v/ Mikael Schneider, Morten Kromann Nielsen, Mette Nørregaard Christensen og Ellen Ravn Habekost
Workshoppen indledes med en præsentation af UCLs bæredygtighedsindsats ved Mette Nørregaard Christensen.
Mikael Schneider formidler konkrete eksempler på pædagogisk arbejde for bæredygtighed med særligt fokus på mad, smag og måltider.
Morten Kromann Nielsen bidrager under overskriften ’fællesskabende pædagogikker’, hvor bæredygtighedsbegrebets miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter relateres til ’det fælles tredje’ og dermed peger frem mod en pædagogik for bæredygtig udvikling.
Workshoppen kræver ingen tilmelding og foregår i lokale D1.15 på Stationsvej i Jelling.
Mandag den 22. april 2024 byder Campus Jelling velkommen til Forskningens Døgn, hvor forskere og undervisere formidler viden fra igangværende forsknings- og udviklingsprojekter. Dagen er for alle, og pædagoger og lærere fra praksis er velkomne.