Kom til spændende oplæg med læse-vejlederne Mads og Lisbeth fra SDU og hør om deres arbejde med ordblindhed!
I anledning af International Ordblindeuge i uge 40 sætter SPS-vejledningen fokus på ordblindhed ugen igennem.
Du kan derfor komme med til et spændende oplæg med læse-skrivevejlederne Mads Snehøj Holm og Lisbeth Bjerrum Jensen fra SDU, hvor de vil tale om, hvad ordblindhed er, deres arbejde med ordblindhed samt, hvordan du som medstuderende eller underviser kan støtte ordblinde studerende.
Derudover vil de diskutere den dysleksivenlige videregående uddannelse, herunder undervisningsmaterialer og digitalisering, der understøtter ordblindhed.
Foredraget finder sted i lokale D.201 på Niels Bohrs Allé kl. 10.00-11.30.