Collaborative Online International Learning - COIL

Bliv klogere på det internationale online forløb COIL, som tilbydes til studerende på Fysioterapeutuddannelsen på UCL.

Hvad er COIL?

COIL står for Collaborative Online International Learning.

I COIL arbejder fysioterapeutstuderende sammen i grupper på tværs af nationalitet.

Man bruger sit fagsprog på engelsk, så det er en god måde at arbejde med sine engelske kompetencer – og så lærer man en del om andre kulturer. 

COIL er et godt projekt at være en del af, hvis man gerne vil prøve at arbejde sammen med studerende fra andre lande uden at skulle rejse.

Hvem kan deltage i COIL?

Som fysioterapeutstuderende, der går på valgfaget ’smerter’, har du mulighed for at komme med i COIL. Du kan høre mere om dine muligheder hos underviser Michael Vaad Kristensen.

Ingrid har været med i COIL og har oplevet det som et virkelig givende forløb. Du kan høre mere om hendes oplevelse med at arbejde sammen med fire græske studerende om akupunktur og kronisk smerte i videoen øverst på siden.