier. De vænner sig til sjældent at købe nyt, men i stedet finde andre løsninger. Nanna giver i sine bøger og foredrag de bedste tips til at passe på klimaet og samtidig få mere tid og glæde i hverdagen. Der ligger en stor tilfredshed ved at eje færre ting, sjældent købe nyt, vælge høj kvalitet og bruge alt op. I sine foredrag giver Nanna – ligesom i bøgerne – konkrete metoder til at få balance i sit arbejdsliv, genfinde sin koncentration og få en mere rolig hverdag både derhjemme og på jobbet.

Hvis du vil vide mere, kan du besøge siden https://levfordethalve.dk/