Foredrag om livet som ordblind med Jesper Sehested

Dato: 04.10.2023
Tidspunkt: 14:00 - 15:00
Sted: Odense
Adresse: Auditoriet, Seebladsgade 1, 5000 Odense C

Forfatter Jesper Sehested kommer forbi Seebladsgade til en snak om livet som ordblind!

Ordblindeugen i uge 40

I anledning af International Ordblindeuge i uge 40 har SPS-vejledningen på UCL inviteret Jesper Sehested forbi til en snak om livet som ordblind. 

I sit foredrag "Fra 71 fejl i diktat til uddannelse...og nu forfatter" fortæller Jesper Sehested om sit liv som ordblind og det at have svært i skolen.

Jesper fik 71 fejl ud af 92 mulige i diktat i 9. klasse og fik at vide, at han ikke skulle forvente at få en boglig uddannelse. Alligevel fandt Jesper ud af, hvordan han kunne gå sine egne veje i uddannelsessystemet.

Han endte med en videregående uddannelse, som han brændte for. I dag har Jesper sin egen virksomhed, og har skrevet og udgivet flere bøger.

Kom og hør Jesper fortælle om:

  • hvordan fejl både er sjove og lærerige
  • hvordan noter kan være en hjælp, selvom man har svært ved at læse og stave
  • hvordan man gennemfører en boglig uddannelse, selvom bogstaverne driller.

Foredraget finder sted i Auditoriet på Seebladsgade kl. 14.00-15.00. 

Kig forbi til en spændende time, hvor du vil se, at det, du har svært ved, ikke behøver at begrænse dig i at opnå dine drømme.