Elsker du at hygge, snakke og læse bøger? Så kom og bliv en del af bibliotekets nye bogklub!
På biblioteket UCL Niels Bohrs Allé er der kommet en ny bogklub. Bogklubben er et sted, hvor du kan mødes og samles om bøger, om at være et ungt menneske og om at studere.
Alle har lov til at deltage i bogklubben, og de mødes den første onsdag i hver måned.
Det første møde i bogklubben finder sted torsdag den 15. juni kl. 15.30-17.30 og kommer til at handle om bogen "Hvis der skulle komme et menneske forbi" af Thomas Korsgaard.
Der vil være kage, hygge og gode snakke.
Mødet foregår nede i bibliotekets kælder, så hvis bogklubben lyder som noget for dig, så tag endelig en ven med under armen eller kom selv.
På biblioteket er bøgerne, som du skal læse udstillet, og ellers kan du lytte eller læse dem på eReolen.
Du kan læse mere i deres Facebook gruppe, der hedder "Hygge bogklub". Her kan du følge med i bogmøder og opslag omkring de aktuelle bøger og meget mere!