Privatøkonomi helt fra bunden
Tirsdag den 25. marts inviterer campusrådet til foredrag med Sille Rumler, også kendt under navnet ’Praktisk-talt-voksen’, som har opnået stor popularitet på TikTok og Instagram, hvor hun på en ny og anderledes måde forsøger at klæde unge på til voksenlivet, med fokus på økonomi.
Til hendes foredrag vil hun bl.a. komme ind på privatøkonomi (SKAT, SU, lønseddel og budget), samt hvordan du får mest ud af dine penge (sparetips og no-spend challenges).
Efterfølgende byder UCL på aftensmad i kantinen, hvor menuen står på tikka masala.
Tidsplan
- Kl. 15.30: Dørene til festsalen åbner (her vil det være muligt at få en kop kaffe inden foredraget starter)
- Kl. 16.00: Foredrag med Sille Rumler (læs mere om foredraget længere nede i teksten)
- Kl. 17.30: Aftensmad i kantinen (Tikka masala)
Køb billet
Alt sammen koster kun 25 kr. at deltage i og du kan købe din billet via linket øverst på siden. OBS: Tilmeldingsfrist er den 20. marts.
Om foredraget og ’Praktisk-talt-voksen’
Slle siger selv:
”Virkeligheden er, at vi skal alle sammen lave en forskudsopgørelse, betale SU lånet tilbage og varetage vores indkomst, uanset om vi forstår, hvordan det fungerer eller ej. Praktisk-talt-voksen er din friendly neigherbourhood økonomi-content creator (hold da op hva). Se mig, som den der kogebog man får, når man flytter hjemmefra, fordi ens forældre er bekymrede for om man overhovedet kan koge et æg - bare med økonomi.”