Autoteknolog

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen tager 2 år og består af 4 semestre. I løbet af de første 3 semestre (1½ år) arbejder du med forskellige fagområder – både obligatoriske og lokale.

På 4. semester er du i praktik i mindst 3 måneder og gennemfører et afslutningsprojekt i samarbejde med et værksted eller en virksomhed.

Uddannelsen afsluttes med en hovedopgave.

 

Autoteknologuddannelsen er både for dig som er dygtig med hænderne og teoretisk velfunderet.

Du får en bred uddannelse, hvor du dygtiggør dig inden for ledelse, drift og økonomi samtidig med at du får den teknologiske viden inden for fx el- og hybridteknik, diagnosticering, teknisk opbygning og optimering.

Lær om den nyeste teknologi

Som autoteknolog er du med til at kombinere højteknologiske og automatiske systemer til fremtidens biler. Du lærer om den nyeste teknologi inden for avancerede elektroniske, hydrauliske og autotekniske systemer, fx el- og hybridteknik, connected car og autoteknisk analyse samt dataanalyse.

Med uddannelsen får du også forståelse for at drive en virksomhed i autobranchen med viden om bl.a. salg, kommunikation, økonomi, ledelse og kvalitets- og miljøstandarder.

Praktisk undervisning

Den tekniske del af undervisningen foregår på vores værksted på Petersmindevej, hvor du får fingrene i motorer og ledningsnet.

Her får du den bagvedliggende forståelse af eksempelvis motorstyring, transmission, komfort og sikkerhed. 

Teoretisk undervisning

Den teoretiske del af undervisningen sker på vores campus på Seebladsgade, hvor undervisningen foregår som en kombination af holdundervisning, projekt- og gruppearbejde. 

Gruppearbejdet styrker dine samarbejds- og formidlingsevner, du videndeler og sparrer med forskellige mennesker, hvilket også er vigtige kompetencer i dit efterfølgende job. 

Samarbejde med virksomheder

Vi inddrager ofte virksomheder i arbejdet med cases eller som en aktiv del i et projekt.

Som studerende bliver du dermed trænet i at håndtere forskellige situationer, du kan blive stillet overfor som færdiguddannet autoteknolog.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Studiedokumenter på ucl.dk

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

Motor og motorstyring (5 ECTS)

Transmission (5 ECTS)

Studieteknik (3 ECTS)

Dataanvendelse (3 ECTS)

Kommunikation/teamsamarbejde (2,5 ECTS)

Driftsøkonomi (2,5 ECTS)

Personaleledelse (4 ECTS)

Kvalitet og miljø (5 ECTS)

Sikkerhedssystemer (5 ECTS)

Teknisk analyse (5 ECTS)

Komfort (5 ECTS)

Dataanvendelse (2 ECTS)

Salg og service (5 ECTS)

Rådgivning-forretningskorrespondance (2,5 ECTS)

Driftsøkonomi (2,5 ECTS)

Personaleledelse (3 ECTS)

Servicedesign (5 ECTS)

Virksomhedsoptimering (5 ECTS)

Personaleledelse (5 ECTS)

Mekanisk/elektronisk optimering (5 ECTS)

El hybrid/brændstofsøkonomi (5 ECTS)

Valgfag (5 ECTS)

Praktik (15 ECTS)

Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)

Praktik

Dit praktikforløb er af 10 ugers varighed.

  • Praktikken finder sted på 4. semester.
  • Du er selv ansvarlig for at finde en praktikplads. 
  • Praktikperioden er ulønnet og SU-berettiget.

Praktikperioden er din chance for at få prøvet din nyerhvervede viden af i den virkelige verden, hvor du får mulighed for at varetage samme opgaver som en færdiguddannet autoteknolog.

Du bliver sat ind i de konkrete opgaver og funktioner og arbejder selvstændigt med eksempelvis optimering af driften og rådgivning af kunder.

Du udvikler dig både fagligt og personligt under praktikperioden og får et godt billede af, hvad du vil med din uddannelse, når du er færdig. Under praktikken kan du også afprøve flere opgavetyper for at blive afklaret omkring lige netop den vej, du vil gå som autoteknolog.

Dine erfaringer fra praksis er meget værdifulde, når du skal ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Du har ikke bare læst en masse teorier, men du har rent faktisk prøvet at arbejde inden for det område, som din uddannelse sigter mod.

En praktikplads er desuden en enestående chance for at udvide dit netværk i erhvervslivet og er ofte en direkte vej ind på arbejdsmarkedet efter studiet.

Du kan altid finde annoncerede praktikmuligheder på jobportalen. Ud over studiejobs og dimittendjobs indeholder jobportalen også praktikmuligheder annonceret direkte til dig. 

Læs mere på Jobportalen 

Praktikfaktaark 

Har du helt styr på, hvad det egentlig er, du kan tilbyde din kommende praktikvært?

Find dit praktikfaktaark og bliv helt skarp på dine kompetencer, når du skal ud og søge praktikplads. 

Find dit praktikfaktaark

Praktikportalen

Dit praktikophold administreres i Praktikportalen. 

I praktikportalen kan du bl.a. ønske praktikpladser, kommunikere med praktikstedet, se praktikrelevante dokumenter, m.m.  

Læs mere om Praktikportalen

Hvis du starter i praktik, men praktikken bliver afbrudt eller ikke kan godkendes som gennemført, risikerer du at modtage et varslingsbrev om udmeldelse, fordi du kun har ret til én praktikplads pr. praktikforløb, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 5

Af varslingsbrevet vil fremgå en mulighed for at søge om dispensation til en ekstra praktik, hvis du kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige forhold. Læs mere om Dispensation

Det samme gælder, hvis du ikke finder en praktikplads inden for de tidsfrister, der er fastsat på din uddannelse. Det er derfor vigtigt, at du i god tid kontakter uddannelsen for at få hjælp til praktikplads-søgning, hvis du har svært ved at finde en praktikplads på egen hånd.

Hvis din praktik er godkendt og du derfor er blevet indstillet til praktikeksamen, kan der ikke dispenseres til ny praktik trods brugte eksamensforsøg.

Praktikvejledning

Kontakt din praktikkoordinator

Bettina Lynn Szweda

Praktikkoordinator

30 58 70 74

To vejledere

I praktikken har du både en vejleder på dit praktiksted og en vejleder fra uddannelsesinstitutionen. De følger og vejleder dig begge to i de 10 uger, du er i praktik.

Din praktikvejleder på UCL fremgår her på siden mens du først får tildelt en vejleder på dit praktiksted, når din praktikaftale foreligger.

Internationale muligheder

 

 

 


3 muligheder for at rejse ud

  • En praktikperiode i udlandet
  • Et udlandsophold i forbindelse med et valgfag
  • Et engelsksprogede forløb på UCL
Rejs ud under studiet

International vejledning

International koordinator

Bettina Lynn Szweda

International koordinator

30 58 70 74

Internationalt team

Kontakt Internationalt team, hvis du har behov for råd og vejledning om praktiske og administrative spørgsmål som f.eks. ansøgning og stipendier.

Du kontakter Internationalt team ved at oprette en sag via service.ucl.dk, hvor du vælger Studieservice => Mit Studieforløb => Udlandsophold. 

Hjælp og vejledning

Studievejledning

Hanne Søndergaard

Studievejleder og SPS-ansvarlig

65 43 45 37

Træffetider

Studievejlederen på autoteknologuddannelsen træffes efter aftale.

Straks-vejledning på Seebladsgade
Mandag-torsdag fra 11.30-13.00
Lokale A1.10.

Studievejledning på UCL

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Hanne Søndergaard

Studievejleder og SPS-ansvarlig

65 43 45 37

Træffetider

SPS står for specialpædagogisk støtte og er et tilbud til dig, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.

Du kan træffe din SPS-ansvarlige efter aftale.

Kontakt Hanne via mail eller telefon.

Info om SPS

Talentprogram

UCL's talentprogram er baseret på mulighederne for, at talentfulde studerende kan opnå anerkendelse for talent som et tillæg til deres eksamensbevis.

Talentprogram

Byg ovenpå uddannelsen og bliv bachelor

Top up uddannelser (1,5 år)

Karrieremuligheder

Karrierevejledningen

Hos Karrierevejledningen har du mulighed for at få råd og vejledning til ansøgninger, CV og generelle karriereovervejelser. Dette tilbud gælder indtil et år efter, at du har afsluttet din uddannelse hos os. 

Karrierevejledningen tilbyder også løbende spændende og relevante events samt webinarer, som skal gøre dig klogere på dine kompetencer og styrke din faglige profil.

Karrierevejledningen

Dimittender

Dimiterer du snart eller er du færdig med dine studier på UCL, så kan spørgsmålene være mange som nyuddannet. Måske overvejer du at læse videre eller er i tvivl om, hvordan det fungerer med A-kasse og dagpenge? 

Derfor har vi samlet lidt nyttig viden til dig omkring, hvad du skal være opmærksom på som nyuddannet, og hvilke muligheder du har.

Dimittend

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om: 

  • udvikling, planlægning, drift og kvalitetssikring af din uddannelse.
  • studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner tilknyttet din uddannelse.   

Uddannelsenslederen samarbejder med underviserteamet og uddannelseschefen omkring ovenstående.

Kontakt din uddannelsesleder

Helle Thastum

Uddannelsesleder

30 71 39 44