Er du interesseret i at udbygge din faglige kompetenceprofil med skabelse af et internationalt netværk og lære at anvende online læringsteknologiske metoder? Så er CRISIIS lige noget for dig.
CRISIIS er et akronym og står for:
Connecting and Reflecting In Student International Interactive Study-groups - og det er lige præcis hvad forløbet er.
Kriser forstås her som en hændelse, der medfører en ændring. En krise kan være en familiekrise, en hændelse, som du selv har oplevet eller som pårørende, der har haft betydning for dig som person og sundhedsprofessionel. Du kan komme i gruppe med studerende fra:
- Austria: University of Applied Sciences, St Pölten
- Austria: University, Salzburg
- Belgium: Erasmus University of Applied Sciences, Brussels
- Denmark: UCL University College
- Finland: Savonia University
- Japan: Osaka Medical and Pharmaceutical University
- Netherlands; Windesheim University of Applied Sciences
- South Africa: University of Pretoria
- Thailand: School of Nursing, Thai Red Cross Hospital, Bangkok,Thailand
- UK: Lincoln University
- US: Minnesota State University, Mankato, Minnesota
- US: Bethany College, Minnesota
Der vil blive dannet grupper af 2 danske studerende, som bliver koblet sammen med en gruppe fra et andet land på 2 studerende. Gruppestørrelsen bliver dermed på 4 ved et ulige antal tilmedinger, kan der være en gruppe med 3 studerende.
Hovedvægten i programmet er 3 online meetings (zoom el. lign.), som skal afholdes, inden programmet afsluttes. Derudover skal der udarbejdes en præsentation.
Hør Prof. Hans-Peter De Ruiter fra Minnesota State University fortælle om CRISIIS her.
Selvfølgelig skal du læse og forberede dig før møderne, så gruppens drøftelser tager afsæt i udviklings- og forskningsbaseret viden.
Det er et 3-20 ugers program typisk med start i starten af semestret, men den egentlige periode aftales med gruppen. Arbejdsomfanget vurderes til et workload på ca. 32 timer.
Efter du har gennemført forløbet modtager du et certificat på 2 ECTS for din deltagelse. Derudover modtager du også et kompetence badge, du kan koble på din LinkedIn profil.
Jonas og hans medstuderende Søren Løve Weymelka har over 3 måneder deltaget i forløbet CRISIIS. Bliv klogere på deres oplevelser og erfaringer.
UCL-studerendes møde med sydafrikanere har styrket lysten til udlandsophold
Du tilmelder dig ved at sende din ansøgning i MoveOn via dette link, husk bruge din uclmail. OBS du kan kun deltage én gang i løbet af din uddannelse.
Se evt. vejledningen til at sende din ansøgning her.
OBS socialrådgiverstuderende
I foråret 2024 kan der maksimalt være 12 studerende tilmeldte CRISIIS. Tilmelding sker et "først til mølle" princippet.
Deadline for ansøgning i forårssemestret: den 1. december
Deadline for ansøgning i efterårssemestret: den 1. juni