Julehygge og et godt grin
Er du klar til at få grinet julestressen væk? Eller brillerer med smuk julepynt?
Torsdag den 27. november arrangerer UCL og SPOT en hyggelig eftermiddag for alle UCL-studerende! (gælder alle UCL-studerende i trekantsområdet).
Vi har sørget for underholdning i topklasse, æbleskiver og julehygge – alt, hvad du behøver for en skøn eftermiddag med studiekammeraterne.
Hvor og hvornår
Juleklip og comedy finder sted torsdag den 27. november i kantinen på UCL Boulevarden.
Program
- Kl. 12.00: Fælles juleklip med præmier for bedste julepynt - SPOT åbner baren i kantinen.
- Kl. 13.30: Æbleskiver!
- Kl. 14.00: Comedy med Peter Werner
Peter Werner er en prisvindende standupkomiker med skarp humor og sønderjysk charme. Han leverer energiske shows fyldt med selvironi, dumheder og genkendelige hverdagsobservationer, og er lige nu aktuel med sit andet one-man show "Ignorant".
Tilmelding
Da vi skal vide, hvor mange æbleskiver der skal bestilles, må du meget gerne tilmelde dig arrangementet via linket øverst på siden.
Deadline for tilmelding er torsdag den 20. november, og der er gratis tilmelding.
Tag dine venner under armen, og få et skud julehygge og et godt grin.
Vi glæder os til at se jer!