Efterladte cykler på UCL's campusser

Har du en cykel parkeret på campus, så sørg for at hente den, inden lørdag den 1. august kl. 6.00.

Fjernes 1. august 2026

Vi oplever, at der på UCL's campusser står en række cykler, som tilsyneladende ikke længere er i brug. Efterladte cykler optager plads i cykelstativerne og vanskeliggør rengøring, vedligeholdelse og adgangsforhold. 

For at sikre gode parkeringsforhold for alle gennemfører Facility Service derfor en oprydning af efterladte cykler på UCL's campusser. 

Cykler, der henstår på campus lørdag den 1. august kl. 06.00, og som vurderes at være efterladte, vil blive fjernet af Facility Service.

Opbevares i 6 måneder

De fjernede cykler opbevares i 6 måneder. Herefter håndteres de i overensstemmelse med gældende regler, hvilket kan indebære, at cyklerne overdrages til hittegodskontoret.

Hvis du har en cykel parkeret på campus, opfordrer vi dig til at sikre, at den fortsat er i brug og ikke fremstår som efterladt.

Ved spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Facility Service via service.ucl.dk.