v/ Rikke Wever Jacobsen og Mette Ørum
Lokaler:
10.15-11.00 - Lokale: NBA-C.338
12:45-14:30 - Lokale: NBA-H.104B
Med udgangspunkt i artiklen ”Intersektionalitet i socialrådgiverpraksis” af Jakobsen, R. (2023), international forskning og erfaringer fra socialrådgiveruddannelsen i Odense præsenterer vi erfaringerne med at arbejde med diversitet i socialrådgiverpraksis.
Vi præsenterer en model som udgangspunkt for fælles refleksion, der illustrerer intersektioner, som har betydning for vores liv og perspektiv på verden. Modellen kan bidrage til at udfolde forforståelser om borgeren og give inspiration til nye forståelser.
Oplægget skal give en forståelse for arbejdet med diversitet i socialrådgiverpraksis og illustrere intersektioners betydning for vores liv og perspektiv på verden.
Relevant for alle, der er optaget af lige muligheder og kræver ikke tilmelding.
Den 23. og 25. april 2024 inviterer Niels Bohrs Allé til Forskningens Døgn, hvor forskere og undervisere formidler viden fra igangværende forsknings- og udviklingsprojekter.